Tilliden til bankerne er væk - ryd op i råddenskaben!

Af: Lars Koch, Politisk Chef, Mellemfolkeligt Samvirke 
 
Afsløringerne er efterhånden så mange, at det er svært at adskille dem: Panama-papers, hvor milliarder blev placeret i skattely med hjælp bl.a. fra danske banker. Lux-Leaks, hvor store virksomheders overskud forsvandt i skattely. Og senest Danske Banks hvidvaskskandale, hvor hundreder af milliarder kroner af kriminelle og korrupte formuer fra Rusland og Aserbajdsjan er blevet vasket hvide via en Danske Bank-filial i Estland.  
 
Men selvom der er mange komplekse sager at holde styr på, er der en fællesnævner: Et forældet og hullet finansielt system, der giver mulighed for, at milliarder gemmes væk i stråmandsselskaber i skattely. Systemet gør verdens rigeste mennesker endnu rigere – imens verdens fattigste bliver fattigere, fordi de formuer, der skulle betale for skoler, sundhed og veje, bliver gemt i skattely.  Uligheden stiger.

Og samtidigt ser vi blot til mens en stribe store danske banker faciliterer dette. 
Store dele af de selskaber og konti, der indgår i hvidvaskskandalerne, er ejet gennem anonyme selskaber i skattely. De rige ejere er gemt bag skuffeselskaber og stråmænd for at undgå at betale skat og skjule pengene - og danske banker er med til at gøre det muligt, fordi de ser i gennem fingrene med at ejerne er anonyme – og bankerne tjener styrtende med penge på denne lyssky forretning.  
 
Danske forskere har for nylig vist, at de 0,01 pct. rigeste i verden gemmer omkring 25 pct. af deres formuer i skattely – ofte bag stråmænd og skuffeselskaber. Heldigvis har EU skærpet reglerne omkring hvidvask de seneste par år, men systemet bygger på tillid til, at banker nu skal håndhæve reglerne.  
 
Det er åbenlyst, at vi ikke længere kan have tillid til, at Danske Bank, Nordea og andre storbanker frivilligt vil bidrage til at løse problemerne. Disse banker er en del af problemet, og det kræver stenhård regulering at stoppe den svindel, de er med til at facilitere.  
 
Politikerne er nødt til at tage skeen i den anden hånd, og arbejde for implementeringen af offentlige registre over egentlige ejere af selskaber globalt. Det vil betyde et endeligt opgør med stråmandsvirksomheder. I Danmark har vi offentligt tilgængelige registre over hvem der ejer selskaberne, men med grænseoverskridende aktiviteter kræver det, at der også er indsigt i, hvad der foregår uden for Danmarks grænser. Det skal Danmark tage seriøst. 
 
EU lancerede i 2017 en sortliste over skattely ud fra tre kriterier. Samtidig besluttede EU, at der på et senere tidspunkt skulle indføres et fjerde kriterium for at definere skattely. Det handler om udveksling af information om de egentlige ejere af selskaber. Det tidspunkt skal være nu.  Offentlige registre over ejerne af selskaber vil give markant bedre mulighed for at holde øje med, om selskaber og rigmænd misbruger og hvidvasker penge i skattely . Det skal være slut med at handle med lande, der systematisk tilbyder rigmænd at gemme sig bag stråmænd og skuffeselskaber. Disse lande skal trues med sortlistning, fordi de reelt tilbyder kriminelle rigmænd og selskaber at gemme deres penge fra andre landes myndigheder.
 
Fra Mellemfolkeligt Samvirke er vi særligt bekymret over, hvordan det finansielle system med skattely dræner udviklingslandene for livsvigtige skatteindtægter. Rigmænds og selskabers skattefiflerier rammer fattige lande forholdsmæssigt hårdere end udviklede lande. Den lokale økonomiske og politiske elite gemmer enorme formuer i skattely, penge de har tilranet sig på bekostning af investeringer i uddannelse, sundhed og udvikling. 
 
Vi kan lappeløse på de enkelte sager, efterhånden som de dukker op. Men hvorfor ikke engang for alle arbejde for, at det bliver markant sværere at få penge til at forsvinde i skattely. Ti år efter finanskrisen er det på tide at få ryddet op i råddenskaben i en finansiel sektor, der skaber ulighed og ustabilitet. Danske Bank sagen viser med al tydelighed, at oprydningen ikke kommer indefra, men skal presses igennem ved et folkeligt krav.