Vi skal være progressive på skatteområdet, hvis uligheden skal bekæmpes
Af Hannah Brejnholt Tranberg og Mathias Holst Nicolaisen
Mellemfolkeligt Samvirkes Ulighedsfestival er netop overstået. Ulighedsfestivallen markerer vores nye fokus på ulighed, ikke mindst den økonomiske, der fortsat deler verden mellem nord og syd. En af de helt afgørende løsninger på denne udfordring drejer sig om måden, hvorpå skatter opkræves. For at skabe udvikling og bekæmpe ulighed kræver det progressiv beskatning. Det vil sige, at de rigeste betaler en forholdsmæssig større andel i skat af deres indkomster end de fattigste.
Netop progressiv beskatning var på menuen, da Mellemfolkeligt Samvirke sammen med Oxfam IBIS og Nick Hækkerup (S) arrangerede en konference og paneldebat på Christiansborg i tirsdags omhandlede det nærliggende tema: Skat som en drivkraft for progressiv udvikling. I panelet sad Burkina Fasos Finansminister, Rosine Sori-Coulibaly; direktør for Tax Justice and Human Rights i Tax Justice Network, Liz Nelson; seniorrådgiver i det norske Udenrigsministerium, Arvinn Eikeland Gadgil; national direktør i den burkinske NGO, REN-LAC, Claude Wetta; og Hannah Brejnholt, politisk rådgiver i MS. Her præsenterede Hannah en række nye politikpapirer, udarbejdet af ActionAid, der gennemgår forskellige skatteinstrumenter til at opnå progressiv beskatning.
Domestic ressource mobilisation - national skatteopkrævning - har længe været anerkendt som en af grundstenene for finansieringen af udvikling, blandt andet under Financing for Development topmødet i Addis Abeba i 2015, og dermed som en vigtig brik i at sikre, at de globale verdensmål om basale menneskerettigheder, såsom uddannelse og sundhed, opnås. I et retfærdigt skattesystem fungerer skat som en social kontrakt mellem borgerne og staten, hvor borgere og virksomheder forventes at bidrage med skattebetalinger for til gengæld at kunne kræve af regeringen, at den leverer kvalitetssikrede offentlige serviceydelser. Et skattesystem kan dog indrettes på forskellig vis.
De nye politikpapirer fokuserer på syv forskellige skatter. Nogle af disse er flade skatter, som i sidste ende bliver regressive, såsom moms. Andre, der også er flade afgifter som eksempelvis afgifter på varer som tobak og alkohol og erhvervsskatter. Herudover er der alt det, der angår beskatning af den uformelle sektor, som betyder beskatning af dem, der har den laveste indkomst. Andre skatter har generelt en mere progressiv karakter. Det gælder ejendomsskatter, kapitalvindingsskat og formueskatter. Formålet er samlet set at gøre skatterne mere progressive. Det vil sige sikre, at dem, der har mere, betaler mere og dem, der har mindre, betaler mindre. I hvert papir beskriver vi den enkelte skattetype, diskuterer hvordan skatten på nuværende tidspunkt oftest er implementeret i forskellige lande for slutteligt at komme med anbefalinger til, hvordan den kunne blive gjort mere progressiv eller implementeret bedre.
På konferencen hørte vi blandt andet om, hvordan Burkina Fasos regering for nylig har introduceret beskatning af ejendom. En skat, der førhen slet ikke blev opkrævet. Dette eksempel illustrerer, at progressiv skatteopkrævning i mange udviklingslande har været ganske begrænset. I stedet fokuseres der i stadig stigende grad på moms og andre forbrugsskatter, som rammer både socioøkonomisk og kønsmæssigt skævt. Dette sker som oftest med argumentet om, at disse skatter er lettere at inddrive. Udover de nævnte beskatninger, fremstår den effektive beskatning i realiteten endnu mere regressiv, når man medtager den omfattende skatteundgåelse- og unddragelse der begås af virksomheder og velhavende individer. De indkomstskatter og selskabsskatter, som de afviger fra at betale, er nemlig hovedsageligt progressive.
Burkina Fasos tiltag udstikker således en positiv retning for landet. I grunden kan der dog være forskellige løsninger afhængig af den sociale kontekst og det enkelte lands økonomi. For eksempel kan moms gøres mere progressiv ved at have nulsatser eller ved at reducere beskatningen for almindelige forbrugsgoder, der udgør en stor del af budgettet for de fattigste; og samtidig kombinere dette med et progressivt offentligt forbrug udligne den ellers regressive indflydelse, som moms har i udgangspunktet. Det vil sige sikre at offentlige ydelser, som især kommer kvinder og de fattigste til gode, prioteres.
Det er derfor afgørende, at de enkelte landes regeringer indretter deres skattesystem på en måde, der retter sig mod at udligne kønsmæssige og økonomiske uligheder. De syv skattepapirer, vi i ActionAid har udarbejdet, sætter netop dette på dagsordenen. Progressiv beskatning er helt essentielt for at indfri Verdensmålene og bekæmpe uligheden i verden.