Lise hjalp flygtninge i Grækenland: “Jeg blev helt blæst bagover”
Jeg har altid arbejdet frivilligt, og så er jeg meget interesseret i flygtningesituationen. Der er ikke noget, som er mere relevant eller aktuelt i verden lige nu. Det er bare en realitet, at folk flygter i stort antal, og det er vigtigt at forstå og tage stilling til. Derfor syntes jeg, det var superfedt at finde ud af, at dette program findes (Global Contact Grækenland, red.). Det er også nemmere at forstå flygtningekrisen, når man involverer sig direkte.
Jeg arbejdede under mit ophold dernede mest med tøjuddeling på et center, hvor flygtninge kan komme forbi og få gratis tøj. Jeg mødte utrolig mange mennesker, blandt andet mange hjemløse unge mænd, som kom forbi dagligt. Folk kom ikke nødvendigvis for at finde tøj men mere bare for at sige hej. På den måde blev centret en del af en hverdag for dem. Mange lever jo i en verden, hvor de ikke bliver set og anerkendt, så det var fint på den måde ligesom at kunne være en person, der ser dem og hilser på dem hver dag.
Læs mere: Her kan du arbejde som frivillig
Rejs ud med Global Contact:
Global Contact er Mellemfolkeligt Samvirkes rejseprogram. Vi sender hvert år flere hundrede unge ud for at opleve hverdagen i et uland. Nogle vælger at lave frivilligt arbejde, andre tager et højskoleophold i Afrika eller Asien og flere studerende vælger et praktikophold i udlandet.
Frivillig i udlandet: Rejs ud i dit sabbatår og lav frivilligt arbejde i udlandet. Du bor hos en lokal værtsfamilie og arbejder frivilligt på et projekt. Læs mere.
Højskole i udlandet: Kombiner højskole med at rejse, og tag på Global Højskole i udlandet. Du kan vælge imellem korte eller lange højskoleophold. Læs mere.
Praktik i udlandet: Tag din praktik i udlandet og få nyt perspektiv på din uddannelse. Du kan vælge imellem mange studieretninger og lande. Læs mere.
Work Camp: En anderledes og billig måde at arbejde frivilligt i udlandet. Du arbejder i 2-3 uger på et specifikt projekt med unge fra hele verden. Læs mere.
Jeg husker især en mand, som var flygtet fra Irak og nu var her med sin familie. Han talte tysk. Jeg kan lidt tysk, så pludselig var der én, jeg kunne tale rigtigt med. Ellers var det svært, fordi jeg ikke kan fx arabisk eller farsi. Men nu kunne jeg have en rigtig samtale. Han talte så godt og flydende tysk, at jeg med mit gymnasietysk næsten ikke kunne følge med.
Jeg spurgte, hvor han havde lært det, og han fortalte, at han havde boet i Tyskland i mange år, men at det aldrig var lykkedes at få opholdstilladelse til hele familien. Nu stod han her på tøjlageret foran mig og følte sig helt magtesløs og sad fast i bureaukratiet. Jeg spurgte, hvad der skulle ske. Han lagde bare ansigtet i hænderne og sagde: “Jeg ved det ikke.” Og så fortalte han, at familien overvejer at tage tilbage til Irak. Det var helt surrealistisk, at det nu virkede som den bedste mulighed. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, så jeg sagde bare: “Det er jeg ked af.”
Der var mange af den slags historier, hvor jeg blev helt blæst bagover. Hvor det var helt surrealistisk at tænke, at jeg selv havde valgt at tage herned, og at dem, jeg holder af, venter på mig, når jeg kommer hjem. Imens de flygtninge, jeg hver dag spiste morgenmad med, var fanget i en situation i et land langt væk hjemmefra, hvor mange kun ser dem som et problem og ikke som mennesker.
Læs også
Overvældende måneder i Libanons flygtningelejre
