Stærke indiske kvinder sætter sig bag rattet

I Indien bliver der anmeldt en voldtægt hvert kvarter. Vold og overgreb mod kvinder er et enormt problem, blandt andet grundet manglende uddannelse og udbredt fattigdom. MS/ActionAid åbnede derfor i 2014 et krisecenter for kvinder i Madhya Pradesh’ hovedstad Bhopal. Her er to historier om kvinder, som blev udsat for overgreb, kom til centret for at få hjælp og siden begge har fået mod på at tage det traditionelt mandsdominerede job som chauffør.

Hvorfor kun mænd?

Talat blev gift som 17-årig, men et ellers lykkeligt ægteskab blev hurtigt ødelagt af manden, som begyndte at bruge vold mod hende og endda holde hende til fange i sit eget hjem. Hendes mor hjalp hende til at komme væk og i kontakt med en advokat på Guaravi-centret. Et sted hun i dag ser som et hjem.

- Folkene på centret er som min familie, siger hun.

Da centret tilbød et kursus i at køre tuk-tuk, tænkte hun hvorfor ikke?

- Jeg så ofte chaufførerne på vejene og tænkte: “Hvorfor er det kun mænd, der kører?”

I dag kører hun tuk-tuk - især kører hun kvinder til og fra krisecentret og lærer fra sig, så flere af de voldsramte kvinder kan sætte sig bag rattet og tjene egne penge.

“Alle stirrede på mig”

Sumita var gift i seks år. Seks år med konstant psykisk pres og fysiske overgreb.

- Hvis jeg gerne ville ud, ville han for eksempel ikke lade mig gå og startede i stedet et skænderi. Der var fysisk vold hver dag, siger hun.

Guaravi-centret hjalp Sumita ud af det voldelige ægteskab og videre i livet. Da der blev afholdt kursus i at køre bus, meldte hun sig til.