Siden årtusindeskiftet hver eneste af landets rigeste øget sin formue (ekskl. pension) med knap 625.000 kr., mens en gennemsnitlig fattig har øget sin gæld med 270.000 kr.

Den rigeste procents andel af den sam-lede nettoformue er steget fra knap 19 pct. i 2004 til over 23 pct. i 2014

Formueulighed betyder, at dem i toppen tjener flere penge på afkastet af deres formuer, end almindelige mennesker tjener på at gå på arbejde hver dag.

Det danske samfund har længe haft ry for at være ét af de mest økonomisk lige samfund i verden. Det passer også, hvis vi ser på indkomstfordelingen, men historien synes at være en anden, hvis vi ser på formueuligheden. Udviklingen af formueuligheden eksklusive arbejdsmarkedspensionsformuerne, viser, at uligheden er steget markant siden 2004 . Men også når arbejdsmarkedspensionsformuerne tælles med, er uligheden slående. De 10 procent rigeste sidder i dag på knap halvdelen af nettoformuerne i Danmark . 

Læs pdf-version med grafer og fodnoter

Formuerne er med andre ord koncentreret på få hænder. Og det er især de med høj indkomst, der besidder dem. Det skyldes, at disse mennesker har bedre mulighed for at spare op og betale af på de-res gæld . Men formuerne er dog langt mere skævt fordelt end indkomsterne. Formuerne akkumuleres. Her har alderen naturligvis stor betydning – vi sparer nemlig op gennem det meste af livet . Imidlertid har det også stor betydning, når formuerne gives videre til næste generation. Arv bidrager således til skæv-vridningen af værdierne i samfundet . 

Men at formueuligheden er så uforholdsmæssig stor handler i grunden om, at det er en lille del af befolk-ningen, der sidder på hovedparten af værdierne. Og når værdierne stiger, stiger formueuligheden, fordi denne gruppe får uforholdsvis meget ud af værdi-stigningerne. Udviklingen de seneste 15 år kan især tilskrives de værdistigninger på bolig- og aktiemar-kedet, vi har været vidne til. Det ses afspejlet i, at kapitalindkomsterne udgør en stadig større andel af de samlede indkomster . 
I de senere år er boligpriserne steget kraftigt. Det er således hovedsageligt kommet de, der i forvejen er velhavende, til gode. Og disse prisstigninger har været drevet af politiske beslutninger, såsom videre-førelsen af rentefradraget, indførslen af afdragsfrie lån samt skattestoppet på boliger . Ligeledes må beslutninger om fjernelse af formuebeskatningen samt uddeling af topskatterabatter på kapital- og aktieindkomster formodes at have haft betydning for formueuligheden. Alt i alt har de seneste 15 års politiske beslutninger altså medvirket til at øge for-mueuligheden.

Hvis formuerne udelukkende var skabt på et grundlag af risikovillighed og entreprenørskab ville det være nemmere at acceptere en vis ulighed, men sådan er det ikke i Danmark. Det er i vid grad poli-tisk bestemt og politisk defineret, at det er nemmere for de rigeste at udvide og styrke deres formuer – og når det er politisk bestemt, kan det også politisk laves om. 

Når enorme formuer globalt og i Danmark samles på stadigt færre hænder er det udtryk for et økonomisk system, der ikke virker for de mange. Mellemfolkeligt Samvirke mener, at det i sig selv er udtryk for et skævt og usundt system, når nogle mennesker har milliardformuer, mens andre lever i fattigdom. Det vil vi lave om på – globalt og i Danmark. 

HVOR STOR ER FORMUEULIGHEDEN? 
Formueuligheden er bemærkelsesværdig stor i Danmark sammenlignet med andre lande. 

Det er således, at de 10 procent med mindst formue i realiteten har en negativ nettoformue på knap 400.000 kr. i gennemsnit, mens de 10 procent mest formuende har en nettoformue på i gennemsnit 5,4 mio. kr. Disse tal er inklusive pension. De 10 procent mest formuende ejer knap halvdelen af den samlede nettoformue .

Kigger vi på udviklingen er fordeling blot blevet end-nu mere skæv. Siden 2004 har de fattigste øget deres gæld med 270.000 kr., mens de rigeste i samme periode har øget deres formue med knap 625.000 kr . Det er i realiteten tale om en direkte pengeoverførsel fra de mindst formuende til de mest velhavende.

Geografisk er der også tale om en skæv fordeling. Tal fra 2013 viser, at det især er i områderne uden-for Aarhus og København, at de velhavende bor, mens det er i Sydjylland, Nordjylland og særligt det sydlige Sjælland, at de mindst formuende bor. I de tre rigeste kommuner (der alle ligger i Nordsjælland) er den gennemsnitlige nettoformue på over 2,4 mio. kr., mens den i de tre fattigste (alle på den køben-havnske vestegn) er på omkring 500.000 kr. 

Den geografiske polarisering af formueuligheden er steget voldsomt i perioden mellem 2004 og 2013. I 18 kommuner, primært i de store byer og i de om-kringliggende områder, oplevede borgerne en stig-ning i deres nettoformue på mindst 6,6 procent. I 31 kommuner – næsten udelukkende i Sydjylland og i det øvrige Sjælland – oplevede borgerne et fald i deres nettoformue på mellem 10,8 og 37,4 procent .

HVORFOR ER FORMUEULIGHEDEN STEGET?
Meget tyder på, at årsagen til den stigende formueulighed skyldes værdistigninger på bolig- og aktie-markedet. Dette ses blandt andet ved, at formueindkomsternes andel af de samlede indkomster er steget i perioden . Øgede indtægter fra kapital- og aktieværdier er desuden blevet hjulpet på vej af de topskatterabatter, der blev indført i kølvandet på Finanskrisen. Her blev den højeste skattesats for kapitalindkomster gradvist sat ned fra 59,7 procent, og i dag er der et loft på 42 procent. Skatten på aktieindkomster over 48.300 blev sat ned fra 45 procent til 42 procent . 

En vægtig grund til de sidste årtiers voldsomt sti-gende huspriser er lave renter, indførslen af nye lån-typer samt lettelser i boligbeskatningen. Disse initia-tiver og skattelettelser har bidraget til den øgede formueulighed, fordi de samlet set får formueind-komsterne til at ophobe sig hos de mest velhavende .

Ændringer i boligbeskatningen, formuebeskatningen og låneforholdene er drevet af politiske beslutninger. Heriblandt indførelsen af afdragsfrie lån og rentetil-pasningslån tilbage i 2003 – for første gang i Dan-markshistorien. 
I 2011 konkluderede Nationalbanken, at den ek-splosive stigning i huspriserne i årene op til finans-krisen i høj grad var drevet af indførelsen af disse nye låntyper og delvist af, at ejendomsværdiskatten blev fastfrosset i forbindelse med skattestoppet . 

Afdragsfrie lån gør det muligt at købe en bolig til en højere værdi, fordi den månedlige udgift til lånet i starten er mindre. Det bidrager til inflationen på bo-ligmarkedet. Selvom der kan være positive sider ved låntypen – eksempelvis større mulighed for afbeta-ling af anden gæld – er kendsgerningen imidlertid, at de skaber eskalerende huspriser, formueulighed, boligbobler og intensivering af kriser .

Rentefradraget er en anden væsentlig faktor i ska-belsen af inflationen på boligmarkedet. Ifølge fi-nans.dk koster det statskassen knap 19 mia. kr. om året. Forskning viser, at rentefradrag ansporer bolig-ejere til at købe endnu større bolig og dermed gældsætter sig endnu mere og løber endnu større risiko. Samtidig virker fradraget i realiteten som et tilskud til de rigeste – det er altså i sin natur socialt skævt. De stigende huspriser gør det tiltagende sværere for lejere at komme ind på markedet og få del i de ar-bejdsfri indkomster fra boligerne .

FORMUER GÅR I ARV
Videregivelse af formuer kan også være et vigtigt parameter i forklaringen på øget formueulighed. Ifølge Det Økonomiske Råd kan videregivelse af arv – særligt fra meget velhavende – føre til en øget koncentration af formuerne over tid . Formuerne er nemlig ikke altid selvskabte. I en vis udstrækning er de nedarvede. Vi er ikke imod, at den almene dansker har en formue og giver den videre til den næste generation som en arv. Men arv – særligt når der er tale om store formuer – er privilegier, der nedarves i familier. Det er ikke baseret på meritter og egen indsats, at man arver en stor pose penge. Det har den konsekvens, at det bliver et spørgsmål om, hvor og i hvilken familie, man er født, der afgør fremtidsmulighederne. Det rokker alvorligt ved idealet om, at alle så vidt muligt skal have lige muligheder for at indfri deres potentiale.

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd dokumenterer, at den rigeste procent i 2016 i gennemsnit efterlod en nettoformue (eks. pension) på hele 16 mio. kr. Det er mere end en SOSU-assistent kan tjene på et langt arbejdsliv. Tilsvarende efterlader de 10 procent fattigste i snit en gæld på 400.000 kr . Hvis vi ser på, hvem der rent faktisk arvede, ser det også skævt ud. Arvingernes egne nettoformuer for-deler sig således, at de 10 procent mest velhavende havde en formue på knap 1,8 mio. kr. året før, de arvede, mens de 10 procent fattigste havde under 200.000 kr .

I 2019 er bundgrænsen for betaling af arveafgift 295.300 kr. De 55 procent mindst formuende i be-folkningen betaler således slet ikke arveafgift.

FORMUEULIGHEDEN SKAL BEKÆMPES
Mellemfolkeligt Samvirke mener, at en stor og stigende formueulighed er et samfundsmæssigt problem, fordi nogle mennesker kan tjene flere penge på afkastet af deres formuer, end andre kan på at knokle på arbejde hver dag. Det skaber ikke et lige samfund. Samtidig kan en stor formueulighed udfordre demokratiet, når meget rige personer kan købe sig til magt og indflydelse.

Vi har ingen intention om eller interesse i at udskamme de rige. Udviklingen i ulighed er båret af et økonomisk system og en række politiske beslutninger, der skaber ulighed. Vi ønsker et samfund, hvor det ikke er en lille elite, der primært får gavn af udviklingen i samfundet, et samfund med stærk omfordeling, hvor de bredeste skuldre bærer den største byrde. Hvor alle har lige muligheder, uanset hvor og af hvem, de er født. Det er helt essentielt for at få et samfund, der hænger sammen og alle har de samme muligheder for at udleve deres potentiale.

Hvad består formuerne af?

For at forstå problemet omkring ulighed i danskernes formuer, må vi kigge nærmere på, hvad formuerne egentlig består af. Danmarks Statistik har siden 2014 opereret med en opgørelse over danskernes nettoformue inkl. pension. Der findes opgørelser over danskernes formue ekskl. pension, hvor data går længere tilbage. Vi benytter begge definitio-ner for også at få udviklingen i formueuligheden med. 
Nettoformuen består af ens samlede formue fratrukket ens samlede gæld. Formuen består af alt fra værdien af ens bolig og bil til finan-sielle værdier og pensionsopsparinger. Gæld omfatter eksempelvis boliglån, realkreditlån og SU-lån. Kigger man på danskernes netto-formue udgør ejerboliger den største del af formuen med 37 procent. Pensionsformuerne er den næststørste del med 31% .