Mellem 2010 og 2016 voksede indkomsterne for de rigeste 10 procent mindst 6 gange så meget som for de fattigste 40 procent.

64.500 børn vokser i dag op i fattigdom.

På blot to år er antallet af fattige steget med 25 procent.

Læs pdf-version med grafer og fodnoter

I de seneste årtier er uligheden og fattigdommen steget markant i Danmark. Da Danmark i 2015 underskrev FN’s Verdensmål forpligtede regeringen sig helt konkret til at halvere fattigdommen her i landet – i alle dens dimensioner . Det har Danmark ikke levet op til. 

Verdensmål #10 har som mål at reducere uligheden i og mellem lande. Siden midten af 1990’erne er uligheden i Danmark steget markant fra 22 til 29 målt med Ginikoefficienten . 

Verdensmål #10.1 fastslår, at der skal være en indkomststigning for de nederste 40% af befolkningen, der er højere end landsgennemsnittet.  

Verdensmål #10.2 fastslår, at andelen af mennesker, som lever i fattigdom i henhold til nationale definitioner skal halveres inden 2030. I Danmark lever flere i fattigdom. På bare to år – fra 2015 til 2017 – er antallet af fattige steget fra omkring 200.000 til 255.000. 64.500 børn vokser i dag op i fattigdom . 

Der bliver længere og længere mellem de rigeste og de fattigste – socialt, men også geografisk. Der er opstået både fattigdomsghettoer og rigmandsghettoer i Danmark. Samfundet er ved at blive splittet op i to. I toppen hersker der frihed, begrænset kontrol og rige muligheder for skatteundvigelse. Her uddeles der jævnligt skatterabatter, lønstigninger og gyldne håndtryk. I bunden udsættes dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, flygtninge, indvandrere og andre mindre velstillede grupper for stigende kontrol og sanktioner, samtidig med at deres ydelser reduceres. Middelklassen oplever stigende pres på velfærdssystemets centrale services i skoler og sund-hedssystemet.  Resultatet er tydeligt: Sammenhængskraften i samfundet er udfordret.

VELFÆRDSSTATEN UDHULES
Når uligheden stiger og skellet mellem top og bund øges, så udhules velfærdsstaten. Det er en meget alvorlig udvikling. Velfærdsstaten har vi i fællesskab opbygget gennem de sidste 150 år. Med afsæt i demokratiske ligheds- og frihedsrettigheder har vi gennem generationer opdraget og oplyst hinanden til at blive gode borgere. Vi har skabt ordentlige arbejdsforhold for de mange, sikret gode lønninger og løst væsentlige samfundskonflikter på fredelig og demokratisk vis. Vi betaler en høj skat, og de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Vi har sørget for, at sundhed og uddannelse er fælles finansieret og gratis for alle. Og historisk har vi bestræbt os på at få spændt et sikkerhedsnet ud under de, der måt-te blive ramt af arbejdsmangel eller andre sociale problemer.

Dét sikkerhedsnet er ikke længere så finmasket. Velfærdsstaten knager alvorligt i fugerne. Det bliver i mindre grad et fælles ansvar at sørge for, at folk har et arbejde, har mulighed for at deltage i det sociale liv og er en del af fællesskabet. Individet bliver i stigende grad pålagt eneansvaret for sin sociale situation. Fattige mennesker og andre udsatte grupper bliver udskammet. Og det sker selvom det kun er få år siden, at de finansielle markeder styrtede sammen og trak tusindvis af arbejdspladser med sig ned i et langt fald mod afgrunden. Den økonomiske elite er hurtigt kommet på fode igen, men den fattigste del af samfundet halter stadig alvorligt efter.

Danmark er fortsat et af verdens mest lige lande. Men vi er på en politisk besluttet uheldig kurs mod at underminere den velfærdsmodel, som har skabt et af verdens mest velfungerende samfund. Det er tid til at ringe alvorligt med alarmklokkerne – og tid til handling.

DET ER POLITIK – OG POLITIK KAN LAVES OM
Mellemfolkeligt Samvirke vil knække ulighedskurven – både globalt og i Danmark. Vi starter derfor en ulighedskampagne. Vi vil analysere på og oplyse om, hvordan uligheden har skævvredet Danmark. Vi vil se på hvilke konsekvenser, det har haft, og – vigtigst af alt – pege på, hvordan vi løser problemerne.

For konklusionen er klar: Det er i høj grad nødvendigt at rydde op i den ”nødvendighedens politik”, som er blevet ført på skatteområdet, socialområdet og arbejdsmarkedsområdet. En politik, der har ført til begrænsninger i diverse ydelser og en efterføl-gende udskamning af de allersvageste. Således har de seneste 15 års reformer af indkomstskatten i høj grad tilgodeset de 10 procent rigeste, der har fået 41.000 kr. i gevinst om året, mens de 10 procent fattigste kun har fået 900 kr.  Reformerne har samti-dig kostet statskassen svimlende 30 milliarder kro-ner, der hovedsageligt er gået fra borgere på over-førselsindkomster og vores fælles velfærd . 

Det er et flertal af politikerne, der har besluttet, at det skal være sådan. Det er dem, der har indrettet systemet på en måde, så fortællingen om de dovne, de ugidelige, de nassende og de uoprettelige kan opstå. Men de beslutninger og den tone har faktisk en ringe bundklang i befolkningen. En undersøgelse fra 2010 viser, at 70 procent mener, at fattigdom er et moralsk problem for samfundet . Vi ser dog et skred i denne holdning, der kan være båret af, at politikerne offentligt har udskammet de fattigste, ikke mindst indvandrere. Samtidig betyder det geografiske skel mellem rige og fattige, at de ikke møder hinanden i hverdagen, og mange derfor mest kender forholdene for de fattigste fra mediernes omtale . Det er nemmere at nedværdige og udskamme mennesker, når man ikke møder de i dagligdagen.

Når det er politiske beslutninger, der har skabt den stigende ulighed, kan vi også gøre dem omMen det kræver, at vi går sammen om det. 

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder på at bekæmpe ulighed i verden og i Danmark, MS kræver, med verdensmålene i ryggen, at de danske politikere træffer politiske beslutninger, som vi kan være internationalt bekendte, og som gør, at vi lever op til dét, vi har lovet resten af verden. 

I årtier har verden kigget på Danmark for at finde inspiration i vores velfærdssamfund. Desværre er vi lige nu i gang med at underminere lige nøjagtig det samfund, som vi beundres for og som vi i forbindel-se med vores udviklingsarbejde rejser rundt i verden med. Vi skal ikke demontere velfærdssamfundet hér i landet, mens resten af verden ser på.

Danmark er et rigt land på stort set alle målbare parametre, men vi er et fattigt land, hvis vi ikke formår at mindske vores fattigdom og give de mest udsatte i samfundet et mere værdigt liv. 

Det er ikke bare et råt liv at være fattigt – det er også både ydmygende og flovt. Og det er det blandt andet, fordi tonen i debatten er blevet mere og mere udskammende og uforsonlig. Når de mest udsatte – de fattige, flygtningene, de hjemløse, de udstødte – omtales, så handler det i stigende grad om, at deres håbløse situation skyldes dem selv eller at de er parasitter på samfundet. Det ellers så stærke solidariske perspektiv, hvor det gjaldt om at få alle med på toget og ikke efterlade nogen alene tilbage på perronen, klinger efterhånden hult. 

INGEN MÅ LADES I STIKKEN
I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at et godt samfund er kendetegnet af lighed og et stærkt fællesskab, hvor ingen bliver ladt i stikken. Det er også et grundprincip i FN’s Verdensmål at ingen må lades i stikken og de svageste er de, vi skal hjælpe først.

Et godt samfund skaber grobund for, at alle kan leve et godt liv samt udleve deres drømme og potentiale. Vi mener, at et stærkt velfærdssamfund er det fundament, der skal sikre lighed og frihed for alle mennesker i Danmark, uanset social baggrund, køn eller etnicitet. Det er velfærdssamfundets løfte til os alle, og det er vores fælles pligt at sørge for at bidrage til realiseringen af det løfte. 

Ingen må lide afsavn. Alle skal være – og føle sig som – en del af fællesskabet. Det indebærer, at alle skal have råd til og mulighed for at opfylde deres menneskelige behov og leve et værdigt liv. Det handler både om at kunne betale for helt basale ting som bolig, mad og tøj, men også om at kunne deltage i det sociale liv på lige vilkår med alle andre. Alle familier skal have råd til at sende deres børn afsted til fritidsaktiviteter, holde religiøse højtider og fødselsdage, samt give dem en oplevelse af, at de er med i fællesskabet i skolen og i det øvrige sociale liv.

LIGHED ER SUNDHED OG SAMMENHÆNG
Et samfund med en høj grad af lighed er et sundt samfund. Meget tyder på, at lighed er en væsentlig faktor for social sammenhængskraft, befolkningens sundhedstilstand, graden af vold og kriminalitet og social mobilitet. Samtidig er lighed hverken hæmmende for vækst eller konkurrencedygtighed. At skabe mere lighed og bekæmpe fattigdom er således ikke bare noget, vi er internationalt eller moralsk forpligtet til – det er også det mest fornuftige.
Store indkomstforskelle fører til store sociale forskelle, og når der bliver større afstand mellem mennesker, mindskes tilliden – og det har en negativ effekt på sammenhængskraft og sundhedstilstand. Ulighed virker med andre ord som en social stressfaktor, der forværrer tilliden mellem mennesker . 

Et godt mål for at bedømme et samfunds sammenhængskraft, er graden af tillid, vi har til hinanden. Tillid indikerer, at vi tør stole på andre mennesker, selvom vi ikke kender dem. I et tillidsfuldt samfund fungerer relationerne mellem mennesker og mellem myndigheder og borgere, langt bedre. Vi er villige til at indgå i relationer med hinanden, og det skaber et mere gnidningsfrit samfund – og en højere effektivitet.
Forskning viser, at økonomisk lighed er en væsentlig årsag til styrkelse af sammenhængskraften. Grundlaget er således vores universalistiske velfærdssamfund, hvor alle borgere har de samme sociale rettigheder, samt lige adgang til velfærdsinstitutioner-ne . 

Mere lige samfund har også større social mobilitet . Mellemfolkeligt Samvirke ønsker et samfund, hvor børn af ufaglærte har mulighed for at blive akademikere eller direktører, hvis de ønsker det og vil det. Det kræver, at vi har et økonomisk mere lige sam-fund og et uddannelsessystem, der reelt løfter alle befolkningsgrupper.

Vi ønsker et samfund, hvor fællesskabet er stærkt. Det indebærer, at vi omgås hinanden på kryds og tværs af sociale skel – og at hverken toppen eller bunden er afkoblet fra resten af samfundet. Det er desværre, hvad der sker, når vi tillader at lønstigninger går til den økonomiske elite, mens den samtidig får stukket skatterabatter i hånden. Vi skal sikre, at goderne fordeles og omfordeles mere retfærdigt. 

ØKONOMISK LIGE LANDE ER SUNDERE OG LYKKELIGERE

Der er ingen tvivl om, at nationens velstandsniveau har betydning for befolkningens gennemsnitlige sundhedstilstand – men sammenligner man udelukkende rige lande, så står det også klart, at økonomisk mere lige lande klarer sig bedre end rige lande med stor økonomisk ulighed .

Når ulighed øges, så frarøver vi de fattigste muligheden for at opretholde et sundt liv og at investere penge i dét, der kan øge deres chancer i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet . Forskning viser, at ressourceknaphed presser folk til at træffe dårlige og kortsigtede beslutninger – og det kan skade den samlede vækst i samfundet. Samfundet går glip af disse menneskers talenter og potentiale.

Et mere lige samfund vil fordele goderne mere retfærdigt og give folk med få midler råderum til mere omtanke. Dermed forhindrer vi at både de og samfundet som helhed taber og de fattigste kan bedre bidrage til samfundsøkonomien.

MS ANBEFALER

Forhøj indtægterne i bunden
Fattigdomsydelserne øger uligheden og skaber fattigdom. Dem skal der gøres op med, sammen med udskamningen af de, der bliver ramt af fattigdom. Vi skal også øge indkomsten efter skat for de lavest lønnede.

Begræns lønstigninger i toppen
Lønningerne i toppen af samfundet stikker af fra resten. Vi anbefaler, at en serie tiltag, der skal begrænse de stigende indkomstforskelle mellem top og bund.

Progressive skattereformer: Formue, arbejdsfri indtægter og millionærer
De seneste mange års skattepolitik har reduceret omfordelingen i samfundet og øget uligheden. Vi vil gennemføre progressive skattereformer rettet mod formuer, arv, arbejdsfri indtægter fra formuer og topindkomsterne.

Invester i velfærdssamfundet
Velfærdssamfundet er til gavn for os alle. Men det har været på sparekur de seneste årtier. Vi skal investere i sundhedsvæsenet, børnehaverne, folkeskolen og den offentlige infrastruktur. 

Kamp mod skattely
Nogle rigmænd og multinationale virksomheder flytter deres formuer i skattely. Penge, der kunne være gået til fælles velfærd. Vi skal have mere åbenhed om virksomheders regnskaber og egentlige ejere samt mere ensrettede skatteregler internationalt.