Af Hannah Brejnholt Tranberg og Maja Andersen, hhv. politisk rådgiver og kampagnekoordinator i Mellemfolkeligt Samvirke

Det er 8. marts og verden over bliver kvindernes internationale kampdag fejret på gader, stræder og konferencelokaler i global solidaritet. Mange gode stemmer taler for ligestilling på arbejdsmarkedet, i hjemmet og i den politiske og sociale arena. Men er der for alvor vilje til at omsætte de mange ord til handling? Er der vilje til at finde de penge, ligestilling koster? Det aspekt er desværre overraskende fraværende i mange af kampdagens marcher og debatter.
 
Kvindekampen er global. Vi er enige om på tværs af grænser, nationaliteter, racer mm., at kvinder skal have frihed. Frihed fra diskrimination, frihed til at bestemme over egen krop, frihed til at tage en uddannelse, frihed til at bevæge sig rundt i sikkerhed, frihed til at vælge at tjene egne penge og udnytte deres fulde potentiale. Men det kræver et velfungerende samfund, hvor der er gode uddannelsesmuligheder, ordentlige jobs til en ordentligt løn og gode børnehaver, så mødre kan videreuddanne sig og blive lettet for det ubetalte omsorgsarbejde.
 
For det er jo i reglen stadig kvinderne, der tager den største tørn på hjemmefronten med ubetalt omsorgsarbejde - både herhjemme og hos vores medsøstre i andre lande. Derfor er dette en solidarisk kamp på tværs af landegrænser. En kamp om at løfte i flok og få samfundet til at betale den pris, ligestilling koster - for pengene er der jo, de skal bare omfordeles.
 
Hvis alle store multinationale selskaber betalte en mere fair skat i stedet for at gemme pengene af vejen i skattely og hvis underbeskatning af de superrige blev stoppet, ville der være milliarder at hente både herhjemme og i udviklingslandene. Penge, der i stedet for at ende i overfyldte, rige lommer kunne betale for et bedre og mere kvindevenligt samfund.
 
Så her et 8. marts opråb til politikerne og virksomhederne: hvis vi for alvor skal tro på, at I tager kvinders rettigheder seriøst, så stop brugen af skattely og underbeskatningen af de rigeste. Hvis vi som samfund seriøst vil leve op til FNs Verdensmål om ligestilling, så kræver det penge og en omstilling til en økonomi, der sætter mennesker og miljø først.  
 
Og til alle os i bevægelserne: Færre pæne skåltaler og mere klar tale om økonomisk ulighed og støtte til kvinder verden rundt, så de får adgang til velfærd og anstændig løn.