
Podcast: Demokratiet er under angreb - sådan kan civile aktivister kæmpe fredeligt
Knap fyrre procent af verdensbefolkningen lever i det, der ifølge eksperter kan betegnes som et relativt frit land. Alle andre i delvist frie eller decideret ufrie lande.
Det er den nedslående udvikling på globalt plan.
Ifølge den amerikanske tænketank Freedom House var 2018 det tolvte år i træk, hvor antallet af lande, der oplevede demokratiske tilbageslag verden over, højere end af lande, hvor det går fremad rent demokratisk.
Sammenlagt 71 lande verden over oplevede negativ udvikling i politiske rettigheder og frihedsrettigheder. Kun 35 lande kunne notere sig positive fremskridt.
Aktivister og journalister over hele verden må frygte for repressalier og overvågning, civilsamfundet bliver kvalt af sikkerhedshensyn og demonstrationer bliver mange steder mødt med hård militær magt.
Men trods modgang er der stadig stærke civilsamfundskræfter, som arbejder med fredelige midler for et mere retfærdigt samfund.
To af disse kan du høre i seneste udgave af vores podcast, Udposten:
Shrouq Mohammad Saleh Alnaimat, aktivist og medstifter af det DANIDA-finansierede ungecenter Liwan Youth Space i Amman, Jordan.
Thompson Kamuhuza Luzendi, græsrodsleder ved organisationen Youth4Parliment i Lusaka, Zambia.