Udryd fattigdom i Danmark

Når det er et politisk valg, at vi har udbredt fattigdom, kan vi også vælge at udrydde den – både for den enkeltes skyld og fællesskabets.

Fattigdommen stiger i Danmark, og det har den gjort gennem de seneste to årtier. Mens økonomien blom-strede i nullerne, blev antallet af fattige fordoblet (1). Det skete som følge af fattigdomsydelserne (2), og det sker nu igen, hvor genindførslen af disse ydelser for alvor sætter ind og sender tusindvis af mennesker ned under fattigdomsgrænsen. På blot to år er antal-let af fattige steget med 25 procent (3).

Antallet af børn, der lever i fattigdom, er på 64.500 (4). Ét enkelt år ekstra i fattigdom i opvæksten har stor negativ indflydelse på børns muligheder i livet. Derfor er det uansvarligt at tillade en politik, der sender bør-nefamilier ud i fattigdom (5).

Læs pdf-version med grafer og fodnoter

Ikke nok med, at flere bliver ramt af fattigdom; de allerfattigste er også blevet endnu fattigere. Hvis man ser på indkomstudviklingen fra 2010 til 2016, så har de 10 procent fattigste set deres indkomster falde med 3 procent, mens de rigeste samtidig har oplevet en stigning på over 22 procent. (6)

Velfærdsstatens sociale kontrakt handler om, at alle borgere får gavn af værdierne i samfundet. Denne sociale kontrakt bliver undermineret når politiske beslutninger medfører, at stadig flere bliver ramt af fattigdom. Skiftende regeringer og brede flertal i Fol-ketinget har gjort fattigdom til et individuelt problem. Fattigdom italesættes i stigende grad som folks egen skyld. 

Fattigdomsydelser som kontanthjælpsloft, Integrati-ons- og hjemsendelses-ydelse og 225-timers reglen, der har skabt de seneste års voldsomme stigning i antallet af fattige, blev paradoksalt nok indført i køl-vandet på, at Danmark underskrev FN’s Verdensmål i 2015. Et af de helt essentielle Verdensmål går ud på at reducere fattigdommen. Vi har forpligtet os på at halvere andelen, der lever i fattigdom – i alle dens dimensioner. Det lever Danmark ikke op til. Tværti-mod har vi her til lands ført en politik, der ekskluderer og udelukker folk fra samfundet og øger fattigdom-men.

Fattige og udsatte grupper i Danmark oplever samti-dig en ubehagelig tendens til at blive udskammet og stigmatiseret. Tidligere søgte vi i fællesskab at hjæl-pe de svageste ud fra en forståelse af, at det er sam-fundets opgave at tage vare på sine svageste og folk, der midlertidigt kommer i klemme. I dag bliver de svageste mødt med krav om, at de blot skal tage sig sammen. Fattigdom bliver gjort til et individuelt problem og dermed de svagestes egen skyld.

I Mellemfolkeligt Samvirke vil vi knække kurven, så vi igen kan sige, at vi har et samfund, der tager hånd om de svageste og har lige rettigheder for alle. Når det er et politisk valg, at vi har udbredt fattigdom i Danmark, kan vi også vælge at udrydde den. Vores mission er netop at udrydde fattigdom og sikre lige rettigheder for alle, særligt de svageste – både for den enkeltes skyld og for fællesskabets.

HVAD SKYLDES FATTIGDOM?
Fattigdom kan have mange årsager; strukturelle, institutionelle, geografiske, gruppemæssige og indi-viduelle forhold spiller ind på om man rammes af fattigdom . Især et forhold som den førte socialpolitik har stor betydning. En undersøgelse, der blandt an-det sammenligner systemerne i 80’erne og 90’ernes England og Danmark viser, at det danske velfærds-system er langt bedre til at forhindre arbejdsløse i at blive ramt af fattigdom. Hvis ikke der var nogle over-førselsindkomster i Danmark, ville hele 67 procent af de arbejdsløse have været fattige. Imidlertid sørgede de høje danske overførselsindkomster for, at kun 8 procent af de arbejdsløse var fattige.

På samme tidspunkt så det helt anderledes ud i England. Det engelske system formåede blot at reducere andelen af fattige arbejdsløse fra 61 procent til 49 procent (9). Det er en succeshistorie om det danske velfærdssamfund. Sådan ser det bare ikke ud længere. Siden 90’erne er det danske velfærdssam-fund blevet systematisk udhulet.  

VK-regeringen gennemførte i 00’erne en række re-former, der forringede de sociale ydelser og skærpe-de sanktionerne over for kontanthjælpsmodtagerne. Det har ført til, at flere modtagere af de laveste over-førselsindkomster er endt i fattigdom. Ifølge Finansministeriets egne tal steg antallet af fattige i Danmark fra 2001 til 2009 med hele 53 procent (10). Det bemærkelsesværdige er, at antallet af fattige altså steg betragteligt i en periode, der ellers var kendetegnet ved høj økonomisk vækst, stigende lønninger og lav arbejdsløshed (11). Denne udvikling illustrerer, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem økonomisk vækst og reduktion af andelen af fattige (12). 

Selvom det viste sig, at den førte politik i 00’erne ekskluderede folk, var det ideologiske tankesæt bag de lavere ydelser, at man ønskede at få flere folk ud på arbejdsmarkedet: Flere skulle motiveres til at søge og finde arbejde. Desværre steg antallet af fattige voldsomt og jobeffekten var begrænset (13). 

En hovedårsag til, at modtagere af de laveste ydel-ser, såsom kontanthjælp og starthjælp, har vanske-ligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet, er at omkring halvdelen har et dårligt helbred (gælder blot 2 procent af de, der er i beskæftigelse). Reduktion i de sociale ydelser har primært betydet yderligere eksklusion og at folk mister modet. Knap halvdelen er ikke blevet mere jobsøgende, men derimod mere modløse. Nedskæringen har kun haft en udelukkende positiv effekt for 5 procent (14). 

Det er forkert udelukkende at gøre det til et individuelt ansvar, om man har arbejde eller ej. Man motiverer ikke folk, der i forvejen lever en tilværelse på kanten af samfundet ved at forværre deres levevilkår. Snarere øger man risikoen for at skubbe dem ud over kanten.

HVILKE PROBLEMER FØLGER MED FATTIGDOM?
Fattigdom påvirker det enkelte individs livskvalitet på en lang række parametre. En SFI-rapport  fra 2016 nævner blandt andet, at økonomisk fattige oftere har sværere ved at få råd til at spise varieret, købe nød-vendigt tøj eller fodtøj eller deltage i rekreative aktiviteter. Samtidig lider over halvdelen af sociale afsavn som følge af økonomiske begrænsninger (15). 

Et nyt studie viser desuden, at ressourceknaphed i sig selv gør at folk tager ufornuftige og kortsigtede beslutninger. Det er således fattigdommen, der får folk til at tage dumme valg – og ikke omvendt. Hvis vi fordeler velstanden i samfundet mere ligeligt tyder meget på, at de fattigste ikke vil være presset til at tage dårlige valg, men snarere have økonomisk over-skud til at overskue og forbedre deres situation og blive bedre inkluderet i samfundet (16).

For børn har det store konsekvenser senere i livet at vokse op i fattigdom. Fattigdom i barndommen øger risikoen for at få en kortere uddannelse og lavere løn. Blot et ekstra år i fattigdom i den sene del af opvæk-sten reducerer ens erhvervsindkomst som voksen med 12 procent. (17) Omvendt viser flere studier at ind-komststigninger for lavindkomstfamilier betyder, at børnene klarer sig bedre i skolen. (18) Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpeger i deres rapport, Den sti-gende polarisering rammer børnene, at konsekvenserne af, at børn vokser op i fattigdom, ikke kun gælder den enkeltes skæbne, men derudover påvirker samfundet som helhed.  Disse negative effekter af at vokse op i fattigdom indgår ikke, når Finansministeriets regner på effekterne af indførslen af eksempelvis kontanthjælpsloftet (19). Men det har netop betydning for os alle, når opvækst i fattigdom øger risikoen for at stå uden for arbejdsmarkedet. 

Øget polarisering og fattigdom svækker sammenhængskraften i samfundet i kritisk grad, og derfor er det i alles interesse, at vi bekæmper fattigdom og giver alle borgere lige muligheder for at klare sig godt i livet . Det skal vi for den enkeltes skyld og for fællesskabets skyld. 

ANBEFALINGER

Afskaf fattigdomsydelserne
Vi skal sikre, at ingen lever i fattigdom i Danmark. Derfor skal vi gøre op med de fattigdomsydelser, der har kastet tusinder ud i fattigdom. Det vil sige kon-tanthjælpsloftet, 225-timers reglen, den nedsatte ydelse for unge under 30 år uden erhvervskompeten-cegivende uddannelse samt integrationsydel-sen/hjemsendelsesydelsen. Integrationsydelsen er i princippet et opgør med det universelle princip om sociale rettigheder i Danmark – og det er et problem. 

Afskaf den løbende udhulning af overførselsindkomsterne
Alle mennesker på overførselsindkomster skal kunne leve et anstændigt liv. Med Skattereformen 2012 blev det vedtaget at reducere overførselsindkomster-ne fra 2016 til 2023 med en fast procentsats. Dette skal stoppes, fordi det udhuler de fattiges købekraft. Overførselsindkomsterne skal i første omgang hæves og dernæst følge med den generelle lønudvikling. 

Hvad er fattigdom?

Vi benytter både Arbejderbevægelsens Erhvervsråds gamle definition og Danmarks Statistiks definition af ’relativ fattigdom’, som er et SDG-mål på fattigdom (8). Begge er inspireret af SRSF-regeringens definition fra 2013, men regner med etårsfattige, hvor SRSF-regeringen regnede med treårsfattige. 
Ifølge AE-Rådets gamle definition er en per-son eller familie fattig, hvis de både har:

• En disponibel indkomst på under 50 procent af medianindkomsten i året
• En nettoformue (ekskl. pension) på maks. 100.000 kr. i slutningen af året (2010-priser)

Familier, hvor en eller flere af de voksne er studerende, betegnes ikke som fattige.
Danmarks Statistiks nye definition afviger en smule herfra. Ifølge denne er en person eller familie fattig, hvis de både har:

• En disponibel indkomst på under 50 procent af medianindkomsten i året
• En nettoformue (ekskl. pension) på under 50 procent af medianindkom-sten ved årets start

Personer i familier, hvor hovedforsørgeren i familien er studerende, samt unge der er flyt-tet hjemmefra i løbet af året, betegnes ikke som fattige. 
 

Kilder:

1)  https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_den-st... (s. 11)
Ejrnæs & Larsen (2013). Fattigdommens årsager. Dansk Sociologi nr. 1/24 2013. pp. 32
2)  Ejrnæs & Larsen (2013). Fattigdommens årsager. Dansk Sociologi nr. 1/24 2013. pp. 32
3)  https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_sorgelig-r...
4)  https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_sorgelig-r... (s. 3)
5)  ftp://ftp.econ.au.dk/afn/wp/16/wp16_08.pdf  (citeret i AE-rapport: den stigende polarisering…)
6)  https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_den-st... (s. 19)
7)  Ejrnæs & Larsen (2013). Fattigdommens årsager. Dansk Sociologi nr. 1/24 2013.
8)  https://www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/Relativ_fattigdom_SDG--pdf og https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_sorgelig-r...
9)  Nolan, Brian; Richard Hauser & Jean Paul Zoyem (2000). "The Changing Effects of Social Protection on Poverty". I Gallie, D. & Paugam, S. (Eds.): Welfare Regimes and the Experience of Unemployment in Europe. Oxford: Oxford University Press. https://core.ac.uk/download/pdf/14507953.pdf (s. 6ff)
Fundet i Ejrnæs & Larsen (2013:32).
10)  Juul, Jonas Schytz (2011). Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom. København: AE-rådet. 
11)  Ejrnæs & Larsen (2013). Fattigdommens årsager. Dansk Sociologi nr. 1/24 2013.
12)  Wacquant, Löic (2008). Urban Outkasts. Cambridge: Polity Press (s. 265)
13)  https://www.sfi.dk/publikationer/loft-over-ydelser-6075/
14)  http://vbn.aau.dk/files/38352845/Starthj%C3%A6lp%20%20sender%20Analyse_t...
15)  https://pure.sfi.dk/ws/files/404300/1605_Fattigdom_og_afsavn.pdf (s. 148f) – fundet i AE-rapport
16)  https://clime.newark.rutgers.edu/sites/CLiME/files/mani_science_976.full...
17)  ftp://ftp.econ.au.dk/afn/wp/16/wp16_08.pdf (citeret i AE-rapport: den stigende polarisering…)
18)  Løken, K.V., M. Mogstad & M. Wiswall (2012): ”What Linear Estimators Miss: The Effects of Family In-come on Child Outcomes” American Economic Journal: Applied Economics, 2012.
Dahl GB, Lochner L (2012) The impact of family income on child achievement: evidence from the earned income tax credit. American Economic Review, 2012
Begge fra AE-rapport: stigende polarisering…
19)  https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/ae_den-st... (s. 16f)
20)  Wilkinson & Pickett (2009). The Spirit Level.
https://vbn.aau.dk/da/publications/organized-democracy-conflict-partners... (s. 9f)