Vi fandt en smal vej, men stormfloden gjorde, at vi ikke kunne krydse den. Vi ventede i håb om, at vandstanden ville falde, men regnen blev kraftigere og kraftigere. Vi blev skyllet bort.

Jeg vidste ikke, hvor strømmen tog mig hen, og jeg mistede tidsfornemmelsen. Mit barn faldt af min ryg, og jeg blev ført væk af strømmen. Jeg ramte et træ og greb fat om det. Jeg vinkede for at få hjælp.

Jeg så en pige, der også sad fast. Jeg gav tegn til hende om ikke at forsøge at krydse floden. Vi blev ved med at vinke om hjælp og en gruppe, der stadig var i live, råbte, at de ikke kunne hjælpe os, da de selv var fanget i stormfloden. Ingen kunne hjælpe. 

Men fire drenge opdagede os og kom os til undsætning. De kastede et reb til os for at trække os over floden. Det tog tre forsøg, før vi med store vanskeligheder kom over floden. 

Jeg spurgte drengene, om de havde set min mor. Jeg havde mistet mit yngste barn og ville finde ud af, om mine to andre børn var i live. Da gik det op for mig, at min mor og mine tre børn var forsvundet og måske var blevet skyllet bort. 

Nu bor jeg i en nabos hus, og de har givet mig tøj. Jeg har fået tæpper af nødhjælpsarbejdere, der er kommet til Kopa. 

Jeg plejede at drive et loppemarked. Det er væk. Jeg har mistet mine identitspapirer, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal starte forfra. Mit hus og min familie er væk. Jeg er alene. "

Støt vores humanitære arbejde

Når katastrofen rammer forstærkes ulighed, fordi mennesker uden magt rammes hårdest. Hurtig nødhjælp givet på en måde som bekæmper ulighed er afgørende. Du kan hjælpe os med altid at kunne reagere med det samme ved at støtte vores katastrofefond.