
Koncert for sammenhold: "Musik mod racisme"
”Dæmonisering af mindretal må ikke normaliseres. Vi må sige klart fra og stå skulder ved skulder for at vise solidaritet med vores medborgere, der udsættes for hadtale,” siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke,
Koncerten er gratis og finder sted på Rådhuspladsen i København torsdag den 23. maj kl. 17.00.
Musikken leveres af Isam B, Shaka Loveless, WAFANDE og Kira Skov.
Bag koncerten står også Amnesty International, FOA, 3F København og Mino Danmark.
Herudover vil der være taler fra:
• Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia,
• Khaterah Parwani, juridisk rådgiver og foredragsholder samt
• en optræden med spoken word-poeten Sara Rahmeh.
”Danmark er ikke splittet – danskerne holder sammen. Men det betyder ikke, at vi kan tage vores sammenhængskraft for givet. Derfor må vi vise alle yderligtgående kræfter, at vi i Danmark står sammen mod hadet. Det gør vi bedst ved at hylde alt det, Danmark står for: solidaritet, tolerance og fællesskab,” siger Tim Whyte.
Arrangementets Facebook-side opdateres løbende
Presse: Ole Damkjær Nielsen: 20860302