”Hvis sociale bevægelser skal vokse, skal vi komme modløsheden til livs”

Han uddyber: ”Ser man på kampen mod minedrift, gik der over et årti, før der kom et forbud. Det var en gradvis proces, hvor regeringen gang på gang forsøgte at spise befolkningen af med betydningsløse reformer af minedriftsindustrien, før de til sidst gav efter for vores krav. Kampen mod privatisering af vandressourcer har helt andre udfordringer.” 

Han peger på en splittelse mellem gamle og nye sociale bevægelser: ”De gamle sociale bevægelser føler, at de står i gæld til politikerne, der forbød minedrift. De er derfor meget mere påpasselige med at presse på med nye krav end yngre sociale bevægelser, der vil sætte en stopper for privatiseringen nu. Enigheden blandt forskellige sociale bevægelser er blevet brudt. For det andet er befolkningen grebet af politikerlede. Det skyldes generel politisk korruption, men også, at forbuddet mod minedrift alligevel ikke har ført os tættere på at få adgang til det rene drikkevand, vi har kæmpet for.”  

Alejandro afviser ikke, at forbuddet mod minedrift var en sejr for befolkningen, der for en kort stund skabte et nyt rum for social og politisk forandring i El Salvador. Men det krævede en række særlige begivenheder, før den brede befolkning meldte sig ind under fanerne.    

”Tre aktivister blev dræbt af lokale bander, der var betalt af mineselskaberne. Ét af ofrene var en gravid kvinde, der blev skudt i ryggen, mens hun stod ved et vandløb.”  

Tragedien ansporede befolkningen til handling, og i de følgende år samledes lokale grupper i større, nationale grupper, der krævede et totalt stop for minedrift. Mest afgørende fik bevægelsen støtte fra en uventet kant, nemlig fra den katolske kirkes ærkebiskop.  

”Han blev en vigtig allieret, der nød kæmpe anseelse blandt både progressive og konservative politikere. Da han gik forrest i en historisk stor protestmarch, kunne politikerne ikke længere ignorere os. Få dage efter blev minedrift endelig forbudt.” 

Ifølge Alejandro kan momentummet fra kampen mod minedrift kun genvindes ved, at aktivisterne ser virkeligheden i øjnene: Modløsheden har grebet befolkningen og de sociale bevægelser nyder ikke den samme opbakning som før. Det kræver nye metoder.  

”Mange salvadoranere gider ikke længere engagere sig i politiske kampe, der alligevel ender i nederlag. Det er afgørende, at vi får vendt den tendens, og det skal vi gøre med moderne midler. Førhen har demonstrationer i El Salvador handlet om gamle mænd, der talte fra ølkasser i timevis. I dag skal vi fange folks opmærksomhed på en kreativ måde med happenings, der kan vises på Facebook og andre sociale medier. Det skal være friskt og sjovt, særligt hvis vi vil mobilisere de mange unge mennesker, hvis fremtid er på spil. Det er jo dem, der skal fylde rækkerne i fremtiden.”