Klimaløsninger må ikke skabe mere ulighed og fattigdom
I Kina, Indien og Sydøstasien er der planlagt enorme vedvarende energiprojekter, der skal sikre mere grøn og vedvarende energi ved hjælp af blandt andet solcelleparker og dæmninger.
Det kan umiddelbart lyde som en god nyhed, men implementeringen af solcelleparker og dæmninger kan forandre landskabet og dermed have store konsekvenser for lokalsamfund, der er afhængige af landbrug og fiskeri. Og det vil i værste fald ramme fattige lokalsamfund hårdt.
”Denne udvikling vil have store konsekvenser for landmænd, oprindelige samfund, økosystemer og vandressourcer. Der er risiko for jordtyveri, ødelæggelse af skove og vandområder samt tvangsflytning,” fortæller Harjeet Singh, der er global leder for klimaprogrammet i Mellemfolkeligt Samvirkes søsterorganisation ActionAid International.
Singh fremhæver vigtigheden af, at de nye klimaløsninger ikke skaber mere ulighed og fattigdom. Derfor skal virksomheder og myndigheder foretage sociale og økonomiske vurderinger af de store vedvarende energiprojekter og samtidig sikre samtykke fra lokalsamfundene.
”Der er et behov for at sikre, at de nye energimuligheder ikke skaber uretfærdighed, ulighed og mere miljøødelæggelse,” fortæller Singh.
Harjeet Singh er global leder af ActionAid Internationals klimaprogram. Han mener, at det er vigtigt, at vedvarende energiprojekter ikke skader oprindelige folk og fattige. De skal derimod hjælpe dem.
Verdens fattigste betaler den højeste pris
Mellemfolkeligt Samvirke arbejder sammen med bønder i verdens fattigste lande for at finde langsigtede løsninger på de klimaproblemer, der udfordrer deres hverdag. Det er nemlig nødvendigt, at oprindelige samfund får indflydelse på, hvordan man forsøger at løse klimakrisen, så løsningerne ikke forværrer forholdene, men forbedrer dem.
Det har resulteret i konkrete projekter, hvor bønders huse er blevet hævet over jorden, der er blevet installeret toiletter for at reducere sundhedsrisiko ved oversvømmelser, ligesom der er bygget dæmninger, så der er jord til at dyrke afgrøder.
Klimakrisen og fremtiden kræver, at vi arbejder med flere og mere omfattende projekter. Derfor har vi brug for, at lande som Danmark går forrest og tager føringen i kampen for at mindske CO2-udslip. Samtidig er det en klar nødvendighed, at vi sikrer rettighederne for dem, der bliver hårdest ramt - de fattige.