Nigerias glemte kvinder ramt hårdt af klimakrisen - nu er der hjælp på vej

Klimakrisen og ulighedskrisen er uløseligt bundet sammen. Intet sted er det i disse dage tydeligere end i Nigeria, verdens fattigste land, hvor 87 millioner indbyggere lever i ekstrem fattigdom. En trist førsteplads, der kan virke paradoksal i lyset af, at Nigeria samtidig er Afrikas største økonomi.

Men udbredt korruption blandt landets økonomiske og politiske elite, har gjort, at pengene ender i de rigestes lommer i stedet for at komme den brede befolkning til gode.

Ifølge Astrid Coyne-Jensen, der er programansvarlig for Nigeria i Mellemfolkeligt Samvirke, viser den store ulighed og korruption sit grimme ansigt, når landets nordvestlige Kebbi-region hvert år rammes af ekstrem regn med skæbnesvangre konsekvenser for Nigerias fattigste.

- Det ekstreme vejr er blevet voldsommere og voldsommere for hvert år. Men selvom regeringen er klar over problemet, bliver der ikke brugt tilstrækkeligt med penge på at forberede sig på katastrofen ved at forbedre infrastrukturen.

Det betyder, at dæmningerne ikke kan modstå de store vandmængder. Det er især enlige kvinder og børn, der betaler den højeste pris for klimakrisens og ulighedskrisens hærgen.

- Nigeria er mange steder et meget patriarkalsk samfund med traditionelle kønsrollemønstre, hvor mændene går på arbejde og brødføder familien. For enlige kvinder, ofte med børn, er den eneste mulighed for at ernære sig oftest at dyrke den jord, som er tæt på, hvor de bor. Når oversvømmelserne rammer, er det derfor deres eneste levebrød, der går tabt.

Modsat mange mænd ejer kvinderne sjældent noget af værdi, og har derfor ikke penge til at komme på fode igen.