Sådan forholder vi os til Corona-pandemien i udviklingslandene
Hvordan påvirker Corona-pandemien Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde i udviklingslandene?
Pandemien påvirker allerede mange af de lande, vi arbejder i. Flere steder er der sat begrænsninger på interne rejser og mulighederne for at forsamle sig. Det betyder, at mange af vores aktiviteter, såsom møder og planlagt træning, ikke kan gennemføres. Vi forsøger at lave mange af aktiviteterne virtuelt, men selvom internettet er udbredt globalt, har de allermest marginaliserede unge og deres familier ikke adgang til smartphones og hurtigt internet. Dem er vi nødt til stadig at nå fysisk, så vidt det lader sig gøre. Samtidig er vores partnere i gang med at ruste sig til en mulig stor-spredning af virussen. Folk er bekymret, så alle er under stort pres.
Hvad gør Mellemfolkeligt Samvirke for at nedbringe smittefaren blandt de lokale i de lande, hvor I arbejder?
De unge på vores globale platforme er godt i gang med informationskampagner og videoer for at sprede budskaberne om, hvordan man bedst kan beskytte sig. Fordelen ved, at det er unge, der er i førersædet, er, at de er meget kreative i deres måde at nå ud til resten af befolkningen. Men også at de har så stort et virtuelt netværk, der gør, at deres informationskampagner når langt ud.
Hvad gør Mellemfolkeligt Samvirke for at afbøde virkningerne af et corona-udbrud i de udviklingslande, hvor I arbejder?
På den palæstinensiske Vestbred, i Gaza, Libanon, og i Kenya, Uganda og Nigeria gennemfører vi sammen med vore lokale samarbejdspartnere informationskampagner om smittefaren og uddeler hygiejnepakker og/eller mad. Desuden har vi flere af lande skruet op for de indsatser, der skal forhindre vold mod kvinder, som desværre mange steder er stigende under coronakrisen – ligesom vi ser herhjemme. Lignende initiativer udrulles af Mellemfolkeligt Samvirkes ungdomsnetværk i Myanmar, Nepal og Bangladesh.
Hvad gør udviklingslandene særligt sårbare over for en virus som corona?
Sundhedssystemerne er meget svage i de fleste udviklingslande. Dertil kommer, at folk ofte bor tæt sammen og har brug for at arbejde for at få mad på bordet. Isolation og fysisk afstandsholden er umuligt i en overbefolket ghetto, for eksempel. Får virussen først godt fat, frygter jeg, at den vil sprede sig massivt med mange dødsfald til følge.
Hvad gør Mellemfolkeligt Samvirke for at få den danske regering til at støtte udviklingslandenes kamp mod coronapandemien?
Udenrigsministeriet har givet 100 millioner kroner til nogle af store humanitære organisationer og senest har regeringen med støtte fra et bredt flertal i Folketinget bevilliget 650 millioner kroner til en akut hjælpepakke i Afrika og de nærområder, der huser millioner af flygtninge. Det er godt og et klart signal om, at Corona ikke kun handler om os selv, men om verden omkring os. Hvis verdenssamfundet sætter massivt ind nu, kan vi måske afbøde den helt store humanitære katastrofe i Afrika.
Det kræver massive investeringer og politisk lederskab. Vi anerkender, at de danske myndigheder har hænderne fulde. Alligevel opfordrer vi opfordrer regeringen til at tage det nødvendige globale lederskab, og vi har opfordret regeringen til internationalt at arbejde for, at de stærkt gældsramte udviklingslande for henstand med at betale renter og afdrag. Med den coronapandemi skal de fattigste lande bruge deres sparsomme midler på at redde menneskeliv – ikke på at servicere kreditorerne.