
MS - 75 års jubilæumsbog
En række tidligere medarbejdere (bl.a. Birgit Møller Jensen, Klavs Wulff og Bjørn Førde) har taget initiativ til at udarbejde en bog, der fortæller om arbejdet for fred og solidaritet gennem årene fra 1944 til 2019.
Anbefalinger af bogen:
Christian Friis Bach
”Der er mere end længe brug for at forstå hvordan fred og sikkerhed kan bygges gennem dialog og samarbejde. Det er historien om MS og Fredsvenners Hjælpearbejde. Derfor skal den skrives. Håber mange vil bidrage.”
Tidligere Formand i Mellemfolkeligt Samvirke
Berit Holbech Asmussen
”I en tid hvor Verden på mange måder er blevet for lille - og solidaritet et ord der emmer af gode gamle – utopiske - dage, syntes jeg, at det er en fantastisk god idé, at Mellemfolkeligt Samvirke vil dele personlige beretninger om mangfoldig mellemfolkelighed, som mennesker fra hele Danmark har bidraget til i de 75 år, som organisationen har eksisteret. Jeg håber, at fortællingerne vil inspirere de nye generationer til at dele mere. Også med dem, der ikke ligner os selv.”
Tidligere rådsmedlem og næstforkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke
Trine Pertou Mach
”At fortælle historien om, hvorfor Mellemfolkeligt Samvirke opstod, hvordan MS voksede sig stor, vild og selvfølgelig forandrede sig over tid, er en rigtig god ide, ikke bare fos os, der hr delt MS gennem tiden. Historien er også et lille stykke Danmarkshistorie, et vidnesbyrd om solidaritet, engagement og om mødet med verden. Tænk om bogen kan inspirere flere til at ville og turde verden - og gennem mellemfolkelighed bringe os lidt tættere på hinanden og verden lidt tættere på MS’ vision om retfærdighed og bæredygtighed.”
Tidligere Forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke
Knud Vilby
”Rigtig god ide. Og det er vigtigt at bruge den historiske erfaring til at give det helt nødvendige freds- og solidaritetsarbejde endnu større nutidig styrke.”
Tidligere Formand i Mellemfolkeligt Samvirke