Frivilligkoordineringsgruppen
Vil du være med til at skabe et stærkt og hyggeligt frivilligmiljø i Mellemfolkeligt Samvirke? Er du vild med at arrangere, planlægge og eksekvere sociale arrangementer, der skaber god stemning på tværs?
I frivilligkoordineringsgruppen kan du være med til at etablere og vedligeholde et godt og dynamisk miljø for de frivillige i Mellemfolkeligt Samvirke gennem planlægning af bl.a. julefrokost, sommerfest og andre fællesskabende aktiviteter.
Du vil få stor indsigt i de igangværende aktiviteter i Mellemfolkeligt Samvirke, og du vil være med til at introducere nye frivillige til organisationen ved at afholde workshops om ‘Det at være frivillig i Mellemfolkeligt Samvirke’.
Alle kan være med så kontakt Malene Krarup Sigaard på mks@ms.dk, hvis du er interesseret i at høre mere!