Meningsdanner for klimaretfærdighed

Meningsdanner for klimaretfærdighed
Vil du sætte klimaretfærdighed på dagsordenen?
Udbytte af kurset
Med uddannelsen som meningsdanner får du inspiration, værktøjer og handlerum til at styrke din stemme, din aktivisme og klimabevægelsen i Danmark.
Du vil træde ud af tilskuerrollen og aktivt tage del i debatten om, hvordan vi skaber en grøn og retfærdig fremtid for alle. Samtidigt får du et netværk af meningsdannere og aktivister, som efter kurset kan holde dig til ilden og videreudvikle dine debataktiviteter.
Uddannelsen vil styrke unge, der både er optaget af klimakrisen samt social og global ulighed, og som er motiverede til at gøre noget ved det.
Målet er, at du får en øget bevidsthed om, hvordan man spiller strategisk ind i forskellige debatter og får konkret erfaring med at styrke argumenterne i dit politiske virke, både i klimabevægelserne og i den offentlige debat.
Målgruppe
Kurset er for dig som:
- Vil være med til at skabe en mere mangfoldig klimabevægelse
- Brænder for at sætte klimaet og klimaretfærdighed på dagsordenen
- Har erfaring med at debattere, aktivisme, politisk og/eller socialt engagement og har lyst til at bringe disse erfaringer med ind i klimabevægelsen
- Har lyst til at bringe individuelle oplevelser og erfaringer i spil og forbinde klimaarbejdet med kampen mod racisme og kampen for social retfærdighed.
- Er mellem 16-35 år
Klimabevægelsen i Danmark er stærk, og i rivende udvikling, men der er ulighed i repræsentationen i klimabevægelsen. Hvis du kaster et blik ud over demonstrationer, debatmøder og aktivistmiljøet er det tydeligt, at etniske minoriteter er underrepræsenterede i klima- og miljøbevægelsen. Det er derfor en prioritet, at minoriteter repræsenteres på meningsdannerkurset. Derfor vil vi gerne opfordre alle til at ansøge.
Se dato, pris og tilmelding
Startdato og slutdato
22. august - 8. Nov. 2020
Kurset består af 3 undervisningsweekender og 3 fælles aktivitetsdage fordelt over 3 måneder
Sted
Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, 2200 København N.
Deltagerbetaling
500 kr
Hvis du har svært ved at finansiere deltagerbetalingen, kan du sende en mail til Julie Madsen på jma@ms.dk og forhøre dig om mulig finansiel støtte.
Tilmelding
Du ansøger ved at sende en kort ansøgning (max 1-side) og et kort CV (max 2-sider) til Frivilligansvarlig Julie Madsen på jma@ms.dk. I din ansøgning skal du besvare følgende spørgsmål:
- Politisk engagement: Hvad er din erfaring med politisk arbejde? Er du aktiv i en organisation, politisk gruppe, borgerinitiativ eller deltaget til en demonstration?
- Debataktivitet: Har du skrevet SoMeindlæg om klima, debatindlæg, artikel eller måske bidraget til et debatmøde?
- Tematisk erfaring: Hvilken erfaring har du med kursets overordnede fokus/tema?
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 5. august kl. 23.59