2,3 milliarder mindre til verdens fattigste

Når Danmark vælger at fastfryse udviklingsbistanden i krisetid, sender det et signal til resten af verdens bistandsdonorer om, at det er i orden at lade verdens fattigste betale for hjemlige besparelser. Det går ud over verdens udviklingslande, som befinder sig i en konstant økonomisk krise og mere end nogensinde har brug for hjælp. Fastfrysningen giver reelt set 2,3 milliarder kroner mindre i bistand til verdens fattigste henover de næste tre år.  

"Det er en blødere landing, end vi havde frygtet, men det ændrer ikke ved, at en stor del af verden ser Danmark som absolut foregangsland på bistandsområdet, og når vi fastfryser bistanden – og derved reelt set beskærer den de kommende tre år – er det svært samtidig at bede andre om at give mere", siger forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke Trine Pertou Mach.

Danmark skal til september – sammen med Senegal – stå i spidsen for et stort FN-topmøde om 2015-målene, som forhåbentlig skal resultere i en genopretningsplan for, hvordan det globale samfund skal hjælpe verdens mest sårbare lande og befolkningsgrupper. Blandt andet de over en milliard mennesker, som sulter.

"Der er sket store fremskridt i forhold til at opfylde 2015-målene. Men netop bekæmpelsen af fattigdom og sult halter, og der er brug for en langt større indsats, hvis vi skal nå målet om at halvere den globale fattigdom inden 2015. Her er bistanden en ekstremt vigtig faktor, fordi den er målrettet verdens allerfattigste", siger Trine Pertou Mach.

"Der er desperat brug for en genopretningsplan for verdens fattigste, som er de langt hårdest ramte af den økonomiske krise. Danmark står netop nu i spidsen for at formulere den plan, men den vil kun lykkes, hvis verdens rigeste lande giver mere i bistand – ikke mindre", siger Trine Pertou Mach.

For yderligere oplysninger kontakt forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke Trine Pertou Mach på 2335 0965 eller pressemedarbejder Sara Schlüter på ssc@ms.dk eller 6043 4321.