925 millioner som bør være med i New York

Nye tal viser et fald i antallet af sultende for første gang i 15 år. Skal det fortsætte, er der brug for en massiv og målrettet indsats for småbønder, for der er stadig 925 millioner mennesker, der fortjener, at verdens ledere skrider til handling på FN's topmøde om 2015-målene, som begynder i dag.

Tirsdag kunne FN's Landbrugs- og Fødevareorganisation (FAO) offentliggøre det første fald i antallet af sultende mennesker i verden i over 15 år. 98 millioner færre vil sulte i år end sidste år.

Umiddelbart en god nyhed. Men det efterlader stadig 925 millioner mennesker, som hver dag går sulten i seng.

Men ud over at være 925 millioner personlige tragedier, koster sulten også udviklingslandene dyrt i kroner og ører. Mindst 2.600 milliarder om året. 10 gange så meget, som det vil koste at halvere den. Og det er vi ikke engang på vej mod.

Det viser en rapport fra ActionAid International, som Mellemfolkeligt Samvirke er en del af, der udkom tirsdag forud for, at verdens ledere i dag mødes i New York til FN-topmøde om 2015-målene. Størstedelen af udviklingslandene er ikke på rette vej, når det kommer til at halvere sult, f.eks. sulter 76 procent af indbyggerne i DR Congo, mens hver femte går sulten i seng i Indien.

Hvis man tager Kina ud af regnestykket, sulter flere mennesker i dag end i 1990, da 2015-målene blev fastsat – det trods faldet. Men der er også lyspunkter, og netop her bør verdens ledere rette blikket under topmødet i næste uge. Lande som Brasilien, Kina, Vietnam, Ghana og Malawi står til at nå 2015-målene før tid.

Småbønder og kvinder

Erfaringen fra Kina viser, at landbrugssektoren har været en afgørende faktor for Kinas positive udvikling med hensyn til sult- og fattigdomsreduktion. Vækst i landbrugssektoren har bidraget fire gange så meget som vækst i industrien og servicesektoren. Særligt vækstpotentiale er der i støtte til småbønderne som med bæredygtige, arbejdsintensive landbrugsmetoder ofte får mere ud per hektar end storlandbrug.

Bistand skal også målrettes kvindelige småbønder, der ofte forbigås. I de fleste lande producerer de hovedparten af de fødevarer, der forbruges lokalt. Det betaler sig. Kvinder giver simpelthen mere videre til deres familier og til deres lokalsamfund, end mænd gør.

Udviklingslandene skal indføre et minimum af et socialt sikkerhedsnet, så dårlige høstår, oversvømmelser og lignende ikke automatisk betyder, at livsgrundlaget ryger. Det kan blandt andet være rettigheden til egen jord og muligheden for mikrolån med pant i denne jord.

Når småbønder producerer mere end til eget forbrug, skaber det efterspørgsel og økonomisk vækst i hele værdikæden: Butikkerne i landsbyerne får omsætning og tjener penge, hvilket gør, at engroshandlerne oplever efterspørgsel, som igen fører til, at producenterne af såsæd og gødning kan afsætte deres produkter.

Det siger sig selv, at der ikke findes en onesize detailplan for at halvere sult, og at det ikke kun handler om at give en pose penge. Der er brug for målrettet bistand til landbrug og ikke mindst, at udviklingslandenes regeringer tager ansvaret på sig.

Tid til handling

I dag bruger afrikanske regeringer gennemsnitligt kun 6,6 procent af de nationale budgetter på landbrug. 18 lande bruger under fem procent på landbrugssektoren. Mange både udviklings- såvel som donorlande er allerede klar over landbrugets betydning, alligevel lever kun otte afrikanske lande op til deres forpligtelser efter den såkaldte Maputo-erklæring fra 2003 om at bruge 10 procent af BNP på landbrugssektoren. En del lande har endda sænket deres investeringer i landbruget. Donorerne har også nedprioriteret støtten til afrikanske landbrug voldsomt - fra 16 procent af den samlede bistand i 1990'erne til kun 4,2 procent i 2006. Den retning vil ikke få flere ud af sult, tværtimod.

Det koster penge at halvere sult og fattigdom. FAO vurderer, at der skal 230 milliarder kroner til om året - halvdelen skal komme fra donorer. Udviklingslandene skal arbejde seriøst med nationale handlingsplaner for fødevaresikkerhed og nationale budgetter. Donorlande skal på deres side indfri de eksisterende bistandsløfter samt forpligte sig til at give langt mere til landbrugssektoren.

Det er på tide, at politikerne sætter handling bagved de fine ord og gør noget ved sult og fattigdom. Se på de lande, der investerer seriøst i landbrug og rykker foran tidsplanen. Det bør være øverst på dagsordenen de næste tre dage, når vores ledere forhandler på topmødet i New York. Der er 925 millioner gode grunde til at gøre noget. Nu.