Den poetiske aktivist

Njabulo Mayo er projektleder i National Youth Development Trustr, som MS samarbejder med i Zimbabwe. Han er ansvarlig for at mobilisere unge i kampen for bedre adgang til uddannelse, sundhedsydelser mv. og har bl.a. været medarrangør af en stor kunstner-festival, som tiltrak unge fra alle sociale lag i Zimbabwe.
 
Værste barndomsminde: 
At miste mine forældre. Min far døde i et trafikuheld, da jeg var seks, og min mor døde af en seksuelt overført sygdom året efter. Jeg tror, at det var med til at gøre mig til en af klassens stille drenge. Jeg havde nok at gøre med at komme mig over det store tab, der også gjorde mig usikker over for andre.
 
Min familie:
Min mormor, som jeg voksede op og stadig bor hos, er en forstående, men bestemt dame.
 
Selvtillid:
I skolen opdagede jeg, at jeg har talent for at skrive og digte. Det gav mig selvtillid, og jeg mødte andre kunstnere i fritiden. Samtidig blev jeg mere åbenmundet og opdagede, at jeg har evner som leder.
 
Sult:
Jeg prøvede at sulte under Zimbabwes krise i 2008-09. Om aftenen handlede det bare om at sove sig væk fra sulten, mens jeg om dagen lod som om, at alt var okay, f.eks. ved at smøre olie på læberne. Det var mærkeligt at opleve sult i mit land. Tidligere tænkte vi, at den slags foregik i Somalia.
 
Fattigdom:
Den gør mig vred og motiverer mig til at ville gøre en forskel.
 
Afrikas unge …
… er verdens fremtid. De er blevet holdt udenfor, men gennem deres visioner vil de smide de gamle ledere ud.
 
Bedste bedrift:
Jeg var med til at arrangere kunstnerfestivalen “Creative Pages” i juni sidste år. Et stort projekt i Zimbabwe, hvor vi skabte rum for unge kunstnere til at udfolde sig. Mens digtere lavede “poetry slam” og læste digte op, lavede andre malerier, der passede til digtene. På den måde blev kunsten talerør for mange af de problemer, vi har i Zimbabwe.
 
Søndagsskole:
Om søndagen underviser jeg omkring 100 børn i Frelsens Hærs søndagsskole. Bagefter finder jeg trompeten frem og tager på helligdagsturné med Frelsens Hærs orkester i de lokale kvarterer. Vi spiller for folk og fortæller dem, at vi er klar til at hjælpe dem.
 
Budskab til verdens ledere:
Fokuser på at få sikret basale serviceydelser som adgang til rent vand, sundhedsklinikker og skolegang for Afrikas fattige, og få involveret kontinentets ungdom i beslutningsprocesser.
 
Hvis du vandt en million:
Så ville jeg oprette et apolitisk institut for uddannelse af unge ledere.
 
Zimbabwe om ti år:
Jeg håber, vi har fået en ny forfatning og et reelt demokrati, at MDC-partiet har magten, at vores økonomi er kommet på fode via øget indenlandsk produktion – ikke mindst baseret på en bedre udnyttelse af jorden. Og at hiv/aids-raten på 20 procent er kommet ned.
 
Dig selv om ti år:
Jeg håber, jeg har etableret mit eget institut for uddannelse af unge ledere, og at jeg har fået udgivet mine digte.