”Jeg håber på det bedste, men forbereder mig på det værste”
Af Sara Ellegaard Nielsen & Camilla Jane Standhart
Solens stråler rammer den tørre jord. Det er midt på dagen, et tidspunkt hvor de fleste af Magways borgere normalt befinder sig i markerne. Her dyrker de jordnødder og bønner, noget af det eneste der kan dyrkes i området, som er kendt for at have det tørreste klima i Myanmar.
I dag er hakken og skovlen skiftet ud til fordel for bannere og tilråb. Iklædt traditionelle longyis og klipklappere går hundredvis af mennesker i takt gennem Magway by for at opfordre regeringen til at foretage ændringer i forfatningen inden valget i slutningen af 2015. Forrest går en høj mand i armygrønne bukser. Med sit faste blik og høje tempo ligner han en, der er på vej i kamp. Hans eneste våben er megafonen.
Et historisk øjeblik
Megafonen skratter, da 32-årige Ko Naing hæver stemmen og opfordrer til forfatningsændringer. Ko Naing vil have demokrati og fred i Myanmar. De skrattende slagord efterfølges af hujen fra de andre demonstranter. Det her er den første lovlige demonstration, der har været afholdt i området i 65 år. Af frygt for konsekvenserne tør størstedelen af befolkningen stadig ikke at ytre sig kritisk over for det politiske styre.
”Jeg vil befri folk fra frygt”, siger Ko Naing, som sammen med venner fra hjembyen Magway har grundlagt Myanmar Social Initiative Group, en organisation der oplyser de lokale bønder om deres rettigheder.
I lære som aktivist
For få år siden deltog Ko Naing i et træningsforløb på Global Platform Myanmar.
”Her lærte jeg om aktivisme og kampagner. Den nye viden kombineret med mine tidligere erfaringer gjorde det muligt for mig at igangsætte en kampagne i Magway om menneskerettigheder. Det var en stor succes,” fortæller Ko Naing.
Som led i kampagnen har Ko Naing opsat et stort skilt med de grundlæggende menneskerettigheder midt i Magway by. Før i tiden ville myndighederne have fjernet skiltet. I dag står det som et levende bevis på, at noget har forandret sig i det tidligere militærstyre.
Ko Naings mission
Netop det politiske system var en af grundene til, at Ko Naing blev involveret i sit lokalsamfund. Ko Naings rolige kropssprog og frygtløse blik er noget, der er kommet med tiden.
Det hele begyndte, da Ko Naing var frivillig hjælper under cyklonen Nargis, der hærgede Myanmar i 2008. Lig i gaderne, forladte huse og råb om hjælp fra de overlevende er blandt hans stærkeste minder fra dengang. Råbene blev overhørt af myndighederne, der havde mere travlt med at få vedtaget landets nuværende forfatning, der blandt andet forhindrer Aung San Suu Kyi i at stille op som præsident.
Vejen til et demokratisk Myanmar er lang, og derfor tror Ko Naing ikke, at han når at opleve demokratiet i sin egen levetid. Alligevel vil han blive ved med at kæmpe for det, han tror på.
”Jeg vil gøre det, der er rigtigt for mit lokalsamfund,” siger Ko Naing og trækker på smilebåndet.
En ny familie
Ad hullede og sandede veje kører Ko Naing på sin knallert i knap to timer gennem de støvede marker, før han når til den landsby, som han skal besøge i dag. Store smil og mad nok til at mætte hele landsbyen byder Ko Naing velkommen. Som i mange andre landsbyer er bønderne i fare for at miste deres jord til regeringen, hvis de ikke registrerer jorden efter de statslige anvisninger. Registreringen er en ukendt proces for bønderne. De retter derfor blikket mod Ko Naing, der de næste timer skal bryde flere generationers tavshed.
De mange timer med frivilligt arbejde gør det umuligt for Ko Naing også at have et lønnet arbejde. Derfor bor han hos sin mor, der forsørger ham. Til forskel for mange af Ko Naings jævnaldrende, som har stiftet egen familie, har Ko Naing dedikeret sit liv til sit frivillige arbejde.
”Befolkningen i Magway er min familie, og det er dem, jeg kæmper for,” siger Ko Naing med en fars stolthed i stemmen.
Med håbefulde øjne beskriver han det Myanmar, han kæmper for. Drømmen bliver hurtigt efterfulgt af forklaringerne på, hvorfor det ikke er nok, at bønderne registrerer deres jord, som regeringen påbyder. De bør også organisere sig i fagforeninger, så de kan stå stærkere sammen mod det politiske styre, hvis det bliver nødvendigt. Inspireret af sin helt, den afdøde general Aung San, håber Ko Naing nemlig altid på det bedste, men forbereder sig på det værste.
Bonusinfo
- General Aung San er, som Ko Naing, opvokset i regionen Magway og anses som landets grundlægger. Det var ham, der efter frigørelsen fra det britiske kolonistyre i 1948 forsøgte at etablere en demokratisk regering, inden han blev myrdet af militæret, som overtog styringen og gjorde landet til et militærdiktatur. Aung San har i flere politiske sammenhænge udtrykt, at han håber på det bedste, men forbereder sig på det værste. Han er far til demokratiforkæmperen og Nobelprisvinderen Aung San Suu Kyi.
- Global Platform Myanmar: Et træningssted for unge der ønsker at skabe en positiv forandring i samfundet. Træningen ”Youth Participation in Governance”, som Ko Naing deltog i, er et træningsforløb på en måned, hvor deltagerne arbejder med politiske emner som demokrati og menneskerettigheder samt afprøver metoder i kampagneføring og undervisning. Læs mere: globalplatforms.org/myanmar
Læs også
10 ting du ikke vidste om Myanmar
