Jord er en kompliceret sag i Zambia

En af de største udfordringer for arbejdet med jordrettigheder i Zambia er, at jorden administreres gennem to parallelle systemer, hvor det ene system ikke er kompatibelt med det andet. Og landets love nævner kun regler for den ene type system.

I Zambia har man to typer jord: statslig administreret jord og traditionelt administreret jord.

Den statslige jord administreres af staten. Den kan ikke købes, men mod betaling kan man leje jord og få et legalt jordskøde på den. Med det i hånden kan man udtage lån og sælge og udleje sin jordlod til andre. I det statslige system kan man gå til landets domstole med sit skøde, hvis der opstår problemer, og man kan få kompensation, hvis staten f.eks. vælger at eksproprietere ens jord.

Men det er ikke så nemt at få et skøde. Det koster penge og tid og meget bureaukratisk besvær – og ofte også flere ture til landets hovedstad Lusaka, for proceduren for fordeling er centraliseret hos Jordministeriet.

Den traditionelle jord

Traditionel jord forvaltes af høvdinge – chiefs. Traditionel jord kan heller ikke købes, men må heller ikke sælges eller udlejes af de mennesker, der bor der. Hvis man dyrker traditionel jord, har man i princippet kun brugsret til den jord, man har fået tildelt af områdets høvding. Til gengæld er den gratis. Men hvis høvdingen vælger at smide en ud, er man ikke garanteret nogen kompensation.

I det traditionelle system er man nødt til at gå til den traditionelle ret og ultimativt høvdingen i ens område, hvis man har et problem. I praksis tager høvdingens repræsentanter sig af de fleste klager, der kommer, og dømmer i de enkelte sager.  Inden de fleste klager kommer så langt, er det første skridt at henvende sig til sin landsbys overhoved – headman – hvis man har et problem med jordfordeling.

Mange stridigheder afgøres således af landsbyoverhoveder, men hvis partnerne ikke kan forliges, går de videre til den traditionelle ret. I den traditionelle ret er den gældende praksis for fordeling af jord til evig debat fra sag til sag, for sager afgøres ud fra de specifikke omstændigheder i hver enkelt situation frem for efter en etableret skriftlig procedure og præcedens. De lokale og stammebestemte traditioner tager dog tit præcedens over landets love med hensyn til f.eks. arveret. Landets love siger f.eks., at kvinder har ret til at arve efter deres fædre og mænd, hvorimod traditionerne siger noget andet.

Domme og aftaler uden papir

Det er ikke almindeligt, at der er papir på de domme, der kommer i retten, eller på aftaler, der er indgået med landsbyoverhoveder eller høvdinge om, hvilken jord der tilhører hvem, og hvor grænserne for de forskellige jordstykker går. Derfor kan det være vanskeligt at argumentere for sin sag, hvis nogen drager retten til ens jorden i tvivl. Ligeledes er det ikke alle, der ønsker at følge de afgørelser og domme, der kommer fra den traditionelle ret og landsbyoverhoveder.

MS' partnerorganisation, Petauke District Land Alliance (PDLA) arbejder med at mægle i jordstridigheder. Dem er der mange af, både på statslig og traditionel jord. På den statslige jord er problemet ofte selve processen med at få fat i et skøde. Flere oplever at måtte vente i årevis på at få et skøde. På den traditionelle jord er problemet, at regelsættet er flydende, og at der ikke er nogen dokumentation for, hvem der har brugsret til de forskellige jordlodder.

Kvinder smides væk fra deres jord

Det sker ofte, at kvinder smides væk fra deres jord, fordi de i følge de fleste stammers traditioner slet ikke har ret til at eje noget. De er selv at betragte som ejendom. PDLA forsøger at få høvdinge og landsbyoverhoveder til at udstede breve til folk, som specificerer deres brugsret til et bestemt stykke jord, og opfordrer dem til at føre jordregistre over, hvem der har ret til hvilken jord. En sådan praksis vil kunne hjælpe især de svagest stillede – så som kvinder og børn – til bedre at kunne argumentere for deres sager og deres ret til jord.

Det går pengene til

Petauke District Land Alliance og andre MS-partnerorganisationer i Zambia, bruger penge til at afholde oplysningsmøder ude i landsbyerne, der kan fortælle folk om deres jordrettigheder. De har også behov for resourcer til at hjælpe de folk, der kommer til dem med jordstridigheder, så de har personale, der kan tage imod sagerne og kan komme rundt til høvdinge og de berørte parter i en konfliktsag for at mægle.

Petauke District Land Alliance (PDLA) er en underafdeling af den nationale organisation Zambia Land Alliance (ZLA), som også er en af MS' partnerorganisationer. ZLA har til huse i hovedstaden Lusaka og arbejder med at påvirke regeringen til at ændre Zambias jordlove og med at lave politikpapirer og strategier og oplyse offentligheden om de problemer, der er med jord. De optræder hyppigt i de zambiske medier og deltager i offentlige debatmøder. PDLA arbejder på distriktsniveau, hvor de mægler i konkrete jordstridighedssager, oplyser de små landsbysamfund om deres rettigheder og afholder workshops med både lokale høvdinge og lokale statsrepræsentanter for at påvirke dem til at forbedre vilkårene for de fattigste.