
Verdens bedste nyheder til morgenmad
Morgenbrødsuddelingen er led i den store fælles NGO-kampagne om 2015-målene, og her til morgen var mere end 1700 frivillige og et hav af kendte politikere mobiliseret til at stå klar ved trafikale knudepunkter over hele Danmark. Læs mere om kampagnen her.
En gruppe af Mellemfolkeligt Samvirkes frivillige havde indtaget Dr. Louises Bro kl. 7 for at fange de mange cyklister, der tager Nørrebrogade til arbejde og give dem en gratis bolle og kampagneavisen med de mange gode nyheder om, at udviklingsbistanden nytter, og at vi kan nå de ambitiøse 2015-mål - hvis bare vi gør en indsats.
De øvrige frivillige fra Mellemfolkeligt Samvirke stod ved Center for Samfund og Sundhed i Øster Farimagsgade - også i København - og ved Roskilde Universitetscenter i Trekroner.
Se mere på: http://verdensbedstenyheder.dk/
Læs også
