
Tax Power: Skat skaber udvikling
I udviklingslande lider millioner af mennesker hver dag under manglen på sundhedsydelser, skolegang, mad og rent vand. I disse lande undgår store virksomheder samtidig at betale skat ved hjælp af skattely og luskede skatterabatter.
Hvad er problemet?
Mulitnationale selskaber og rige enkeltpersoner gemmer deres formuer væk i skattely. De udnytter en hullet lovgivning, uetiske rådgivere og laver hemmelige skatteaftaler. EU-Kommissionen vurderer, at vi i EU går glip af op mod 7500 milliarder kr. om året. I alt skønnes det, at svimlende 50.000.000.000.000 kr. er gemt af vejen i skattely.
I udviklingslandene er konsekvenserne af skattespekulation ødelæggende, fordi de offentlige systemer i forvejen er skrøbelige. Man skønner, at udviklingslande hvert år mister mere, end de modtager i udviklingsbistand. De penge kunne gøre enorm gavn for de børn og unge, der i alvorlig grad mangler bedre skolegang, bedre uddannelse og bedre jobmuligheder?
Tre gode grunde til at sætte en stopper for skattely:
- Skattely udhuler vores fælles velfærd og fremmer ekstrem ulighed især i udviklingslande
- Skattely giver multinationale skattespekulanter urimelige konkurrencefordele over for lokale virksomheder, der betaler en fair skat
- Skattely bygger på hemmelighedskræmmeri og underminerer borgernes demokratiske indflydelse
Hvad skal vi gøre ved det?
Det er afgørende for vores fælles fremtid, at vores politikere forpligtiger sig til at stoppe skattely og skattefusk. Ved fælles indsats kan vi sikre, at Danmark bliver internationalt foregangsland i kampen mod de usolidariske og udemokratiske skattely.
Mellemfolkeligt Samvirke har disse krav:
- Det skal være lovpligtigt for alle multinationale selskaber at fremlægge offentligt tilgængelige regnskaber, der viser hvilke lande de driver forretning i, og hvor de betaler skat land for land. Åbne regnskaber løser ikke alt, men med større gennemsigtighed kan borgere og medier være med til at lægge pres på dem, der ikke bidrager til det fælles bedste.
- Vi kræver sanktioner mod skattelylande, også inden for EU
- Der skal indføres en effektiv global minimums-selskabskat med EU som frontløber. Lokale virksomheder skal ikke opleve unfair konkurrence fra multinationale selskaber i skattely.
Ulighed
Forskellen mellem rig og fattig vokser dramatisk i hele verden. Og den økonomiske ulighed fører andre uligheder med sig.
Hvordan gør vi det?
Vi skubber diskussionen om skattely op på den politiske dagsorden. Og vi samler så mange danskere bag budskabet om fair skat, at politikere i Danmark og EU tydeligt mærker presset.
- Vi skaber opmærksomhed og politisk pres via kreative aktioner og demonstrationer.
- Vi indsamler viden og laver debatmøder, debatindlæg og rapporter om emnet.
- Vi lægger pres på virksomheder, som spekulerer sig til urimelig lav skattebetaling i udviklingslande – og på de banker og rådgivningsfirmaer, som hjælper dem til det.
Viden om skat
Gå på opdagelse i en række udgivelser, der viser hvordan store virksomheders skattespekulation spænder ben for udviklingen i verdens fattigste lande.
Artikler om skat

Danmarks støtte til mobilisering af skatteindtægter i udviklingslandene

Lars Koch: Danmark kan vise vejen ud af klima- og ulighedskrisen
Er den nye EU-kommission klar til kamp mod skattefusk?

Status on the Addis Tax Initiative

Move Humanity Conference

Et stort skridt i den rigtige retning: Regeringen vil nu arbejde for fuld offentlig land-for-land rapportering

What is fair taxation and what can the EU do about it?

Vi skal være progressive på skatteområdet, hvis uligheden skal bekæmpes

Tilliden til bankerne er væk - ryd op i råddenskaben!

Hvor meget betaler McDonalds egentlig i skat?

Dansk udviklingsstøtte skabte et vendepunkt for hundredtusinder af mennesker i 2017

Dansk politik påvirker udviklingslande – og hvad så?

Fair tax: Rich countries are still dragging their feet

Skat skal finansiere udvikling i de fattigste lande

Åbenhed er afgørende for et endeligt opgør med skattely
