Sæt det vigtigste først. Stop ulighed! 

Vores samfund står over for to store udfordringer: stigende ulighed og klimaforandringer.

Uanset hvem der sidder ved magten på Christiansborg, ønsker vi et Danmark, hvor vi sætter det vigtigste først. Vores børn. Vores fælles fremtid. Vores klima. 

Vi har aldrig været rigere. Den stigende ulighed handler derfor ikke om, hvorvidt vi har råd - men om politisk vilje. 

Vores krav til den kommende regering: 

  • Ingen fattige børn i Danmark 
  • Ambitiøs og seriøs klimahandling nu 
  • Retfærdig fordeling af jordens rigdomme 

 

Skriv under og lad os sammen vise den kommende regering, at vi er mange, der ønsker et samfund, hvor fremtiden er grøn og lige for alle. Vil du være med? 

Vi afleverer alle underskrifter til den kommende regering. 

Vær med og bliv opdateret om Mellemfolkeligt Samvirkes kampagner via ovenstående oplysninger

INGEN FATTIGE BØRN I DANMARK

64.500 børn vokser op i fattigdom i Danmark. Bare ét år i fattigdom i starten af teenageårene giver et løntab på over 12 procent som voksen. Lad os afskaffe fattigdom og vende tilbage til et samfund, hvor vi tager hånd om de svageste og tager menneskerettigheder alvorligt.

Fattigdomsydelser som kontanthjælpsloftet integrationsydelsen og 225-timersreglen har været med til at presse folk ned på de laveste ydelser og tvunget tusinder ud i fattigdom. Og med finansloven for 2019 bliver integrationsydelsen – nu kendt som hjemsendelsesydelsen – endnu lavere. Det rammer fattige børn hårdt.

Læs mere

 

KLIMAFORANDRINGERNE SKABER ULIGHED

Klimaforandringer og ulighed hænger sammen. De 10 procent rigeste indbyggere på kloden står for halvdelen af det samlede CO2-udslip. Vi ønsker, at Danmark går forrest og vedtager en seriøs klimalov.

Den enkelte borger kan ikke løse klimaudfordringerne alene. Verden har brug for lande, der tør gå foran. Danmark skal derfor vedtage en seriøs klimapolitik, der ikke kun bremser klimaforandringerne, men også hjælper verdens fattigste lande med klimaløsninger.

Læs mere

 

EN RETFÆRDIG FORDELING AF JORDENS RESSOURCER

Uligheden stiger - også i Danmark. I dag ejer 26 personer mere end den fattigste halvdel af jordens befolkning. Lad os knække kurven ved at øge skatten i toppen og stoppe skattely - både i Danmark og globalt.

I 2015 underskrev Danmark FN's verdensmål. Danmark har forpligtet sig til at reducere uligheden både her i landet og internationalt inden 2030. Alligevel har Danmark her 4 år senere stadig ikke udarbejdet en handlingsplan for at mindske den voksende ulighed.

Læs mere

Hvorfor er dette en vigtig sag for Mellemfolkeligt Samvirke?

Da Danmark i 2015 underskrev FN’s Verdensmål, forpligtede regeringen sig helt konkret til at halvere fattigdommen i og mellem lande. Det har Danmark ikke levet op til. Siden midten af 1990’erne er uligheden i Danmark steget markant. Den voksende ulighed kræver handling. I Mellemfolkeligt Samvirke arbejder vi imod ulighed både i verdens fattigste lande og i Danmark. Når det er et politisk valg, at der er ulighed i Danmark, kan vi også knække kurven gennem politisk handling. Det samme gælder globalt.  

Er ulighed virkelig et problem i Danmark?

Ja. Mellem 2010 og 2016 voksede indkomsterne for de rigeste 10 procent mindst seks gange så meget som for de fattigste 40 procent af den danske befolkning. Mens der bliver uddelt skattelettelser og lønstigninger til de rigeste, udsættes dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, flygtninge, indvandrere og andre mindre velstillede grupper for stigende kontrol og sanktioner samtidig med, at deres ydelser reduceres. Samfundet er ved at blive splittet op i to. Vi ønsker at fremme et samfund med større lighed og et stærkt fællesskab, hvor alle har de samme rettigheder og muligheder. 

Hvilken rolle spiller bekæmpelse af skattely i at mindske ulighed?

Intet er så vigtigt i kampen mod ulighed som en retfærdig skat. Det er uansvarligt at holde fast i et skattesystem, som er blindt for, at verdens fattige lande mister milliarder hvert år, fordi store multinationale virksomheder og rige enkeltpersoner uhindret kan gemme deres formuer væk i skattely. I udviklingslandene er konsekvenserne af skattespekulation ødelæggende, fordi de offentlige systemer i forvejen er skrøbelige. Danmark skal være internationalt foregangsland i kampen mod skattely. 

Hvad har klimaforandringer med ulighed at gøre?

Klimaforandringer og ulighed hænger i den grad sammen. De 10 procent rigeste indbyggere på kloden står for halvdelen af det samlede CO2-udslip, mens de 3,5 milliarder mennesker, der er blandt verdens fattigste, står for under 10 procent. I de rigeste lande er det gennemsnitlige CO2-udslip 11 gange højere end i den fattigste halvdel af jordens befolkning. Samtidig er det de fattigste lande, der særligt mærker konsekvenserne af de klimaforandringer, der i høj grad er skabt i de rige lande. Vi mener, at Danmark skal tage globalt ansvar og bidrage til, at de fattige lande bliver rustet til at gennemføre en grøn omstilling.

Jeg har allerede underskrevet borgerforslaget om klimalov. Hvorfor skal jeg skrive under igen?

I samarbejde med ti andre organisationer indsendte vi i januar 2019 et borgerforslag om, at Danmark skal gå forrest med en ny klimalov. På bare 13 dage fik forslaget samlet de 50.000 støtter, der er nødvendige for, at partierne i Folketinget skal tage forslaget op. Men den siddende regering har allerede afvist at bakke op om forslaget! Der er derfor brug for, at vi står sammen og kræver, at den kommende regering tager ansvar for at vedtage en seriøs klimapolitik – uanset hvem der vinder valget.

Hvorfor er det et problem, at nogen er rige?

Problemet er ikke, at nogen er rige. Problemet er, at en stor del af jordens rigdomme er koncentreret på få hænder, mens alt for mange mennesker lever i dyb fattigdom. Vi lever i en tid, hvor forskellen mellem rig og fattig er ekstrem. Globalt set lever 759 millioner mennesker for mindre end 1,9 amerikanske dollars om dagen, mens den rigeste 1 procent ejer det samme som resten af verden tilsammen.

Hvem er de fattige børn i Danmark?

56 procent af de fattige børn i Danmark har en ikke-vestlig baggrund. Det vil sige, at en stor del af de 64.500 fattige børn i Danmark er flygtningebørn og børn af indvandrere. I Langelands, Brøndby og Lolland kommune lever mere end hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen. Fattigdom sætter livsvarige spor i børn. Det mindsker børnenes chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse og stifte familie. Forskning viser, at bare ét år i fattigdom i starten af teenageårene giver et fald i erhvervsindkomsten på over 12 procent som voksen. 

Hvad er “fattigdomsydelser?”

Fattigdomsydelser er en samlebetegnelse for en række særligt lave sociale ydelser, der gives til udsatte borgere i Danmark - herunder folk med flygtningebaggrund og folk, der ikke har mulighed for at arbejde på grund af fysiske handicap og sygdom. De lave ydelser har været med til at skabe de seneste års voldsomme stigning i antallet af fattige i Danmark.  

Integrationsydelsen 

Integrationsydelsen er en særligt lav overførselsindkomst, som gives i stedet for kontanthjælp til arbejdsløse borgere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år. Herunder mennesker, der kommer til Danmark på flugt fra krig og katastrofer.  

Kontanthjælpsloftet 

Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget man som borger kan få i samlet støtte fra offentlige ydelser. Loftet rammer særligt børnefamilier og enlige forsørgere hårdt.  

Hvordan måler man fattigdom? 

Ifølge Danmarks Statistik er en person eller familie fattig, hvis de i løbet af et år har en indkomst, der ligger på under halvdelen af medianindkomsten og samtidig ikke har en formue, der er på mere end halvdelen af medianindkomsten. Det vil sige under den midterste indkomst i forhold til den samlede indkomstfordeling i Danmark. Personer i familier, hvor hovedforsørgeren i familien er studerende samt unge, der er flyttet hjemmefra i løbet af det seneste år, betegnes ikke som fattige.  

Stop ulighed

Fejl

Websitet stødte på en uventet fejl. Prøv venligst igen senere.