Rådgiver / Advisor
Rådgivere er specialiserede professionelle, der har særlige kompetencer, erfaringer og viden til at kunne rådgive og styrke vore partnerorganisationer og landeprogrammer.
Rådgivere er specialiserede professionelle med en akademisk baggrund, som kan tilbyde et perspektiv udefra og støtte implementeringen af demokrati-programmerne i syd. Rådgivere placeres typisk som omrejsende rådgivere, der støtter et antal partnerorganisationer inden for et særligt temaområde.
Rådgivere rekrutteres internationalt med kontrakter på op til tre år med mulighed for forlængelse.
MS ActionAid Denmark opererer med to rådgiver-kategorier:
Niveau 1 rådgivere:
Erfarne, højtuddannede og specialiserede professionelle med en betragtelig arbejdsbaggrund fra tilsvarende stillinger i udviklingslande. Niveau 1 rådgivere er typisk programbaserede og arbejder på et strategisk og programmatisk niveau.
Niveau 2 rådgivere:
Erfarne og vidende professionelle med nogen arbejdserfaring fra udviklingslande. Niveau 2 rådgivere arbejder enten med et bestemt demokratitema eller inden for et specielt strategisk område såsom organisationsopbygning, køn, kommunikation eller tilsvarende. Niveau 2 rådgivere yder direkte støtte til individuelle partnerorganisationer.
Hvordan søger man?
Rådgiverplaceringer annonceres på www.ms.dk Ansøgninger skal altid rumme et brev med motivation og et opdateret CV. Vi modtager ikke uopfordrede ansøgninger.
Du kan tilmelde dig på vores website og modtage en jobmail, når et nyt job annonceres.
Hvem kan ansøge?
Rådgiverplaceringer er internationale. Det betyder, at de er åbne for alle nationaliteter med permanent ophold i andre lande end tjenestelandet og/eller for kandidater med midlertidigt ophold i tjenestelandet.
Vilkår og betingelser
En særlig beskrivelse af vilkår og betingelser kan downloades her. Løn og andre ydelser vil fremgå af alle arbejdsbeskrivelser. Ansøgere skal være opmærksomme på, at hvis de søger som midlertidige beboere i tjenestelandet, så vil de ikke modtage nogen udrejsegodtgørelse.