Få svar på de oftest stillede spørgsmål

I 2020 blev pengene brugt sådan:

74% gik til udviklingsarbejdet i syd

Vores arbejde i syd har fokus på at styrke demokratiet i verdens fattigste lande, og sikre borgerne adgang til uddannelse, sundhed og vand. I 2020 fik 1.017.200 mennesker, som lever i fattigdom, adgang til bl.a. uddannelse, sundhed og vand i 12 lande.

Vi giver unge redskaberne til at skabe social forandring i deres samfund og i verden. I 2020, blev 16.153 unge trænet på de Globale Platforme og 49.203 unge deltog i aktiviteter på Platformene.

Vi arbejder for at sikre en retfærdig skattebetaling i udviklingslande gennem folkelig og politisk pres.

Vi arbejder på at styrke kvinder, så de kan kæmpe for deres egne rettigheder.

Vi deltager i nødhjælpsarbejde ved katastrofer.

Vi arbejder med Israel/Palæstina konflikten.

7% gik til arbejde i Danmark

Vores arbejde i Danmark har fokus på politik og kampagne. Vi vil skabe politisk opmærksomhed omkring Skat og Danmarks rolle i en global verden. Vi arbejder med marginaliserede unge, deltager aktivt i klimadebatten og vi har en aktiv stemme i flygtningedebatten.

7% til udgifter i forbindelse med vores indtægtsgivende aktiviteter

Vores Hostel, cafe, Global Contact og kursusaktiviteter koster penge at drive, blandt andet skal der betales husleje.

7% til administration og ledelse

Vi bruger penge på vores organisation så vi sikrer, at vi har gode medarbejdere og systemer, som kan understøtte vores arbejde i syd bedst muligt.

5% til branding og fundraising

En del af vores midler investeres hvert år i aktiviteter, som hverver flere medlemmer, opbakning og midler til vores udviklingsarbejde.

Mellemfolkeligt Samvirkes indtægter kan opdeles i tre hovedområder:

- Offentlige midler udgjorde i 2020 73%

- Donationer og indsamlinger udgjorde i 2020 12%

- Indtægtdækkende aktiviteter udgjorde i 2020 9%

- Øvrige indtægter udgjorde i 2020 6%

 Se vores årsregnskab

I Mellemfolkeligt Samvirke leder vi altid efter mennesker, som er ambitiøse på klimaet og unges vegne og som vil være med til at gøre en forskel i verden. Klik her, hvis du vil se vores nye jobåbninger..

Omfanget af udsendte medarbejde for Mellemfolkeligt Samvirke er begrænset. Vi sender dog stadig enkelte ud inden for disse to kategorier:

Inspiratorer er placeringer af folk med praktisk udviklingserfaring på tværs af grænser i 3-9 måneder.

Rådgivere er specialiserede professionelle, der har særlige kompetencer, erfaringer og viden til at kunne rådgive og styrke vore partnerorganisationer og landeprogrammer..

Du kan også blive frivillig i et udviklingsland gennem vores rejseprogram Global Contact. Her har du muligheden for at gøre en konkret forskel for verdens fattigste, mens du bliver klogere på dig selv og din omverden. Du kan du vælge mellem mange forskellige typer lande og ophold og finde det, der passer til dig.

Mellemfolkeligt Samvirke er en del af den Internationale hjælpeorganisation ActionAid.

Vi arbejder med 25 millioner mennesker i over 40 lande for en verden fri for fattigdom og uretfærdighed.

Via telefonopringninger hverver vi nye medlemmer, som betaler det månedlige kontingent via betalingsservice.

For at kunne oprette dig som nyt medlem skal vi bruge kontaktoplysninger, samt cpr-nummer og dine kontooplysninger. Vi behandler selvfølgelig alle dine informationer fortroligt.

Efter samtalen vil du modtage en email bekræftelse på dit medlemskab.

Mellemfolkeligt Samvirke hører under ISOBRO og følger et sæt etiske retningslinjer, som skal sikre, at vores phonere altid optræder professionelt og troværdigt.

Når du bliver medlem af Mellemfolkeligt Samvirke beder vi om dit CPR nummer. Dette sker for at vi kan oprette en betalingsservice aftale. Her kan du læse en udtalelse fra Nets om denne fremgangsmåde:

”At oprette en betalingsaftale via telefonen er en service for brugeren, man trygt kan benytte.

Det er en ofte anvendt fremgangsmåde, at virksomheder henvender sig til privatpersoner og beder dem om konto- og CPR-nummer, hvis de skal etablere end betalingsserviceaftale.” Læs mere hos NETS.

Når du støtter Mellemfolkeligt Samvirke som bidragsyder, kan du få fradrag for din støtte. Det er Mellemfolkeligt Samvirke, som skal oplyse SKAT om dit bidrag, og her skal vi bruge dit CPR-nummer.

Mellemfolkeligt Samvirke behandler selvfølgelig alle dine informationer fortrolig og efter gældende lovgivning.

Når du støtter Mellemfolkeligt Samvirke, kan du få fradrag for din støtte. Det er Mellemfolkeligt Samvirke, som skal oplyse SKAT om dit bidrag, og her skal vi bruge dit CPR-nummer.

I 2019 kan du trække 16.300 kroner fra i skat af dine samlede bidrag til velgørenhedsorganisationer som Mellemfolkeligt Samvirke. Herfra skal evt. fratrækkes dine bidrag til andre organisationer.

Medlemsbidrag, som er de første 290 kroner af din støtte årligt, er ikke fradragsberettiget. Læs evt. mere på www.skat.dk.

Vi kan både give dig fradrag, hvis du støtter via et kort eller med MobilePay, så længe vi bare har dit cpr.nr. 

Mellemfolkeligt Samvirke respekterer fuldt ud alle ønsker om hemmeligholdelse af personlige oplysninger, og vi er opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af alle personlige oplysninger, som vi modtager. Personoplysninger opbevares i henhold til den gældende lovgivning om beskyttelse af persondata. CPR-numre, kontonumre og reg. numre gemmes krypteret på vores server. Data der sendes til vores server er krypteret med en SSL forbindelse.

Du kan ringe til medlemsservice på telefonnummer 89 88 43 38 eller skrive til medlemsservice@ms.dk. Vi sidder klar til hjælpe mandag til fredag fra klokken 8 til 21 og lørdag fra klokken 10 til 18.30.

Danmark mener som et af meget få lande, at dele af Syrien er sikkert nok at blive sendt tilbage til. FN, Europarådet samt USA mener det modsatte. Danmarks udmelding om, at forholdene i Damaskus er sikre for tilbagevenden, er derfor kontroversiel og er blevet mødt med stor international modstand. Når intensiteten af krigshandlingerne er markant reduceret i Damaskus og Damaskus-provinsen, så skyldes det, at regimet har slået ned på alt, hvad der hedder opposition og civile. Dermed sætter regimet solidt på magten i Damaskus, og bomberegnen har aftaget. Men det betyder ikke, at det er et sikkert sted at opholde sig. Krig er så meget andet end bare bomber - det er massiv vilkårlig undertrykkelse.

Utallige rapporter om forholdene i Syrien tydeliggør, at civilbefolkningen i Syrien fortsat udsættes for vilkårlige og alvorlige overgreb begået af enten væbnede oprørere, terrorgrupper eller de syriske myndigheder. Der er derfor stor sandsynlighed for, at syrere vil være i risiko for alvorlige overgreb eller forfølgelse, hvis de sendes tilbage til Syrien. Derudover har Danmark slet ikke en udleveringsaftale med Syrien, så konsekvensen er, at man vil lade mennesker sidde i udrejsecentre på ubestemt tid i stedet for at bidrage til samfundet.  

Kilder:

• NRK.no, Danmark først i Europa med å nekte syriske flyktninger videre opphold
• The Guardian, Denmark strips Syrian refugees of residency permits and says it is safe to go home

Blandt de syriske flygtninge har cirka 5.000 fået asyl ud fra Udlændingelovens § 7,3. Denne giver midlertidig beskyttelsesstatus, hvis ens hjemland er præget af voldsudøvelse og overgreb på civile -og IKKE, fordi man er personligt forfulgt. Udlændingestyrelsen udgav i februar 2019 en landerapport med deres vurdering af, at der generelt er forbedring af forholdene i de regeringskontrollerede områder i Syrien, herunder særligt i Damaskusprovinsen. I foråret 2020 blev de første afgørelser truffet om inddragelse af opholdstilladelser,og I starten af 2021 blev tre sager fra Rif Damaskus stadfæstet i Flygtningenævnet. Danmark kan dog ikke umiddelbart tvangshjemsende syrere, da Danmark ikke har en aftale med Assad-regimet om hjemsendelser. Derfor ender syrerne med at blive revet ud af deres hverdag, skoler og jobs for at sidde i årevis på udrejsecentre.

De danske myndigheder træffer afgørelser på baggrund af landerapporter, bl.a. den nyeste udarbejdet mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp. Denne bliver tolket forskelligt. Rapporten anslår, at der er sket forbedringer for de generelle forhold i Damaskus og omegn de seneste år, men at der fortsat hersker vold, overgreb og risiko for konflikt med de syriske myndigheder. Dansk Flygtningehjælp vurderer at situationen stadig er for alvorlig og skrøbelig, og at det endnu er usikkert, om de forbedringer, som myndighederne henviser til, er varige. De anbefaler at afslag på forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelse bør afvente mere stabilitet og større sikkerhed for, at situationen forværres igen. Dansk Flygtningehjælp mener heller ikke, at der i de seneste afgørelser er taget tilstrækkeligt højde for den alvorlige risiko for menneskerettighedskrænkelser. 

I september 2021 udgav Amnesty International en ny rapport om forholdene for hjemvendte syrere. Rapporten konkluderer meget tydeligt, at ingen af de undersøgte steder i Syrien er sikre nok til at udvise flygtninge til. Både børn og voksne risikerer vilkårlige anholdelser, tortur, voldtægt og systematiske overgreb fra regimet. Alene i august 2021 er 94 civile blevet dræbt af regimet i Syrien – herunder 32 børn.

Kilder:

• Amnesty International, “You’re going to your death” – Violations against Syrian refugees returning to Syria
• Refugees Welcome, En fast hånd i ryggen - om afviste asylansøgere og hjemrejse
• Information, Overblik: Situationen i Damaskus og omegn er skrøbelig
• Dansk Flygtningehjælp, Danmark skal ikke sende flygtninge tilbage til Syrien, som forholdene er nu

Vi mener, at Danmark fortsat skal yde beskyttelse til syrerne. Syrien er i blodig borgerkrig på 10. år og landet er stadig ledet af den diktator, som folk netop flygtede fra. Det er korrekt, at alle opholdstilladelser i udgangspunktet er midlertidige. Men den konkrete situation, syrerne nu er endt i, er politisk bestemt med bevidste udlændingestramninger. Det kan laves om, og vi foreslår følgende: 

§ 7 stk. 3 og lovformuleringen tilbagerulles:

• I 2015 blev Udlændingeloven udvidet med stk. 3 som gives på grundlag af situationen i hjemlandet. Samtidig blev ordlyden i loven ændret til at man kan få inddraget sin opholdstilladelse, hvis der er sket en ”forbedring af de generelle forhold i hjemlandet” Man kan dermed miste opholdstilladelsen ”uanset at forholdene – trods forbedringerne – fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige”. Forinden blev opholdstilladelser ikke inddraget, medmindre der var sket ”fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet”.

§ 26 vurdering skal tilbage:

• Samtidig indførtes en ændring vedrørende tilknytning. Tidligere skulle man ved mulig inddragelse af opholdstilladelser vurdere ud fra § 26 om personens tilknytning til Danmark, herboende personer eller familiens enhed. Kriterierne for denne vurdering af langt hårdere nu efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 19a. I denne vurdering vil udlændingens tilknytning til fx arbejdsmarkedet, herboende familie, deltagelse i foreningslivet og danskkundskaber blive tillagt mindre vægt end hidtil.

Tilbagerulning af Paradigmeskiftet:

• I 2019 ændredes hele udgangspunktet for flygtninge i Danmark fra at de skulle integreres med henblik på at blive her, til at de kun skal være her kortvarigt og sendes tilbage hurtigst muligt. Hovedreglen i forhold til flygtninges og familiesammenførtes opholdstilladelse blev, at en opholdstilladelse inddrages eller undlades forlænget, når det er muligt, med mindre det er i direkte modstrid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette inkluderede endda kvoteflygtninge. Integrationsydelse blev omdøbt til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og blev yderligere reduceret.

Kilder:

• Retsinformation, Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven
• Danske Love, Udlændingeloven § 26
• Ny i Danmark, Nye regler om bl.a. opholdstilladelser til flygtninge og familiemedlemmer til flygtninge
• Folketinget, L 140 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love.

FN’s generalsekretær António Guterres beskrev for kort tid siden Syrien som et ”levende mareridt” 

Syrien har været hærget af krig i 10 år. 400.000 er døde og flere end 12 mio mennesker er sendt på flugt. Landet er en ruinhob – og store dele af befolkningen lever i absolut fattigdom. Situationen bliver fra adskillige organisationer beskrevet som håbløs, usikker og ustabil.  

Som situationen er lige nu, betragter det syriske regime alle, der er flygtet fra landet, som landsforrædere. Det betyder, at alle, der vender retur til Syrien, risikerer at blive udsat for utallige overgreb, når de vender tilbage til landet. Så længe Assad er ved magten, kan vi ikke lukke øjnene og sende mennesker tilbage til landet.

Kilder:

• Amnesty International, “You’re going to your death” – Violations against Syrian refugees returning to Syria
• Reuters, After 10 years of war Syria still a 'living nightmare,' says U.N. chief

Det syriske regime med Bashar al-Assad i spidsen har været uhyre voldsomt og brutalt over for sin egen befolkning. Derfor er det nødvendigt, at Assad ligesom andre diktatorer stilles til regnskab og dømmes for sine krigsforbrydelser. Danmark bør gå forrest for at presse internationalt og arbejde på at få ham dømt. Det kan helt konkret ske ved, at Danmark støtter den internationale advokatgruppe, Guernica37, der repræsenterer syriske flygtninge og arbejder på at få Assad og hans regime bragt for Den Internationale Straffedomstol.

Læs om Guernica37's arbejde med Syrien

FN-direktør om Assads brug af kemiske våben mod syriske civile

Klimakrisen er en global trussel, men den rammer ikke ens alle steder, og de rige og fattige lande har meget forskellige forudsætninger for at beskytte sig. Allerede nu mærker mange lande mod syd klimakrisens konsekvenser i form af skovbrande, oversvømmelser, tørke og hungersnød og millioner drives på flugt fra deres hjem. De rammes af klimaforandringer, som de ikke selv har været med til at skabe, men som de rige lande har forårsaget med overforbrug og stor CO2 udledning gennem generationer. Men de fattige lande har ikke samme ressourcer som os til at tilpasse sig klimaforandringerne og sætte gang i en grøn omstilling. Derfor har Danmark og de andre rige lande et ansvar for at støtte de fattige landes kamp mod klimaforandringerne. I 2009 lovede Danmark og en række andre rige lande at betale 100 milliarder dollars om året i klimabistand til udviklingslandene fra 2020. Danmarks andel er stigende til 5 milliarder kroner om året, og vi skulle begynde at betale fra 2020. Men nu er Danmark ved at løbe fra sit løfte og pengene kommer ikke. Det er ikke i orden. Danmark skal holde sine løfter og betale sin klimagæld. Det er klimaretfærdighed. Læs mere om Danmarks klimagæld 

Danmark har i mange år været frontløber i klimakampen og i kampen for fattigdomsbekæmpelse. Men det går den forkerte vej. Andelen af den danske BNI, der anvendes til udviklingsbistand har været dalende de senere år. Og nu er den danske regering også begyndt at bruge udviklingsmidler til at betale klimabistanden. Man tager fra den ene kasse og flytter til den anden – og samlet set bliver støtten til fattigdomsbekæmpelse og klimabistand mindre. Det kan vi gøre bedre. Faktum er, at Danmark har givet et løfte om at give 5 milliarder i klimabistand til verdens fattigste og understreget, at pengene skal være ”nye og additionelle”. Altså, at de ikke må undergrave den eksisterende udviklingsbistand. Det løfte er vi nu ved at løbe fra.  

Alle de lande, der har forpligtet sig på COP15 i København og senere i Paris-aftalen til samlet set at levere 100 milliarder dollars i klimabistand, skal betale. I Mellemfolkeligt Samvirke er vi en del af føderationen ActionAid, og vi arbejder på globalt plan for, at alle lande skal holde deres løfte. Men det fritager ikke Danmark for sit ansvar, at andre ikke lever op til deres.  

5 milliarder lyder af mange penge, og det er det også. Men det er kun en ganske lille del af det danske statsbudget, og det er penge, vi må og skal kunne finde. Lige nu er det de fattige lande, der betaler regningen for den klimakrise, som vi har skabt, og det er ikke fair. Udover pengene på det nuværende statsbudget kan klimabistanden blandt andet finansieres ved:

• En grøn og retfærdig CO2-skat
• At droppe subsidier til fossile brændstoffer som olie, kul og gas
• At beskatte de arbejdsfriindkomster fra de største formuer, fx aktieindtægter
• Salg af grønne statsobligationer til nulrente
• Særskat på olieselskaberne
• Skat på finansielle transaktioner

Klimabistanden skal bruges til at støtte de ramte landes tilpasning til klimaforandringerne. Eksempelvis ved at bygge dæmninger i de lande, der rammes af oversvømmelser eller udvikle landbrugsmetoder, der er modstandsdygtige over for tørke eller oversvømmelser. Den skal også bruges til at støtte landene i den grønne omstilling. Vores planet har ikke råd til, at udviklingslandene skal gennem samme industrialiseringsproces som os, der er baseret på olie, kul og gas. Derfor skal vi støtte den grønne omstilling. Det er til gavn for os alle.

Verdens rigeste lande har et historisk ansvar for klimaforandringerne. Det er vores produktion og forbrug, der har skabt den situation, vi har i dag, hvor klimakrisen raser. De 10 % rigeste af verdens befolkning er ansvarlig for halvdelen af den globale CO2 udledning. Til sammenligning er de 50 % fattigste mennesker i verden kun ansvarlige for 7 % af den globale CO2 udledning. Derfor er det op til os at tage det største ansvar og støtte de fattigste lande i kampen mod klimakrisen.

Danmark er en dårlig betaler af sin klimagæld. Derfor går vi nu sammen og gør, hvad man normalt gør med dårlige betalere - vi sender Danmark til inkasso. Klimainkasso. Og i inkasso får man rykkere. Vi sender den til Klimaminister Dan Jørgensen, fordi han repræsenterer Danmark på internationale klimatopmøder. Læs hele inkassobrevet her  

Moria-lejren er en flygtningelejr på den græske ø Lesbos, der målt på indbyggertal er den næststørste by på Lesbos. Den græske ø ligger blot 25 kilometer fra den tyrkiske kyst, hvilket gør, at Lesbos er en naturlig vej ind i Europa for mange flygtninge.

Da flygtningenes asylsager skal behandles i det første EU-land, de ankommer til, er øen, og især Moria-lejren, blevet en flaskehals. Her kan flygtninge vente i månedsvis - hvis ikke længere - på at få deres asylsager behandlet, mens de lever under kummerlige forhold.

Flygtningelejren blev i september ramt af en voldsom brand, hvor det meste af lejren nedbrændte. De græske myndigheder har i al hast opført en ny lejr i Kara Tepe tæt på, men den beskrives som værre end den oprindelige lejr. Teltene er uden isolering. De er opført uden gulve, og lejren ligger lige ved havet udsat for hård vind og vejr.

Det er svært at fastslå det præcise antal mennesker i den nye lejr. Vores seneste informationer peger i retning af omkring 7.500 mennesker, herunder er 2.500-3.000 børn. Det seneste officielle tal er fra juni, hvor der ifølge den græske regering boede 20.000 mennesker i den oprindelige og nu nedbrændte lejr. 

De mange mennesker i den nye lejr lever en usikker tilværelse. Der er mangel på mad, vand og ordentlige sanitære forhold. Sygdomme spreder sig konstant i lejren - fx corona, diarré, opkast, hud- og luftvejssygdomme.

Der er eksempler på, at børn er døde af tørst i lejren, og historier om børn, der skærer i sig selv og fortæller, at de ønsker at dø.

Mange af de børn, der bor i Moria-lejren er i forvejen traumatiserede fra de krige og katastrofer, de er flygtet fra. De lever i et sort hul i flygtningelejren, hvor de ofte må vente i månedsvis på at få behandlet deres asylsag, fordi Grækenland i forvejen er under så massivt pres. Der er ingen tilbud om undervisning til børnene i den nye lejr, som der ellers var i den oprindelige. 
 

Kilder:

• DR.dk, Nødhjælpsarbejdere i Moria-lejren på Lesbos: 'Dyr ville ikke blive behandlet sådan her'
• https://www.theguardian.com/global-development/2020/oct/07/moria-20-refugees-who-escaped-fire-now-living-in-worse-conditions
• Dokumentarist Michael Graversen

Situationen i Grækenland er særligt presset på grund af to forhold:

• Den politiske aftale, EU og Tyrkiet indgik i marts 2016
• Den gældende asylpolitik i EU

Flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet:

Som reaktion på det store antal flygtninge, der ankom til EU i 2015 og 2016, indgik EU og Tyrkiet i marts 2016 en politisk aftale, som gjorde det muligt at sende såkaldte ‘irregulære migranter’ (herunder flygtninge), der rejser ind i EU gennem Tyrkiet, tilbage igen. Det vil sige, at mennesker, der rejser ulovligt ind i EU, kan risikere at blive sendt tilbage til Tyrkiet igen.

Aftalen har dog ikke haft nogen synderlig effekt, eftersom det kun er 2054 mennesker, der er blevet tilbagesendt fra Grækenland til Tyrkiet i perioden marts 2016 – januar 2020. Alene i januar 2020 ankom 4000 mennesker til Grækenland, hvoraf størstedelen er familier med børn.

Aftalen mellem EU og Tyrkiet er derfor en medvirkende årsag til situationen i Grækenland. Aftalen har skabt en flaskehals i Grækenland, hvor tusindvis af mennesker sidder fast i kummerlige flygtningelejre som Moria-lejren uden at vide, hvad deres fremtid bringer.

Aftalen har også mødt hård kritik fra flere internationale NGO’er, der kritiserer aftalen for at gøre det endnu sværere for sårbare mennesker på flugt at søge beskyttelse i Europa.

Derudover er situationen i øjeblikket yderligere presset, fordi Tyrkiet i slutningen af februar 2020, besluttede at åbne grænserne mod Grækenland.

EU's asylpolitik:

Grækenland er i forvejen et af de EU-lande, der tager imod flest flygtninge og asylansøgere. Det skyldes især den gældende asylpolitik i Europa. Når man som asylansøger kommer til Europa, må man nemlig kun søge asyl i det første EU-land, man bliver registreret i . Det betyder, at de lande, der ligger ved Europas ydre grænser er under massivt pres. Det gælder bl.a. Grækenland – men også Italien og Spanien – som ofte er det første EU-land, asylansøgere ankommer til og registreres i.

Den græske ø Lesbos, som ligger ud for Tyrkiets østkyst er et af de steder, hvor særligt mange flygtninge og asylansøgere ankommer til EU.

Grækenland er allerede i gang med at sagsbehandle 75.000 ansøgninger om asyl, og nye kommer til hver dag. Til sammenligning modtog Danmark 2.700 ansøgninger om asyl i 2019. Det er det laveste i 11 år.

Kilder:

• EU-Turkey Statement, 18 March 2016
• IRC, NRC og Oxfam, The Reality of The EU-Turkey Statement
• UNHCR, Greece Factsheet
• DR.dk, Presset Tyrkiet sender flygtninge til Europa
• Udlændinge- og Integrationsministeriet, Laveste antal asylansøgere i 11 år
• Folketingets EU-oplysning, EU’s Asylpolitik

Vi mener, at EU skal yde både akut støtte til Grækenland og arbejde langsigtet for en ændring af asylsystemet:

• Akut støtte til Grækenland i form af nødhjælp, sagsbehandlere, kystvagter til at beskytte både flygtninge og grækere og fordeling af flygtninge mellem EU-landene.
• Langsigtet bør EU arbejde mod en ændring af det nuværende asylsystem. Vi har brug for et langt mere ambitiøst og robust asylsystem, der sikrer en retfærdig fordeling af flygtninge, der har fået tildelt asyl i EU, mellem alle EU-lande. Det er usolidarisk, at lande som Grækenland er under så massivt pres, alene på grund af deres geografiske placering.

På længere sigt mener vi også, at Danmark bør:

Tage imod minimum 2000 kvoteflygtninge om året.
Bidrage med øget udviklingsbistand for at afhjælpe årsagerne til, at så mange mennesker er på flugt.

Der bor flere tusinde børn i lejren, der hver dag står op til en usikker tilværelse. Børn under 18 år udgør hele 33-40 % af de 7.500 mennesker i den nye Moria-lejr, ifølge vores seneste informationer. Det seneste officielle tal fra juni lød på, at 42% procent af beboerne i den oprindelige Moria-lejr var børn under 18.

Flere af børnene er uledsagede mindreårige. Det vil sige børn, der er flygtet til Europa uden deres forældre. Det er nogen af de mest sårbare mennesker, og de har brug for al den hjælp, de kan få. Vi mener derfor, at vi bør sætte alt ind for at hjælpe de børn og deres familier, der sidder fast i Moria-lejren.

Kilde:

• https://www.theguardian.com/global-development/2020/oct/07/moria-20-refugees-who-escaped-fire-now-living-in-worse-conditions
• Dokumentarist Michael Graversen

Hvis Danmark vælger at evakuere børn og familier fra Moria-lejren, skal myndighederne selvfølgelig følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og sætte børn og voksne i karantæne ved mistanke om corona.

Lige nu skal politikerne finde ud af, hvordan vi laver en CO2-skat. Det er derfor nu, vi skal lægge pres på politikerne for at skabe en socialt retfærdig CO2-skat – nationalt og internationalt. Står vi ikke sammen og stiller krav til CO2-skatten, risikerer vi, at regningen for klimaforandringerne sendes videre til de fattigste. Både i Danmark og globalt.

Mellemfolkeligt Samvirke har som en del af føderationen ActionAid arbejdet med klimaforandringerne i årevis. Mange af de mennesker, vi arbejder sammen med, er voldsomt påvirkede af klimakrisen. Mennesker sulter. Bønder kan ikke længere dyrke deres jord. Oversvømmelser ødelægger hjem og slår mennesker ihjel. Klimakrisen er her. Nu er det et spørgsmål om at begrænse den. En CO2-skat er en god idé, men ikke hvis de mennesker, der rammes hårdest af klimaforandringerne, også skal betale regningen. Den skal sendes til forurenerne og dè, der har bedst råd, fordi de har tjent formuer på at forurene.

CO2-skatten skal både være retfærdig i et globalt og et nationalt perspektiv. At rige og fattige i Danmark skal betale samme pris for udledningen af drivhusgasser, er ikke fair. Det skyldes, at SOSU-assistenten proportionelt bliver ramt hårdere af en CO2-afgift, end direktøren gør. Hvis familier med lave indkomster rammes hårdt økonomisk af en CO2-skat, kan det fx forhindre mennesker i at kunne køre på arbejde, hvor offentlig transport ikke er mulig. Det er vigtigt, at CO2-skatten ikke får negative sociale konsekvenser. Derfor forslår Mellemfolkeligt Samvirke en grøn check til de, der tjener mindst, som kompensation for CO2-skatten. På den måde vil der være økonomiske gevinster at hente ved at gøre sit forbrug mere klimavenligt for alle, men uden negative sociale konsekvenser. 

Underskriftindsamlinger er en måde at give mennesker en stemme på. Sammen står vi stærkere, når vi skal overbevise politikerne. Vi nøjes selvfølgelig ikke med en underskriftindsamling. Det er blot et redskab i vores værktøjskasse sammen med aktioner, møder med politikere og meget andet.

En CO2-skat er en beskatning på udledningen af drivhusgasser. Det betyder, at virksomheder og forbrugere vil skulle betale en afgift for mængden af udledte drivhusgasser, de forbruger.  

CO2-skatten har til formål at adfærdsregulere både virksomheder og forbrugere, så vi udleder mindre CO2. Privatpersoner skal fx opmuntres til at tage toget frem for flyet, fordi det er billigere, da det udleder færre drivhusgasser. Virksomhederne vil se fordele i at gennemføre en grøn omstilling af deres virksomhed og produktion hurtigt for at mindske afgiften på deres varer.

Klimarådet anbefaler, at man med en CO2-skat konsekvent følger princippet om, at forureneren betaler. Det betyder, at man betaler en afgift for den CO2, man udleder. Jo mere co2 man forbruger, des højere afgift skal man betale.

Med en CO2-skat kan man ændre adfærd hos både virksomheder og forbrugere.

For at have en chance for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader og dermed undgå en klimakatastrofe, der vil lede til sult, død og umulige levevilkår for millioner, skal vi ændre adfærd. En CO2-skat er ét af midlerne til at begrænse vores udledning af CO2. En CO2-skat vil skabe en stigning i prisen på fossile brændsler og varer, som har en høj udledning af drivhusgasser. 

Når afgiften pålægges producenten vil det medføre en stigning i købsprisen, som forbrugeren påvirkes af. En stigning i priser vil medføre at forbrugere og virksomheder vil vælge andre og billigere alternativer og derfor ændre deres adfærd til at være mere klimavenlig.  

Politikerne diskuterer nu, hvordan en CO2-skat skal udformes. For Mellemfolkeligt Samvirke er det centralt, at vi sender regningen for CO2-udledningen til dem, der har skabt klimaforandringerne. Det er hverken bonden i Mozambique eller den studerende fra Aalborg, der har stået for størstedelen af CO2-udledningen. Det er heller ikke små ændringer i deres forbrug, der vil sikre den grønne omstilling, der er nødvendig. Faktisk står den fattigste halvdel af jordens befolkning kun for 7 % af den samlede globale CO2-udledning.

I stedet må regningen sendes til de, der forurener mest. Hvis vi kigger på CO2-udledningen fra privatpersoner, står verdens rigeste 10 % for hele 52 % af den globale udledning af drivhusgasser. Om kun 13 år vil de de 10 % rigeste have opbrugt hele det globale CO2-budget. Og det selv hvis resten af verdens befolkning stoppede deres udledning i morgen. Ser vi på virksomheder frem for privatpersoner, er kun 100 virksomheder er ansvarlige for 71 % af udledningen af drivhusgasser siden 1988.

At almindelige mennesker skal betale regningen for disse 100 virksomheder, eller for de 10 % rigeste mennesker, er ikke rimeligt. De, der forurener mest, må betale mest. Det er her, en ændring i adfærd vil give de mest effektive resultater. Det er samtidig de store selskaber og de allerrigeste mennesker, der har bedst råd til at betale for den grønne omstilling.

Derfor er det også vigtigt, at vi sammen med CO2-skatten i Danmark, laver en større grøn check for at kompensere de mennesker, der har mindst i vores samfund. På den måde bliver de ikke ramt skævt af den nye CO2-skat.

På samme måde skal vi hjælpe verdens fattigste med den grønne omstilling. Som kontinent har Afrika stået for 3 % af den historiske udledning af drivhusgasser. Pålægger EU en CO2-told til verdens fattigste lande for at undgå konkurrence fra disse, så bør det følges op med hjælp til den grønne omstilling, så landene har en fair chance for at minimere deres CO2-udledning og dermed undgå en sådan CO2-told. Det kan gøres ved, at indtægten fra tolden tilbageføres til landene som øremærket klimabistand. Her burde de, der forurener mest, også være dem, der betaler mest.

Kilder: 

Confronting Carbon Inequality

The Carbon Majors Database

CO2 and Greenhouse Gas Emissions

Om 13 år har verdens 10 procent rigeste opbrugt klodens CO2-budget

Verdens fattigste lande skal kompenseres, hvis en CO2-skat rammer dem. Det kan fx ske, hvis EU efter indførslen af en CO2-skat opretter en CO2-told på varer uden for EU for at undgå konkurrenceforvridning fra lande uden CO2-skat. De afrikanske lande står kun for 3 % af de historiske udledninger af drivhusgasser, men de er blandt dem, der rammes hårdest af klimakrisen. De skal støttes økonomisk til at gennemføre en grøn omstilling og kompenseres, hvis de rammes af en CO2-told som følge af CO2-beskatning. 

At lavtlønnede mennesker også benytter sig af varer med høj CO2-udledning, betyder ikke, at det er uretfærdigt, at de modtager en grøn check. Det skyldes, at mennesker med en forholdsvis lav indkomst ikke i samme omfang har mulighed for at ændre deres vaner til mere CO2-neutrale alternativer. Tag for eksempel mennesker, der bor på landet og er afhængige af en bil for at komme på arbejde, fordi der ikke findes ordentlig offentlig transport. Samtidig har de ikke råd til at købe en elbil og på den måde sænke omkostningerne ved deres CO2-udledning. At tilbyde en grøn check vil mindske forskellen i muligheder for at vælge mere klimavenlige løsninger på tværs af sociale lag.

Problematikken med en afgift består i, at den er regressiv, og derfor rammer både privatpersoner og virksomheder på samme vilkår. Den tager altså ikke højde for forskellen i indkomster og formuer. Relativt betaler de, der forurener mest, derfor ikke mest. Det er problematisk, da det netop er de rigeste i verden, der vil have råd til at finansiere den grønne omstilling, verden har brug for, for at slippe ud af klimakrisen. De har tjent deres formuer på det system, der har skabt klimakrisen. Derfor mener Mellemfolkeligt Samvirke, at man med en skattereform må sørge for, at de store formuer og største indkomster, særligt de arbejdsfri indkomster fra aktier, boliger og kapitalgevinster, skal betale en større del af regningen for den grønne omstilling. 

Det bedste vil være at få en ens høj CO2-skat i hele verden, startende med Europa. Der kommer formentlig en CO2-skat i EU inden 2030, fordi det er et helt nødvendigt instrument for at bremse klimakrisen. Danmark skal gå foran og vise, at vi kan indfri målet om at reducere CO2-udledningen med 70% i 2030. Det kræver en skat på CO2. Sverige har en meget højere CO2-skat end Danmark, men har alligevel mere masseproduktion. Vores forslag er en indfasning af en høj CO2-skat over en årrække, så virksomhederne kan omstille sig til en mindre forurenende produktion. For at begrænse udflytning af arbejdspladser og unfair konkurrence fra andre lande med en lavere CO2-skat, så kan Danmark og EU lægge en CO2-skat på varer, der kommer ind i Danmark og EU. Men det vil formentlig på kort sigt koste nogle arbejdspladser og produktion, der flytter til udlandet. Vi kan ikke lave den grønne omstilling, uden at det har en pris. At ignorere klimakrisen vil også have en pris – og den vil være langt højere. 

I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at atomkraft ikke er en holdbar løsning på den klimakrise, vi står i. Den holdning deler vi med en lang række politiske aktører og klima- og miljøorganisationer - både nationalt og internationalt.

Det lyder af og til i klimadebatten, at atomkraft er en hurtig og nem løsning på klimakrisen. Det er ikke tilfældet. Erfaringen viser, at nye atomkraftværker typisk tager 10-20 år at opføre. Dertil kommer en anlægspris, der ofte bliver flere gange større end først antaget. Når vi ser på, hvor hurtigt vi skal handle og have en 70 % CO2-reduktion inden 2030, er den lange anlægstid i sig selv en grund til at kaste blikket på andre løsninger. Men der er endnu mere tungtvejende og alvorlige grunde.

Et andet argument for at afholde sig fra at benytte atomkraft er, at metoden ganske simpelt er usikker og farlig. Også efter et halvt århundredes forskning. Sandsynligheden for alvorlige atomulykker er lille, men konsekvenserne af en ulykke eller flere kan derimod blive helt katastrofale. Der er risici og problemer forbundet med alle led i driften af atomkraftværker. Minedrift giver radioaktiv forurening, der kan ske ulykker under reaktordriften og så er højt beriget uran og plutonium en ganske eftertragtet vare, når det kommer til atomvåben og terrorisme.

Der er også slutdeponeringen af højradioaktivt affald. Her findes stadig ingen gode eller langtidsholdbare løsninger. Plutonium har en halveringstid på 24.000 år og er derfor farligt for alt levende i næsten 250.000 år. Det er uacceptabelt og uansvarligt at efterlade fremtidens mange generationer et så stort problem. Vi kan ikke stole på, at nogen pludselig kommer op med en løsning på dette problem.

En ganske tungtvejende og samtidig lavpraktisk grund til at droppe tanken om atomkraft som redningskrans i klimakrisen er, at det er en politisk dødssejler. Allerede i 1985 sagde Danmark nej til atomkraft. Derudover besluttede et enigt folketing i 2019, at Danmark skal skære kraftigt i støtten til EU’s EURATOM-program og dermed støtten til nye atomkraftværker. Der er intet, der tyder på, at den generelle holdning uden for og på Christiansborg vil ændre sig.

Sidst og ikke mindst har vi gode alternativer i den vedvarende energi. De grønne alternativer er billigere, bliver mere og mere effektive, har politisk opbakning og rummer ikke katastrofale risici. Derfor skal vi sætte fart på den grønne omstilling på en måde, som både er hurtigere, billigere og mere sikker.

Atomkraft er for dyrt, langsomt og fyldt med risici. Det er uansvarligt for fremtidige generationer, og den politiske opbakning er der ikke. Grøn energi er et langt mere holdbart alternativ på alle fronter.

Kilde: 

• Atomkraft er farlig, dyr og langsom – og ikke løsningen på klimakrisen, Greenpeace

For mange danskere er det ikke kun igennem vores valg af transport, forbrugsvaner eller kost, at vi kan gøre en forskel, når det kommer til CO2-udledning per enkeltperson. Faktisk ligger der et enormt CO2-aftryk i investeringer og i vores pensionsopsparinger. Derfor råber vi de største danske selskaber op og opfordrer dem til at stoppe sorte investeringer.

Med din underskrift er du med til at lægge pres på Danske Bank, Nordea, PFA og andre store selskaber, så de lytter til vores og forskernes opråb om, at fossile brændstoffer skal blive i jorden. Jo flere vi er, der kræver, at vores penge ikke bliver investeret i oliesvineri, kulminer og gas, jo bedre.

Mellemfolkeligt Samvirke opsøger løbende dialog med store selskaber om deres ansvar over for klimaet, menneskerettigheder, miljø og skat. Vi har bl.a. undersøgte danske bankers investeringer (Danske Bank og Nordea havde 40 mia. i kul i 2019) , og vi har kortlagt, at PFA har cirka 10 milliarder kr. i fossile selskaber (januar, 2020). Det har vi været i dialog med PFA og bankerne om, da de skal vide, at vi er mange, der vil have vores penge investeret i fremtiden, og ikke i at ødelægge planeten for fremtidige generationer.

Som civilsamfundsorganisation arbejder vi ud fra princippet: Sammen er vi stærkere. Når vi organiserer os og kæmper i fællesskab, kan vi råbe højere og stille større krav om forandring.

Vi søger hele tiden dialogen med store, danske banker og pensionsselskaber, og der er brug for, at vi er mange, der markerer klart, at vi ikke vil være med til at finansiere eftersøgning af mere olie og udvinding af kul, gas og olie. Fossile brændstoffer skal blive i jorden, hvis vi skal holde temperaturstigningerne under 1,5 grader.

Mellemfolkeligt Samvirke har i samarbejde med Oxfam IBIS, BankTrack, Profundo og Fair Finance Guide udarbejdet en undersøgelse af skandinaviske storbanker (udgivet februar 2021). Undersøgelsen viser, at Nordea har mindst 103 milliarder danske kroner i fossile selskaber, mens Danske Bank har 65 milliarder danske kroner. På skandinavisk plan har 10 skandinaviske banker placeret mindst 453 milliarder kroner i fossile selskaber. Se undersøgelsen her.

Mellemfolkeligt Samvirke har desuden i 2020 gennemgået PFA’s offentligt tilgængelige aktie- og obligationsporteføljer for selskaber, der beskæftiger sig med fossil energi. Det har vi gjort ud fra strukturerede retningslinjer, hvor vi kategoriserer virksomhederne og tæller op, hvor meget PFA har investeret i dem. Det giver os en indikation på PFA’s samlede fossile investeringer, hvor der dog kan være afvigelser i detaljerne. Hvis du er interesseret i de metodemæssige detaljer, kan du læse mere her.

I flere banker er der særlige grønne fonde, som ikke investerer i fossile brændsler, men det er ofte uigennemsigtigt, hvor ens penge ender. Derfor er det bedst at finde en bank, som altid investerer grønt. Her findes Initiativet skiftbank.nu, der giver tips til, hvad man skal holde sig for øje, når man vil skifte bank.

Du kan være med i Mellemfolkeligt Samvirkes kampagneaktiviteter i Danmark. Vi har et særligt fokus på klimaretfærdighed i alt, hvad vi laver. Vi mobiliserer til klimademonstrationer, klimastrejker og underskriftsindsamlinger. Skriv til frivillig@ms.dk, hvis du har lyst til at høre mere.

Hvis du vil gøre endnu mere for at stoppe strømmen af investeringer i fossil energi fra danske pensionsselskaber, er et godt sted at starte at kontakte dit eget pensionsselskab og give dem tydelig besked om, at du ikke vil have dine penge i fossile selskaber. Mange pensionsselskaber er demokratisk styrede og har generalforsamlinger i marts-april måned, hvor du kan støtte forslag om at afinvestere fossile selskaber.

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder sammen med Ansvarlig Fremtid, hvor vi hjælper hinanden med at stille forslag til generalforsamlinger i pensionsselskaber og at gå i dialog med selskaberne. Læs mere om netværket her

I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at atomkraft ikke er en holdbar løsning på den klimakrise, vi står i. Den holdning deler vi med en lang række politiske aktører og klima- og miljøorganisationer - både nationalt og internationalt.

Det lyder af og til i klimadebatten, at atomkraft er en hurtig og nem løsning på klimakrisen. Det er ikke tilfældet. Erfaringen viser, at nye atomkraftværker typisk tager 10-20 år at opføre. Dertil kommer en anlægspris, der ofte bliver flere gange større end først antaget. Når vi ser på, hvor hurtigt vi skal handle og have en 70 % CO2-reduktion inden 2030, er den lange anlægstid i sig selv en grund til at kaste blikket på andre løsninger. Men der er endnu mere tungtvejende og alvorlige grunde.

Et andet argument for at afholde sig fra at benytte atomkraft er, at metoden ganske simpelt er usikker og farlig. Også efter et halvt århundredes forskning. Sandsynligheden for alvorlige atomulykker er lille, men konsekvenserne af en ulykke eller flere kan derimod blive helt katastrofale. Der er risici og problemer forbundet med alle led i driften af atomkraftværker. Minedrift giver radioaktiv forurening, der kan ske ulykker under reaktordriften og så er højt beriget uran og plutonium en ganske eftertragtet vare, når det kommer til atomvåben og terrorisme.

Der er også slutdeponeringen af højradioaktivt affald. Her findes stadig ingen gode eller langtidsholdbare løsninger. Plutonium har en halveringstid på 24.000 år og er derfor farligt for alt levende i næsten 250.000 år. Det er uacceptabelt og uansvarligt at efterlade fremtidens mange generationer et så stort problem. Vi kan ikke stole på, at nogen pludselig kommer op med en løsning på dette problem.

En ganske tungtvejende og samtidig lavpraktisk grund til at droppe tanken om atomkraft som redningskrans i klimakrisen er, at det er en politisk dødssejler. Allerede i 1985 sagde Danmark nej til atomkraft. Derudover besluttede et enigt folketing i 2019, at Danmark skal skære kraftigt i støtten til EU’s EURATOM-program og dermed støtten til nye atomkraftværker. Der er intet, der tyder på, at den generelle holdning uden for og på Christiansborg vil ændre sig.

Sidst og ikke mindst har vi gode alternativer i den vedvarende energi. De grønne alternativer er billigere, bliver mere og mere effektive, har politisk opbakning og rummer ikke katastrofale risici. Derfor skal vi sætte fart på den grønne omstilling på en måde, som både er hurtigere, billigere og mere sikker.

Atomkraft er for dyrt, langsomt og fyldt med risici. Det er uansvarligt for fremtidige generationer, og den politiske opbakning er der ikke. Grøn energi er et langt mere holdbart alternativ på alle fronter.

Kilde: 

• Atomkraft er farlig, dyr og langsom – og ikke løsningen på klimakrisen, Greenpeace

Mellemfolkeligt Samvirke flyttede i 2016 medarbejdernes pensionsopsparing til PFA. Vi har siden da været i tæt dialog med PFA om deres ansvarlighedspolitik. Da vi valgte PFA som samarbejdespartner, var det med den bevidste strategi at kunne påvirke ansvarligheden i markedets største aktør. PFA har været en god dialogpartner og er på mange områder blevet betydeligt mere ansvarlige siden 2016.

I øjeblikket bruger vi aktivt vores status som kunde i PFA til at lægge øget pres på PFA for at få en mere ansvarlig klimapolitik. Hvis det ikke lykkes at få PFA til at afinvestere fossile selskaber, vil Mellemfolkeligt Samvirke tage kundeforholdet op til revision sammen med PFA og undersøge muligheden for at flytte pensionsopsparingen til en fossilfri pensionsopsparing.

Det er rigtigt, at PFA – sammen med flere andre danske pensionsselskaber – er en del af ClimateAction 100+, som er et globalt netværk, der er sat i verden for at sikre, at de virksomheder, der udleder flest drivhusgasser verden over, tager ansvar for klimakrisen - gennem såkaldt ‘aktivt ejerskab’.

Den seneste rapport fra ClimateAction 100+ viser dog, at de selskaber, der udleder flest drivhusgasser, er med i organisationer eller lobbynetværk, der direkte modarbejder Paris-aftalens målsætninger. Rapporten viser også, at selskaberne ikke har en strategi for reduktion af deres fossile virksomhed, der stemmer overens med Paris-aftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader.

Desværre mener PFA og andre danske pensionsselskaber, at det er vigtigere at presse de fossile selskaber som investorer end at frasælge aktierne i selskaberne. Vi mener, at pensionsselskabernes aktive ejerskab som investorer i selskaber, er vigtige for at presse selskaberne til at undgå negative konsekvenser ved deres aktiviteter - fx overgreb på menneskerettigheder, børnearbejde, skatteundvigelse osv.

Men for de fossile selskaber er hovedproblemet, at deres forretning er overvejende udvinding af eller energiproduktion fra fossile ressourcer. Det vil derfor sjældent være muligt for et fossilt selskab helt at transformere sig til at være bæredygtigt. Derfor giver frasalg bedre mening end aktivt ejerskab.

Man kan sige det sådan, at aktivt ejerskab er muligt og vigtigt, hvis det handler om negative konsekvenser af selskabernes aktiviteter, mens det ikke giver mening, når det handler om, at selve selskabets kerneforretning er skadelig for jorden.

Både og. PFA lancerede i februar 2020 et bæredygtigt pensionsprodukt, som gør det muligt for PFAs kunder at investere i særligt bæredygtige selskaber gennem deres pensionsopsparing. Dét mener vi selvfølgelig er et skridt i den rigtige retning.

Men så længe PFA fortsat investerer i fossile selskaber, er vi ikke i mål. Det er ikke godt nok, at bæredygtige investeringer er et enkelt produkt, man som pensionskunde kan vælge til, når pensionsselskabet samtidig fortsætter med at investere flere milliarder i fossile brændstoffer. Vi vil ikke have lappeløsninger. Vi vil have klimaløsninger.

Fossile investeringer er i stigende grad en risiko. Hvis vi skal leve op til Parisaftalens målsætninger om at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader, skal størstedelen af de kendte olie-, gas og kulforekomster, som selskaberne har og er værdisat ud fra, blive i jorden. Det betyder, at fossile selskaber vil miste deres værdi. Samtidig er bæredygtige investeringer både økonomisk konkurrencedygtige og vil formentlig blive mere værdifulde, efterhånden som den grønne omstilling tager fart. Derfor kan det økonomisk godt betale sig at afinvestere de fossile selskaber – men det vigtigste er naturligvis, at vi skal redde planeten og de mennesker, der bebor den!

Kilde:

• Carbon Tracker, Balancing The Budget

PFA er Danmarks største private pensionsselskab med mere end 600 milliarder kr. i forvaltning. Tilsammen har de danske pensionsselskaber omkring 4.000 milliarder kr. under forvaltning. Det svarer til cirka to gange Danmarks bruttonationalprodukt. PFA har investeret omkring 9,1 milliarder kr. i fossile aktier og obligationer, og pensionsselskaberne har tilsammen omkring 30 milliarder i fossile selskaber.

PFA har selv formuleret et sæt retningslinjer for arbejdet med at integrere Paris-aftalen i deres investeringsprocesser. Her skriver PFA, at de ikke ønsker at investere i selskaber, der direkte modarbejder Paris-aftalen. Vi ved derfor, at PFA er lydhøre overfor budskabet.

For mange danskere vil et frasalg af fossile selskaber fra pensionsopsparingen være det vigtigste, vi personligt kan gøre for at reducere vores klima-aftryk. Mellemfolkeligt Samvirke har sammen med andre bevægelser haft en god dialog med PFA og en række andre pensionsselskaber gennem de seneste år. Men pensionsselskaberne mangler stadig at forstå alvoren i klimakrisen og fuldt ud frasælge deres fossile investeringer.

MP Pension har efter pres fra deres medlemmer valgt at frasælge alle aktier i kul- og olieselskaber. Derfor kan vi også gøre en forskel i andre pensionsselskaber, hvis vi i fællesskab råber dem op.

Kilder:

• MP Pension, Vi frasælger fossile selskaber
• PFA, Retningslinjer for arbejdet med at integrere Paris-aftalen i investeringsprocesserne

Vores specifikke krav til PFA er, at de skal melde klart ud, at de vil sælge deres investeringer i fossile selskaber snarest muligt. Selve af-investeringen skal ske senest i 2021. Vi er opmærksomme på, at visse investeringer kan være svære at komme ud af. Dette skal PFA selvfølgelig håndtere ansvarligt over for både planeten og investeringerne.

Definitionen af et fossilt selskab kan være vanskelig, da selskaber typisk har blandede aktiviteter. Mellemfolkeligt Samvirke foreslår en grænse, inspireret af det største norske pensionsselskab, KLP, som har valgt helt at ekskludere selskaber med tjæresand fra deres investeringer. KLP stiller også krav til, at maksimalt 5 procent af omsætningen i et selskab må komme fra kul. Dertil foreslår vi en grænse på 10 procent for olieaktiviteter og 20 procent for gasaktiviteter. Dette skal afsøges og begrundes. Selskaberne skal samtidig have en plan for reduktion af den faktiske mængde fossile aktiviteter.

Kilde:

• KLP goes coal free

Nej. Investeringer i fossile brændsler er faktisk ikke en god forretning. At investere i selskaber, der eksempelvis laver nye kulkraftværker, er meget risikofyldt. Vedvarende energi er ofte billigere. Det er både godt for planeten og økonomien at stoppe sorte investeringer.

Parallelsamfundslisten (tidligere kaldet "ghettolisten") er en liste over boligområder, som ifølge Transport- og Boligministeriet kan karakteriseres som parallelsamfund (tidligere kaldes "ghettoer") og omdannelsesområder (tidligere kaldet "hårde ghettoer") i Danmark. Ministeriet udgiver listen hvert år i december.

Kriterierne for, hvornår et boligområde havner på de to lister omfatter bl.a. beboernes etniske baggrund, indkomstniveau, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og tidligere lovovertrædelser.

Hvis et boligområde har været på ghettolisten i fem sammenhængende år, bliver det defineret som et såkaldt "omdannelsesområde".

Den 1. december 2021 var der 12 boligområder, der blev udpeget som parallelsamfund. Heraf blev 10 boligområder karakteriseret som omdannelsesområder.

Kilde:

• Indenrigs- og Boligministeriet, Faldet i antallet af udsatte boligområder fortsætter

• BL.dk, Her er "ghettolisten" 2021

Indenrigs- og boligministeriet definerer et parallelsamfund (tidligere "ghetto") som:

Et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

• Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
• Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
• Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
• Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Hvis et såkaldt “parallelsamfund” har været på listen i fem år, bliver det ifølge lovgivningen defineret som et “omdannelsesområde” (tidligere “hård ghetto”). Det betyder, at ministeriet kan igangsætte tiltag såsom tvangsudflytninger og nedrivninger for at nedsætte antallet af almene boliger i området.

Kilder:

• Regeringen.dk, Ghettodefinition
• BL.dk, Hvad betyder det at være et omdannelsesområde?

Det økonomiske tab, mange virksomheder har lidt pga. coronakrisen har desværre ført til, at mange mennesker har mistet deres job i løbet af foråret 2020.

Sammenlignet med etniske danskere har mennesker, som er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, i højere grad mistet deres job som konsekvens af coronakrisen.

Og netop antallet af beboere med ikke-vestlig baggrund og andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er blandt kriterierne for, at et udsat boligområde ender på ghettolisten.

Det, at flere beboere i udsatte boligområder mister deres job pga. coronakrisen kan derfor få den yderste konsekvens, at områderne ender på ghettolisten.

Hvis et udsat boligområde har været på ghettolisten i fire år, bliver det karakteriseret som en hård ghetto. Det kan få konsekvenser for områdets beboere, da det betyder, at flere boliger skal rives ned eller sælges.

De mennesker, der ikke alene har mistet deres job, kan derfor risikere også at miste deres bolig.

Kilde:

• Arbejdernbevægelsens Erhvervsråd, Krisen stopper ikke-vestlige indvandreres jobfremgang

Ordet ‘ghetto’ er et enormt negativt ladet ord, som stammer fra en tid, hvor man bevidst samlede bestemte etniske grupper eller samfundsklasser i afgrænsede områder.

Vi mener, at brugen af ordet ‘ghetto’ i politiske vedtagelser er med til at legitimere forskelsbehandling og diskriminerende lovgivning såsom ghettopakken og en fortælling om ’dem og os’. Som et minimum mener vi, at betegnelsen ’udsatte boligområder’ er mere passende.

Kilde:

• "Ghetto" i Den Store Danske, Gyldendal.

Der er især tre grunde til, at vi mener, ghettolisten er problematisk:

1. Ghettolistens kriterie om, at et boligområde kan defineres som en ghetto på baggrund af beboernes etniske baggrund bygger på en diskriminerende opdeling af borgere som ‘vestlige’ og ‘ikke-vestlige’.

2. Ghettopakken underminerer et stærkt beboerdemokrati, hvilket ellers er helt afgørende for udvikling i udsatte boligområder.

3. Ordet ‘ghetto’ er i sig selv stigmatiserende og skaber afstand mellem mennesker, der er bosat i såkaldte ‘ghettoområder’ og resten af samfundet.

Mellemfolkeligt Samvirke mener, at ghettolisten bør afskaffes, da både listen og ordet ’ghetto’ stigmatiserer områdernes beboere.

I Mellemfolkeligt Samvirke anerkender vi selvfølgelig, at mange udsatte boligområder har udfordringer. Vi anerkender også, at der er behov for en særlig indsats i de områder – ellers ville vi jo ikke selv arbejde i udsatte boligområder.

Vi mener, at problemerne dels er en konsekvens af den ulighed, vi som samfund har et ansvar for at løfte os ud af. Ved at beboerne i udsatte boligområder i højere grad bliver involveret i samfundet, er opmærksomme på deres handlemuligheder og demokratiske rettigheder, kan vi også styrke områderne.

Ghettopakken er en politisk plan, som blev vedtaget i 2018 under navnet "Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030" af den daværende regering.

Formålet med ghettopakken er at nedbringe antallet af udsatte boligområder i Danmark. Aftalen har bl.a. vakt opsigt, fordi den gør det muligt at tvangsflytte folk og nedrive deres boliger.

Men ghettopakken er den gale medicin til problemet. Vi er enige i målet. Men vi er ikke enige i metoderne til at nå derhen. Vi tror ikke på tvang. Vi tror på beboerdemokrati. Vi tror på præventive tiltag og empowerment af unge, der ellers er ramt af håbløshed. Det er et afgørende tiltag, når beboerne ellers oplever diskrimination og øget eksklusion som konsekvens af ghettoudspillet.

Kilde:

• Regeringen.dk, Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030.

Siden 2015 har vi gennem Lokaldemokratiprojektet arbejdet med unge i udsatte boligområder. Vi arbejder med partnere i Albertslund, Tingbjerg, Bispebjerg, Nørrebro og Brøndby Strand. Derudover arbejder vi med de unge på tværs, når de mødes til nationale arrangementer såsom Folkemødet og Roskilde Festival.

Vi har en vision om at skabe en generation af unge fra udsatte boligområder, der indgår i organiserede fællesskaber, blander sig i beslutningsprocesser og opsøger indflydelse. Vi styrker de unges tro på deres demokratiske rettigheder og deres rolle som ligeværdige medborgere i det danske samfund, der har ret til at blande sig og blive hørt. Vi støtter unge i at organisere sig i stærke handlefællesskaber og indgå i demokratiske processer hvorigennem de kan give deres mening tilkende og opsøge indflydelse.

Læs mere om Lokaldemokratiprojektet her

Etnicitet-kriteriet er centralt for "ghettolisten", da kriteriet alene afgør, om et boligområde bare er et "udsat boligområde" eller om det er et "parallelsamfund" (tidligere "ghettoområde"). Så hvis man fjerner etnicitet-kriteriet, fjerner man altså de facto også "ghettolisten", da alle udsatte boligområder vil være under samme kategori, nemlig "socialt udsatte boligområder", hvor der gælder ens regler.

Etnicitet-kriteriet forskelsbehandler på baggrund af etnicitet, så derfor mener vi, at kriteriet - og dermed også "ghettolisten" - bør afskaffes.

Kvoteflygtninge er særligt sårbare og udsatte mennesker udvalgt af FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR. Aftalen om kvoteflygtninge går ud på at genbosætte de mest sårbare og udsatte flygtninge i et tredje land med henblik på varigt ophold, hvor de får stabilitet og mulighed for at etablere sig i sikkerhed.

Teknisk set hedder programmet genbosættelse - eller resettlement - af flygtninge. Det vil sige, at FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, hvert år udpeger mennesker med et særligt beskyttelsesbehov i flygtningelejre rundt om i verdens brændpunkter. De bliver fordelt mellem en række lande med henblik på at blive genbosat uden om det gængse asylsystem. Danmark har i årtier taget imod 500 kvoteflygtninge om året.

Men i 2017 vedtog den daværende regering en såkaldt fleksibel kvoteordning, hvor regeringen fremover vurderer, om Danmark skal tage imod kvoteflygtninge fra år til år. Det betyder, at Danmark valgte ikke at tage imod kvoteflygtninge i hverken 2017 eller 2018.

Kilder:

• Udlændinge- og integrationsministeriet, “Fleksibel ordning for kvoteflygtninge”
• Udlændinge- og integrationsministeriet, “Danmark tager ikke imod kvoteflygtninge i 2018”

Hidtil har aftalen om kvoteflygtninge været, at de lande, der tager imod kvoteflygtninge, gør det med henblik på at genbosætte de særligt sårbare kvoteflygtninge uden om det gængse asylsystem. Nu udtaler udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, at de kvoteflygtninge, Danmark tager imod, fremover skal sendes hjem på lige fod med alle andre flygtninge.

Kvoteflygtninge er særligt sårbare flygtninge, som har været igennem en nøje udvælgelsesproces af FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR. Både Norge, Sverige og Finland anser genbosættelse af kvoteflygtninge som en varig løsning. UNHCR har udtalt, at det vil stride imod selve idéen bag kvoteflygtningesystemet, hvis modtagerlandene begynder at hjemsende kvoteflygtninge frem for at genbosætte dem.

Udover at Danmark svigter sit internationale ansvar, vil det at sende kvoteflygtninge ‘hjem’ indebære en række problemer i praksis. Kvoteflygtninge er flygtninge, som ofte befinder sig i flygtningelejre i nærområderne, når de bliver udvalgt af UNHCR. Mange af dem mangler dokumenter, der kan bevise deres identitet, og de kan derfor ikke sendes hjem. Derudover vil det at sende kvoteflygtninge hjem være usolidarisk over for landene i nærområderne, som i forvejen er under massivt pres, og som ikke nødvendigvis har de ressourcer, det kræver at tage sig af de mest sårbare og udsatte flygtninge, som får tildelt status som kvoteflygtninge.

Hvis Danmark siger ja til at tage imod kvoteflygtninge, mener vi, at det bør være med henblik på genbosættelse i Danmark.

Kilde:

• UNHCR.org, Løsninger

I 2017 havde UNHCR udpeget næsten 1,2 millioner mennesker med et særligt behov for beskyttelse under kvoteordningen. Desværre blev kun godt 75.000 af dem rent faktisk genbosat i et nyt land. UNHCR anslår, at antallet af flygtninge med særligt beskyttelsesbehov i 2020 vil nå op på 1,4 millioner. I 2019 blev godt 82.000 genbosat i et nyt land.

Det er langt fra alle lande på verdensplan, der er med i kvoteordningen. Og der er også mange lande, der på ad hoc-basis modtager kvoteflygtninge på begæring fra FN’s flygtningeorgan, UNHCR. Men Danmark er det første og foreløbigt eneste land, der som fast UNHCR-samarbejdspartner i genbosættelsesprogrammet har suspenderet sin deltagelse.

I 2018 tog 27 lande rundt om i verden imod omkring 55.700 kvoteflygtninge i alt. Heriblandt tog Sverige imod 4900 kvoteflygtninge og Norge tog imod 2719 kvoteflygtninge. Danmark tog ikke imod en eneste.

Kilder:

• UNHCR, Information on UNHCR Resettlement

Den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blev i november 2017 citeret af Ritzau for følgende begrundelse:

“Vi har sat det på pause, fordi vi skal kunne følge med. Vi har simpelthen brug for et pusterum”. Ifølge den daværende regering har omfanget af integrationsproblemer samt antallet af asylansøgere gjort Danmark ude af stand til at “følge med”.

Den nuværende regering har udtalt, at de igen ønsker at tage imod kvoteflygtninge i 2019. Det drejer sig dog kun om en mindre gruppe særligt udsatte kvoteflygtninge, ligesom regeringen ønsker at sende kvoteflygtninge hjem fremfor at genbosætte dem i Danmark.

I et fælles debatindlæg peger Mellemfolkeligt Samvirke og fem andre NGO’er på, at Danmark kan notere sig en lang række integrationsfremskridt, ligesom antallet af asylansøgere per september 2018 er det laveste antal asylansøgere i næsten ti år.

• Læs debatindlægget i Berlingske her

I Mellemfolkeligt Samvirke arbejder vi med flygtninge på flere måder – både i nærområderne og i Danmark. I Syriens hårdt plagede nabolande, der har taget imod millioner af flygtninge, arbejder vi særligt med unge flygtninge og deres muligheder for at skabe et værdigt liv. Det er vigtigt, at vi ikke taber en hel syrisk generation på gulvet, hvis landet skal på fode igen. De skal støttes.   Det er vigtigt, at nærområderne og andre flygtningemodtagende lande udgør et sikkert og værdigt opholdssted for flygtningene, så de ikke i desperation fristes til at hoppe på farlige både over Middelhavet. Vi hjælper derfor flygtninge med at kæmpe for deres rettigheder. Overalt, hvor MS arbejder, er mødet mellem mennesker i centrum. MS blev stiftet i skyggen af anden verdenskrig som et humanistisk svar på de store flygtningestrømme i Europa i årene efter krigen. Det er den samme tilgang, vi har i dag. Vi forsøger at hjælpe flygtninge i deres svære møde med en fremmed kultur og med at genetablere et værdigt liv. Det gør vi også her i Danmark - blandt andet ved at undervise flygtninge i rettigheder, dansk kultur og konflikthåndtering.  

På det overordnede plan arbejder vi både lokalt og globalt for at påvirke de faktorer, der fører til migration og flygtningestrømme. Og vi søger sammen med vores partnere over hele verden at sikre, at internationale aftaler – baseret på humanistiske værdier – bliver overholdt og styrket.    

Vi står ansigt til ansigt med den mest alvorlige konfliktskabte humanitære krise i nyere tid. Omkring syv millioner mennesker er internt fordrevne i Syrien, og fem millioner er flygtet ud af det krigshærgede land. Det er mere end halvdelen af landets befolkning, der har forladt deres hjem. Syriens nabostater er ved at bukke under for flygtningepresset økonomisk, socialt og politisk. Vi risikerer, at den bølge af krig og terror, som allerede har kostet en kvart million mennesker livet i Syrien, vil sprede sig over grænsen og destabilisere de i forvejen skrøbelige nabostater. Det er en ond spiral.

Hundredtusinder af flygtninge har sat livet på spil for at nå Europa og søge sikkerhed her. Mange dør desværre i forsøget. Den Europæiske Union og det internationale samfund er sat på en af sine største prøver nogensinde. Europa og verden kan kun løse krisen i fællesskab. I det europæiske samarbejde skal vi arbejde for en værdig modtagelse af de forfulgte, og vi skal stå på mål for vores grundlæggende værdier: Solidaritet, respekt for menneskerettigheder og minoriteter, åbenhed og ansvar over for de konventioner, som vi selv har underskrevet. Og i FN-regi skal vi værne om de aftaler og konventioner, der har sikret fred, stabilitet og menneskerettigheder for de fleste europæere i en menneskealder. 

Vi løser ikke problemerne ved at bygge pigtrådshegn, opføre mure eller opsætte grænsebomme. Eller ved at lukke øjnene for en stund. Det skaber kun endnu flere lidelser for de i forvejen hårdtprøvede flygtninge. Situationen kalder på samarbejde og solidaritet med de forfulgte flygtninge - og EU-landene imellem. Vi står over for en humanitær krise af historiske dimensioner, og eftertiden vil dømme os hårdt for de valg, vi foretager i dag. 

Kvoteflygtninge er særligt sårbare flygtninge, som bliver udvalgt af FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, netop fordi de er særligt sårbare.

Når mennesker bliver tildelt status som kvoteflygtninge, er det et krav, at de allerede har status som flygtninge og derfor i forvejen opholder sig uden for det land, de er flygtet fra. Ofte har de opholdt sig i en flygtningelejr og har ikke mulighed for at vende tilbage til deres hjemland. Det vil sige, at i modsætning til spontane asylansøgere, hvis status som flygtninge først kan fastslås af de danske myndigheder, når de ankommer til Danmark, har kvoteflygtninge allerede fået anerkendt deres status som flygtninge og har et beskyttelsesbehov.

På verdensplan er det under én procent af alle flygtninge, der årligt får tildelt status som kvoteflygtninge og bliver genbosat. I det store billede er antallet af kvoteflygtninge altså ikke ret højt i forhold til det samlede antal mennesker, der hvert år er tvunget til at flygte fra deres hjem på grund af krig og katastrofer.

De flygtninge, som får tildelt status som kvoteflygtninge, kan eksempelvis være handicappede og syge mennesker, som er nødt til at få behandling – eller en enlig mor, som ikke har mulighed for at forsørge sine børn.

Dan Jørgensen og den danske delegation fik de underskrifter, vi havde samlet i december 2019, med til COP25-mødet i Madrid som et opråb om at erklære nødstilstand for klimaet.

Men selvom vi nu har fået en bindende klimalov, er der stadig brug for, at vi lægger pres på politikerne. De underskrifter, vi modtager efter december 2019, kan derfor stadig gøre gavn.

Selvom et bredt flertal af partier har indgået en aftale om en bindende klimalov, er der nemlig lang vej til at nå Paris-aftalens mål om en temperaturstigning på max 1,5 grader. Blandt de otte partier bag klimaloven, er det nemlig kun to partier, der har meldt ud, at de er klar til at nå i mål med klimaloven uanset prisen. Der er derfor god grund til fortsat at lægge pres på politikerne, så vi får en klimahandlingsplan med konkrete tiltag, der skal få os i mål med at bremse klimaforandringerne.

Gennem din underskrift er du med til at kræve ambitiøs og seriøs klimahandling.

Kilde:

• Atomkraft er farlig, dyr og langsom - og ikke løsningen på klimakrisen, Greenpeace

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for at bekæmpe ulighed og ruste fattige og udsatte mennesker verden over til et værdigt liv. Lige nu raser klimaforandringerne, og det er en katastrofe i mange af de lande, hvor vi arbejder. Det er dokumenteret, at verdens fattigste bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, mens det i høj grad er de rigeste lande, der udleder mest CO2.

Mennesker sulter, fordi de ikke kan dyrke afgrøder nok. Børn kommer ikke i skole, fordi deres vej til skole er blevet skyllet væk. Klimaforandringerne er gået fra at være et fremtidsscenarie til at være en realitet for millioner af mennesker i verdens fattigste lande.

Kun 10 procent af den samlede, globale CO2-udledning på forbruger-niveau kan tilskrives den fattigste halvdel af jordens befolkning. Til sammenligning er de rigeste 10 procent af verdens befolkning ansvarlige for omkring 50% af den samlede CO2-udledning på verdensplan. Vi er nødt til at sikre, at der bliver gjort alt for at bremse klimaforandringerne.

Kilde:

• Oxfam, Extreme Carbon Inequality

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for et stærkt civilsamfund – både i Danmark og i de andre lande, hvor vi er til stede. Vi tilbyder handlerum for alle, der vil tage et medansvar for global bæredygtig udvikling. Når vi organiserer os og står sammen – hvad end det er med underskriftsindsamlinger eller demonstrationer, har befolkningerne en stærk røst, som politikerne ikke har nogen undskyldning for ikke at lytte til.

I januar 2019 stillede Mellemfolkeligt Samvirke sammen med 10 andre miljø- og udviklingsorganisationer et borgerforslag om, at Danmark skulle gå foran med en ny klimalov. Allerede efter 13 dage havde forslaget samlet de 50.000 underskrifter, der er nødvendige for, at Folketinget skal behandle forslaget.

Storbritannien og Irland erklærede klima-nødsituation efter massivt pres fra befolkningen, herunder gennem demonstrationer og 350.000 underskrifter indsamlet af Greenpeace.

Vi ved derfor fra erfaring, at underskriftsindsamlinger nytter, når det handler om at presse på for politiske forandringer.

At erklære klima-nødsituation er en stærk, symbolsk handling, som viser Danmarks vilje til aktivt at handle på vegne af klimaet over for resten af verden. Hvis Danmark erklærer nødsituation for klimaet, indebærer det, at vi som civilsamfund kan stille den danske regering til ansvar for de løfter, de fremstiller på klimaets vegne. Den danske regering har udtalt, at de ønsker at være blandt de regeringer, der gør mest for klimaet både herhjemme og internationalt. En erklæring om klima-nødsituation vil sende et stærkt signal til andre lande om at følge trop og yde en seriøs indsats for klimaet.

Vi mener, at Danmark – som et af verdens rigeste lande – skal leve op til vores internationale ansvar. Danmark skal gøre sit yderste for, at Paris-aftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader overholdes. Men vi skal også leve op til vores internationale ansvar og hjælpe fattige og klimasårbare lande med at tilpassse sig klimaforandringerne.

Vi mener derfor, at Danmark bør erklære nødsituation for klimaet, akut sætte handling bag ordene samt afsætte en klimabistandspulje svarende til mindst 5 milliarder kr. årligt udover udviklingsbistanden til at hjælpe verdens fattigste lande til at tilpasse sig klimaforandringerne.

Derudover skal Danmark implementere den klimalov, der blev fremlagt i 2019, som fastslår, at:

• Danmark skal yde sit bidrag til at nå Paris-aftalens mål
• Der skal sættes femårige delmål mindst 15 år frem
• Klimahensyn skal integreres i andre politikker
• Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed
• Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger
• Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik

Borgerforslag.dk, Dansk klimalov nu

Den danske regering, der blev dannet i sommeren 2019, har forpligtet sig til at implementere klimaloven. Nu skal vi se handling bag ordene, og vi skal se, at Danmark vil presse deres kollegaer verden over til også at skride til handling.

Kilde: 

• UN Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)

Orkaner, oversvømmelser, tørke. Klimaforandringerne er her.

I udviklingslandene står mennesker i bogstavelig forstand i vand til knæene, mens de kæmper for at redde deres hjem og marker. FN’s klimapanel har for længst slået fast, at den globale opvarmning er menneskeskabt, og det er dokumenteret, at det især er de rige lande, som har skabt klimaforandringerne. Og derfor er det os, der skal betale regningen og hjælpe verdens fattigste, som er dem, der bliver ramt hårdest af klimaforandringerne. Både fordi de bor i de områder, hvor klimaforandringerne raser, men også fordi de har færrest ressourcer til at tilpasse sig.

Kilde: 

• The Guardian "Carbon Map"

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder sammen med bønder i verdens fattigste lande for at finde langsigtede løsninger, der kan hjælpe bønderne med at overleve tørke, sult og oversvømmelser. Vi har blandt andet hævet hjem 1,8 meter i vejret, installeret toiletter for at reducere sundhedsrisikoen i forbindelse med oversvømmelser og bygget dæmninger, så der stadig kan vokse afgrøder.

Vi har i årevis kæmpet for politisk handling over for de truende klimaforandringer. Det vil være verdens fattigste, der betaler den højeste pris for klimaforandringerne, og derfor har det været en årelang kamp for os at sikre, at de mennesker, vi arbejder sammen med – unge, kvinder og oprindelige samfund - får indflydelse på, hvordan man løser klimakrisen. Løsningerne skal ikke forværre forholdene for verdens fattigste, men forbedre deres liv.

Det er de rigeste lande, der har skabt klimakrisen, og derfor er det kun rimeligt, at de betaler den højeste pris for at få sat en stopper for det truende klimakaos og skabt løsninger på de klimaforandringer, vi allerede står overfor.

I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode. Vi er nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet mest. Danmark har én af verdens højeste CO2-udledninger per indbyggere - omkring 17 ton per indbygger afhængig af regnemetoden. FNs Klimapanel har slået fast, at vi har cirka 500 milliarder tons CO2, som vi kan udlede på globalt plan, hvis vi med rimelig sandsynlighed skal undgå, at temperaturen stiger mere end 1,5 grader.

Vi er ganske vist et lille land, og vi kan ikke løse klimaudfordringen alene. Men vi har stærke forudsætninger for at gå foran i omstillingen og inspirere andre lande. Det har vi, fordi danske virksomheder og forskere i mange år har arbejdet med innovation inden for vedvarende energi, energibesparelser og andre klimarelaterede løsninger – til gavn for både klimaet, dansk eksport og jobskabelse.

Kilde: 

• TV2: Vi er nogle af de største CO2-udledere i verdeb

Klimakrisen er en global krise. Den vil ramme alle, men vi ser allerede, at det går værst ud over verdens fattigste. Udover at erklære en global nødsituation for klimaet nu bør verdens ledere gå sammen om at få Paris-aftalen gjort til virkelighed.

Sammen med hundredvis af organisationer står vi bag The People’s Demands For Climate Justice.

Du kan læse det fulde forslag til, hvad organisationerne bag mener, at der bør gøres for at afværge klimakrisen på Peoplesdemands.org.

I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at atomkraft ikke er en holdbar løsning på den klimakrise, vi står i. Den holdning deler vi med en lang række politiske aktører og klima- og miljøorganisationer - både nationalt og internationalt.

Det lyder af og til i klimadebatten, at atomkraft er en hurtig og nem løsning på klimakrisen. Det er ikke tilfældet. Erfaringen viser, at nye atomkraftværker typisk tager 10-20 år at opføre. Dertil kommer en anlægspris, der ofte bliver flere gange større end først antaget. Når vi ser på, hvor hurtigt vi skal handle og have en 70 % CO2-reduktion inden 2030, er den lange anlægstid i sig selv en grund til at kaste blikket på andre løsninger. Men der er endnu mere tungtvejende og alvorlige grunde.

Et andet argument for at afholde sig fra at benytte atomkraft er, at metoden ganske simpelt er usikker og farlig. Også efter et halvt århundredes forskning. Sandsynligheden for alvorlige atomulykker er lille, men konsekvenserne af en ulykke eller flere kan derimod blive helt katastrofale. Der er risici og problemer forbundet med alle led i driften af atomkraftværker. Minedrift giver radioaktiv forurening, der kan ske ulykker under reaktordriften og så er højt beriget uran og plutonium en ganske eftertragtet vare, når det kommer til atomvåben og terrorisme.

Der er også slutdeponeringen af højradioaktivt affald. Her findes stadig ingen gode eller langtidsholdbare løsninger. Plutonium har en halveringstid på 24.000 år og er derfor farligt for alt levende i næsten 250.000 år. Det er uacceptabelt og uansvarligt at efterlade fremtidens mange generationer et så stort problem. Vi kan ikke stole på, at nogen pludselig kommer op med en løsning på dette problem.

En ganske tungtvejende og samtidig lavpraktisk grund til at droppe tanken om atomkraft som redningskrans i klimakrisen er, at det er en politisk dødssejler. Allerede i 1985 sagde Danmark nej til atomkraft. Derudover besluttede et enigt folketing i 2019, at Danmark skal skære kraftigt i støtten til EU’s EURATOM-program og dermed støtten til nye atomkraftværker. Der er intet, der tyder på, at den generelle holdning uden for og på Christiansborg vil ændre sig.

Sidst og ikke mindst har vi gode alternativer i den vedvarende energi. De grønne alternativer er billigere, bliver mere og mere effektive, har politisk opbakning og rummer ikke katastrofale risici. Derfor skal vi sætte fart på den grønne omstilling på en måde, som både er hurtigere, billigere og mere sikker.

Atomkraft er for dyrt, langsomt og fyldt med risici. Det er uansvarligt for fremtidige generationer, og den politiske opbakning er der ikke. Grøn energi er et langt mere holdbart alternativ på alle fronter.

Kilde: 

• Atomkraft er farlig, dyr og langsom – og ikke løsningen på klimakrisen, Greenpeace

Ja, det eksisterer desværre i bedste velgående. Cirka 50 procent af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har oplevet diskrimination på grund af deres etniske baggrund. Et tal der har været uforandret de seneste 8 år.

• Antallet af racistisk motiverede hadforbrydelser har været stigende de sidste fire år. I 2020 var mere end halvdelen af de hadforbrydelser, Rigspolitiet registrerede, racistisk motiverede.
• Forskning viser, at kvinder med etnisk minoritetsbaggrund og tørklæde skal sende 60 procent flere jobansøgninger end etnisk danske kvinder, og jobsøgende med et mellemøstligt-klingende navn skal sende 52 procent flere jobansøgninger, før de bliver indkaldt til en jobsamtale.
• FN har kritiseret politiske tiltag som paradigmeskiftet og ghettopakken for at diskriminere hele befolkningsgrupper med særlove.

Denne fremmedgørelse af befolkningsgrupper med minoritetsbaggrund tillader os at se på etniske minoriteter som grupper af mennesker, der er ens og truer samfundet. I skudlinjen for dette står bl.a. flygtninge, asylansøgere, jødiske efterkommere og ikke mindst minoriteter med muslimsk baggrund.

Vi lever i en tid, hvor hetz, udskamning og hadtale mod etniske minoriteter er blevet en del af dagligdagen. Både globalt og i Danmark ses stigende højrenationalistiske tendenser samt en hårdere tone, hvor befolkningsgrupper med minoritetsbaggrund bliver talt om, som var de "nogle andre". Det bliver ofte tydeligt i online fora, hvor hadefulde ytringer omhandlende religion, tro, flygtninge, asyl og ligestilling flittigt bliver delt.

Mange af de unge, vi arbejder sammen med i de socialt udsatte boligområder, fortæller os om en følelse af ikke at blive hørt og at blive "talt om, men ikke med".

Vi er i gang med i fællesskab at dehumanisere minoriteter i Danmark. Vi accepterer tavst, at nogle mennesker bliver diskrimineret og ekskluderet fra fællesskabet.

Kilder:

• Institut for Menneskerettigheder, Minoritetskvinder med tørklæde bliver fravalgt på arbejdsmarkedet
• Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser 2020
• Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder, "UN human rights experts urge Denmark to halt contentious sale of “ghetto” buildings"
• MS.dk, Handlingsplan mod etnisk diskriminationk

• Forskelsbehandling er, når mennesker bliver behandlet anderledes på grund af race, hudfarve, etnisk oprindelse, religion eller tro, seksuel orientering, national eller social oprindelse, politisk anskuelse, alder eller handicap. I Danmark fik vi Forskelbehandlingsloven i 1996, der forbyder forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af førnævnte forhold.

• Diskrimination er ulovlig forskelsbehandling. Diskrimination er handlinger, der udelukker eller begrænser menneskers deltagelse på grund af alder, handicap, køn, race, etnicitet, tro, religion eller seksuelle orientering. Direkte diskrimination er, hvis en person bliver behandlet dårligere end en anden i en situation pga. førnævnte forhold. Fx hvis en person bliver afvist i døren på en natklub pga. personens hudfarve. Indirekte diskrimination er, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse eller praksis stiller personer dårligere pga. førnævnte forhold. Fx hvis en arbejdsplads indfører et usagligt forbud mod at bære tørklæde.

• Racisme er en overbevisning om, at mennesker med en særlig etnisk oprindelse er overlegne eller underlegne ift. andre. Racistisk adfærd kan være åbenlys, som når mennesker bliver behandlet anderledes pga. etnisk oprindelse eller hudfarve, men den kan også være skjult, som når samfund systematisk behandler grupper i samfundet ud fra en diskriminerede tankegang.

Kilder:

• Beskæftigelsesministeriet, Forskelsbehandlingsloven
• Institut for Menneskerettigheder, Begrebskatalog

Vi kræver, at regeringen:

• udarbejder en handlingsplan mod alle former for etnisk diskrimination. Vi har allerede formuleret en plan, de kan bruge som et udgangspunkt. 
• indfører obligatorisk ligestillings- og mangfoldighedsvurdering af lovgivning, inden den vedtages. Det skal sikre, at lovgivningen ikke rammer samfundets etniske minoritetsgrupper.
• afskaffer "ghettolistens" kriterie om, at et boligområde kan defineres som eet "parallelsamfund" på baggrund af antallet af beboere med ikke-vestlig baggrund og efterkommere.
• handler på den dokumenterede diskrimination på arbejdsmarkedet med sigte på at tallene bag reduceres.
• styrker forebyggelse af hadforbrydelser ved at afsætte flere ressourcer til dokumentation af forbrydelser og bedre sagsbehandling for de berørte.
• agerer handlekraftigt på den stigende diskrimination på de sociale medier ved at lave en undersøgelse af had på nettet og strategi for forbedring.

Læs vores handlingsplan mod etnisk diskrimination her

Vi står løbende bag en række demonstrationer, oplysnings- og debatarrangementer og tager del i den offentlige debat om antidiskrimination. Vi lægger pres på politikerne og leverer indsigter og argumenter, så vi kan få indflydelse på udarbejdelse og vedtagelse af lovgivning.

Gennem projektet Unge og lokaldemokrati arbejder vi med at give unge i udsatte boligområder indflydelse og mulighed for selv at skabe de positive forandringer, de ønsker for sig selv og andre. Det involverer bl.a. workshops, uddannelsesforløb og arrangementer, hvor de unge kommer til orde.

Rent geografisk igangsætter vi projekter i hhv. Tingbjerg, Albertslund, Brøndby Strand, Bispebjerg og på Nørrebro på Sjælland og i Aarhus og Esbjerg i Jylland.

Gennem vores undervisningstilbud, Verdensklasse, afholder vi derudover workshops om privilegier, social ulighed og strukturel racisme for skoleklasser rundt om i Danmark.

Vil du gerne engagere dig i kampen mod diskrimination? Så kontakt vores frivilligkoordinator, Julie, på frivillig@ms.dk

Kvoteflygtninge er særligt sårbare flygtninge, som bliver udvalgt af FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, netop fordi de er særligt sårbare.

Når mennesker bliver tildelt status som kvoteflygtninge, er det et krav, at de allerede har status som flygtninge og derfor i forvejen opholder sig uden for det land, de er flygtet fra. Ofte har de opholdt sig i en flygtningelejr og har ikke mulighed for at vende tilbage til deres hjemland. Det vil sige, at i modsætning til spontane asylansøgere, hvis status som flygtninge først kan fastslås af de danske myndigheder, når de ankommer til Danmark, har kvoteflygtninge allerede fået anerkendt deres status som flygtninge og har et beskyttelsesbehov.

På verdensplan er det under én procent af alle flygtninge, der årligt får tildelt status som kvoteflygtninge og bliver genbosat. I det store billede er antallet af kvoteflygtninge altså ikke ret højt i forhold til det samlede antal mennesker, der hvert år er tvunget til at flygte fra deres hjem på grund af krig og katastrofer.

De flygtninge, som får tildelt status som kvoteflygtninge, kan eksempelvis være handicappede og syge mennesker, som er nødt til at få behandling – eller en enlig mor, som ikke har mulighed for at forsørge sine børn.

Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær modtager en månedsløn, der pr. 1.11.2021 udgør 87.665,82 kr. inklusive diverse tillæg (m/pension)

Mellemfolkeligt Samvirkes Cluster-chefer modtager en månedsløn, der pr. 1.11.2021 udgør 74.373,01 kr., inklusive diverse tillæg (m/pension)

Der udbetales ikke fratrædelsesgodtgørelse ved afskedigelse.

Danmark var det første land, der underskrev FN’s Flygtningekonvention, da den blev præsenteret i 1951. I dag er vi et af de lande, der møder mest international kritik for den måde, vi behandler flygtninge på.

Vi ser den politiske linje, vores nuværende regering fører på flygtningeområdet, som et udtryk for Danmarks manglende solidaritet og ansvar i verden. Vi løser ikke problemerne ved at bygge pigtrådshegn. Vi løser dem heller ikke ved at sende mennesker, der har sat livet på spil for at søge beskyttelse, tilbage til usikre forhold. Det skaber kun endnu flere lidelser for de i forvejen hårdtprøvede flygtninge. Situationen kalder på samarbejde og solidaritet med de forfulgte flygtninge - og mellem EU-landene.

I Mellemfolkeligt Samvirke har vi desuden en lang tradition for at beskytte udsatte mennesker og at bidrage til flygtningedebatten. Faktisk begyndte vi tilbage i 1944 som en forening, der havde til formål at hjælpe tyske flygtninge under Anden Verdenskrig. I dag arbejder vi både med flygtningepolitik i Danmark og internationalt som en del af ActionAid. Vi arbejder bl.a. i Libanon og Jordan med at støtte syriske flygtninge, hjælpe dem med at organisere sig og skabe lokale forandringer. Og i Danmark kæmper vi for at beskytte flygtninge lokalt.

Kilder:

• FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR’s historie

I foråret og sommeren 2021 lykkedes det at få folkelig opbakning til at beskytte syriske flygtninge med 35.000 underskrifter til vores underskriftsindsamling og aktioner i mere end 25 forskellige byer over hele Danmark. Den folkelige opbakning ønsker vi at understøtte med lokal opbakning fra politikerne i de enkelte kommuner. Når vi kan vise, at vi ikke bare har folkelig opbakning – men at vi også har lokale politikere, der støtter op om vores opråb – kan vi nemmere overbevise politikerne på Christiansborg om, at der er vilje til at beskytte flygtninge i Danmark rundt om i landet.

I sidste ende er det regeringen, der har magten til at ændre lovgivning, når det kommer til flygtninges vilkår i Danmark. Men lokalpolitikerne har også meget at skulle have sagt, da en stor del af arbejdet med at integrere flygtninge i det daglige, foregår i de enkelte kommuner rundt om i landet. Derfor mener vi, at der er god grund til at sikre lokal opbakning til at beskytte flygtninge i Danmark, når vi skal rykke politikerne på Christiansborg. Lokalpolitikerne kan stille forslag i byrådet, sende åbne breve til regeringen og vise deres engagement lokalt. Og hvis vi får flygtningepolitik på dagsordenen til kommunalvalget, vil vi bedre kunne holde politikerne ansvarlige efterfølgende.

De ændringer i udlændingeloven, der blev indført i 2015 og 2019 med det såkaldte paradigmeskift, har bl.a. ført til, at opholdstilladelser til flygtninge i Danmark fremover kun gives for to år ad gangen.

De mest betydelige ændringer skete allerede i 2015, hvor Udlændingelovens paragraf 7, som omhandler opholdstilladelser til flygtninge, blev udvidet med stk. 3.

Paragraf 7 stk. 3 indebærer, at mennesker, der får tildelt flygtningestatus i Danmark på baggrund af en generelt usikker situation i hjemlandet (fx på grund af krig eller risiko for vilkårlige overgreb på civile), er dårligere stillet end mennesker, der får tildelt flygtningestatus pga. et individuelt beskyttelsesbehov (fx på grund af deres etnicitet, seksualitet eller politiske tilhørsforhold).

Samtidig blev ordlyden i loven ændret til, at flygtninge fremover kan få inddraget deres opholdstilladelse, hvis der er sket en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet – også selvom forholdene fortsat er ustabile. Før 2015 blev opholdstilladelser ikke inddraget, medmindre der var sket varige og stabile ændringer i hjemlandet. Men med denne ændring i loven kan flygtninge fremover blive sendt hjem, hvis der bare er sket ændringer i hjemlandet.

I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at det at være flygtning som udgangspunkt er en midlertidig position. Men når man giver beskyttelse til mennesker, der er på flugt, må det være forventet, at det kan tage mange år, før en krig er slut, forholdene i hjemlandet er tilstrækkeligt forbedrede og flygtninge kan vende tilbage dertil.

Vi mener derfor, det er dybt problematisk, at flygtninges opholdstilladelser kun er gyldige i to år ad gangen. Det sender et signal til både nytilkomne og herboende flygtninge om, at de ikke kan regne med den beskyttelse, de i sagens natur har behov for, når de får asyl i Danmark. I 2021 har vi bl.a. set konsekvenserne af de midlertidige opholdstilladelser, da Danmark som et af meget få lande i verden mener, at Syrien er sikkert nok til, at flygtninge kan udvises dertil – trods massiv kritik fra bl.a. FN. Men eftersom Danmark ikke har en officiel udvisnings-aftale med Assad-regimet, ender de udviste syrere med at sidde på et udrejsecenter i Danmark på ubestemt tid.

Frem for at fokusere på, hvordan man hurtigst muligt kan udvise flygtninge, mener vi, at Danmark bør fokusere på at overholde flygtninges rettigheder, så længe de opholder sig her og har behov for beskyttelse.

Kilder:

• Danske Love, Udlændingeloven § 7
• Refugees.dk, Mere om §7,3
• Retsinformation.dk, Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
• Folketinget, L 140: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven etc.
• DR.dk, ’Paradigmeskiftet’ vedtaget i Folketinget: Her er stramningerne på udlændingeområdet

Paradigmeskiftet er en samlebetegnelse for en række politiske stramninger på udlændingeområdet, som trådte i kræft den 1. marts 2019 – tidligere også kendt som Lovforslag L140.

Helt konkret er der tale om en række ændringer i bl.a. udlændinge- og integrationsloven, som betyder, at der fra 2019 og frem har været et større fokus på udvisninger frem for integration af flygtninge i Danmark. Det har haft store konsekvenser for mennesker, der kommer til Danmark som flygtninge.

Paradigmeskiftet indeholder bl.a. ændringer på følgende områder:

• Opholdstilladelser: Opholdstilladelser til udlændinge i Danmark er fremover midlertidige. Det betyder, at flygtninge og familiesammenførte får inddraget deres opholdstilladelse og bliver udvist til deres hjemland, når det er muligt (medmindre det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser).
• Familiesammenføringer: Udlændinge- og integrationsministeren kan fremover sætte en grænse for, hvor mange tilladelser til familiesammenføringer der kan gives per måned.
• Integrationsydelsen: Integrationsydelsen er blevet nedsat med 2000 kr. om måneden og har skiftet navn til hjemsendelsesydelsen.
• Stemmeret til kommunalvalg: Fremover skal man have opholdt sig i Danmark i mindst 4 år for at have stemmeret til kommunalvalg. Grænsen før 2019 var 3 år.

I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at paradigmeskiftet aldrig skulle have været indført. Alle mennesker har ret til beskyttelse. Med de ændringer i lovgivningen, som paradigmeskiftet indebærer, sender vi et signal til folk, der kommer til Danmark som flygtninge om, at de ikke er velkomne her. Ofte kan flygtninge have brug for beskyttelse og at opholde sig i Danmark i mange år, mens de venter på, at det er sikkert at vende tilbage. Vi mener, at det er umenneskeligt for børn og voksne at leve i midlertidighed uden at være en del af og kunne bidrage til samfundet. Flygtninge er sårbare og udsatte mennesker, som har behov for beskyttelse og stabilitet – ikke usikkerhed og uvished.

Kilder:

• Retsinformation.dk, Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love
• Folketinget, L 140: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven etc.
• DR.dk, ’Paradigmeskiftet’ vedtaget i Folketinget: Her er stramningerne på udlændingeområdet

I mange tilfælde er det slet ikke muligt at sende udviste flygtninge hjem. Det ser vi fx med de udviste syrere, der ikke kan sendes tilbage til Syrien, som situationen er lige nu. Det er bl.a. ikke muligt da Danmark hverken anerkender eller samarbejder med Assad-regimet, og dermed heller ikke har en aftale om udvisning og modtagelse af syrerne.

Konsekvenserne er derfor, at mange flygtninge, der står til at blive udvist – heriblandt syrerne – bliver revet ud af deres hverdag, får frataget muligheden for at arbejde, gå i skole og bidrage til samfundet, mens de sidder på et udrejsecenter på ubestemt tid.

I 2019 var de gennemsnitlige udgifter for én asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter omkring 300.000 kr. om året - per person. Det er udgifter, der går udover de indtægter, staten taber ved at fratage udviste flygtninge muligheden for at arbejde og dermed bidrage aktivt til samfundsøkonomien.

Vi mener, at flygtninge, der får inddraget deres opholdstilladelse, men ikke kan udvises, skal have mulighed for at blive boende dér, hvor de er. På den måde kan de beholde deres hverdag og bidrage til samfundet frem for at sidde i årevis på et udrejsecenter.

Kilder:

• Udlændinge- og Integrationsministeriet, spørgsmål 47, 28. oktober 2020

Vi forholder os til internationalt anerkendte rapporter og instanser, herunder FN, som vurderer, hvornår et land er fredeligt nok til, at flygtninge kan vende tilbage. I tråd med FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, mener vi ikke, at Syrien er fredeligt nok til at påbegynde udvisninger.

Vi mener derfor, at regeringens beslutning om at udvise syriske flygtninge er et udtryk for en usolidarisk flygtningepolitik. Det er modstridende med andre EU-landes vurdering af, at tilstandene i Syrien ikke er sikre. Og vi svigter vores internationale ansvar, i en tid, hvor der aldrig har været flere mennesker på flugt på verdensplan.

Vi mener, at den nuværende flygtningepolitik sender et dårligt signal med risiko for en negativ glidebane, hvis andre lande skulle følge trop med Danmarks politik. Danmark bør føre en langt mere ansvarlig og solidarisk flygtningepolitik.

Kilder:

• UNHCR: Syrien er for farligt at vende hjem til

Helt konkret mener vi, at Danmark bør arbejde for følgende tiltag:

• Bedre samarbejde med EU: Danmark skal gå foran i kampen for flere internationale flygtningeaftaler. Langsigtet bør vi arbejde for en ændring af det nuværende asylsystem. Vi har brug for en løsning, der sikrer en retfærdig fordeling af flygtninge, der har fået tildelt asyl i EU, mellem alle EU-landene.
• Brug kvoteflygtninge-ordningen: Danmark bør tage imod 2000 kvoteflygtninge om året. Siden 2015 har Danmark kun taget imod meget få kvoteflygtninge. I 2020 forventede Danmark at tage imod bare 200 kvoteflygtninge, mens Norge og Sverige samme år tog imod henholdsvist 3.465 og 4.790 til sammenligning. Kvoteflygtninge er blandt de mest sårbare og udsatte flygtninge, som har et særligt behov for beskyttelse. Vi mener, at Danmark har både ressourcer og moralsk forpligtigelse til at tage imod mindst 2000 kvoteflygtninge om året.
• Beskyt de flygtninge, der er i Danmark: Vi mener, at alle flygtninge skal have et trygt og værdigt ophold i Danmark. Flygtninge er mennesker, der har brug for hjælp, og Danmark skal yde støtte til disse. Livet som flygtning skal ikke gå i stå. Opholdet i Danmark skal være starten på en ny fremtid, hvor man bygger sig selv op igen.

Kilder:

• UNHCR, Resettlement data
• Udlændinge- og Integrationsministeriet, spørgsmål 171, 25. september 2020

I slutningen af 2020 var der på verdensplan 26,4 millioner mennesker på flugt. Det er det højeste antal flygtninge, der nogensinde er registreret. På trods af det har Danmark lige nu et historisk lavt antal nye asylansøgere - det laveste antal i mere end 20 år. Der findes ingen præcis oversigt over, hvor mange mennesker med flygtningebaggrund, der er i Danmark. Men i 2020 fik kun 577 mennesker tildelt flygtningestatus. Det tal har været faldende siden 2015.

Det lave antal asylansøgere og opholdstilladelser til flygtninge er højst sandsynligt et resultat af den stramme flygtningepolitik, som både den nuværende og den tidligere regering har ført de seneste par år.

Vi mener, at det er usolidarisk, at Danmark ikke gør mere for at tage imod og beskytte flygtninge, når vi lige nu ser det højeste antal mennesker på flugt nogensinde. Vi har en moralsk forpligtelse til at overholde internationale flygtningekonventioner, og vi har både plads og ressourcer til at hjælpe flere flygtninge.

Kilder:

• Dansk Flygtningehjælp, 25 spørgsmål og svar om flygtninge
• Ny i Danmark, Seneste tal på udlændingeområdet

De lande, der grænser op til områder, som de største grupper af flygtninge og asylansøgere kommer fra, er i forvejen under massivt pres. I alt er der 82,4 millioner mennesker i verden, der har status som flygtninge, internt fordrevne eller asylansøgere. 86% af dem befinder sig i udviklingslande, der ikke nødvendigvis har de ressourcer, det kræver at beskytte det store antal mennesker på flugt.

39% af alle verdens flygtninge, asylansøgere og internt fordrevne befinder sig i bare fem forskellige lande (Tyrkiet, Colombia, Pakistan, Uganda og Tyskland). Og Libanon og Jordan alene huser 6% af alle flygtninge og internt fordrevne på verdensplan.

Libanon – et land, hvis befolkningsstørrelse er sammenlignelig med Danmark – er det land i verden, der har det højeste antal registrerede flygtninge per indbygger. Libanon huser over 1 million flygtninge. Det svarer til, at 1 ud af 8 mennesker i Libanon har flygtningebaggrund, og det faktiske antal mennesker på flugt, der opholder sig i Libanon, er formodentlig endnu højere.

Til sammenligning har Danmark lige nu det laveste antal asylansøgere nogensinde målt, og antallet af asylansøgere, der får opholdstilladelse i Danmark, er også faldende. Vi mener, at den politiske linje, Danmark i årevis har ført på flygtningeområdet, er usolidarisk over for landene i nærområderne. Det gælder også lande indenfor EU’s grænser, som er under særligt pres – herunder Grækenland. Danmark og resten af EU bør vise international solidaritet og støtte landene i nærområderne ved selv at tage imod flere flygtninge.

Med andre ord mener vi, at Danmark har både ressourcer og plads til at tage imod flere flygtninge.

Kilder:

• UNHCR, Refugee Statistics
• Regeringen.dk, Laveste antal asylansøgere nogensinde registreret
• UNHCR, Global Trends, Forced Displacement in 2020

Vi skal vise, at der er hjerterum til at beskytte flygtninge i Danmark. Det gør vi bedst, hvis vi er mange, der står sammen om et fælles opråb. Sammen står vi stærkere, når vi skal overbevise politikerne. Og når vi er flere tusinde, der går sammen, kan vi råbe langt højere.

Underskriftindsamlinger er vores måde at give dig som enkeltperson en stemme i vores politiske kampagner. Det er også vores måde at vise politikerne, at vi er mange, der står sammen om at beskytte flygtninge. Det gør indtryk, når flere tusinde danskere går sammen i et fælles opråb. Samtidig beder vi om dine kontaktoplysninger, så vi har mulighed for at sende opfølgende information til dig, næste gang vi afholder et støttearrangement, har opdateringer eller nyt om situationen. Vi beder også om dit postnummer, så vi kan invitere dig, hvis der sker lokale aktiviteter i nærheden af dig.

Men vi nøjes selvfølgelig ikke med en underskriftindsamling. Det er blot ét af mange redskaber i vores aktivistiske værktøjskasse, som også indeholder møder med politikere, arrangementer og aktioner både i gadebilledet og digitalt blandt meget andet.

Hvis du mener, at Mellemfolkeligt Samvirke er en vigtig stemme i det politiske landskab, håber vi, du har lyst til at støtte op om vores arbejde ved at skrive under.

Hvis du har lyst til at engagere dig endnu mere i kampen for at beskytte flygtninge i Danmark, vil vi først og fremmest sige tusind tak for din opbakning!

• Vi opfordrer til, at du melder dig ind i Facebook-gruppen Aktivister imod syriske udvisninger (hele DK), hvor du løbende kan følge med i aktuelle handlemuligheder mod udvisningerne af syriske flygtninge.
• Vi har også lavet et idékatalog, hvor du kan finde inspiration til at organisere dig i dit lokalområde. Her finder du forslag til aktioner, læserbreve, borgermøder og meget mere, der kan skabe opmærksomhed om flygtninges situation.
• Hvis du har lyst til at høre mere om, hvilke muligheder der er for at engagere dig frivilligt i vores kampagnearbejde, er du velkommen til at kontakte vores frivilligkoordinator, Julie, på jma@ms.dk

Se hele idékataloget til lokal organisering og aktivitet