ShopSearchBliv medlemStøt
Grafik med mange forskellige bannere, lavet til kajakparade, arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke
Sunday, 9 August 2026

Kajakparade for Grønland

Time: 11.00 - 17.00
Location: København

Tag pagajen i hånden, og vær med til en helt særlig oplevelse på vandet.

På FN's internationale dag for oprindelige folk inviterer Uagut – Landsorganisationen for grønlændere i Danmark – og Mellemfolkeligt Samvirke til en stor fejring af Grønland, grønlandsk kultur og fællesskabet mellem Grønland og Danmark.

Den 9. august fylder vi Københavns Havn med kajakker, grønlandske flag og fællesskab. Sammen skaber vi en levende fejring af Kalaallit Nunaat midt i hjertet af København.

Sejl med i kajakparaden

Tag din egen kajak med, eller lej en kajak, og bliv en del af en spektakulær fællessejlads gennem Københavns Havn sammen med hundreder af andre kajakroere.

Forrest på ruten sejler performanceduoen INUÀNAMI med den grønlandsk-danske musiker og maskedanser Aviaja Lumholdt på en tømmerflåde. Ved paradens tre stop langs havnen opfører INUÁNAMI stemningsfulde performances inspireret af grønlandske myter, musik og maskedans.

Kajakparaden sejler fra Nordatlantens Brygge til Ofelia Plads og fortsætter videre til Sandkaj i Nordhavn.

Som deltager i kajakparaden får du 20 % rabat på drinks hos Kayak Bar på arrangementsdagen – den perfekte måde at afslutte dagen på efter timer på vandet.

Lej en kajak
Gennem vores samarbejdspartnere Kajakhotellet og Kayak Bar kan du leje en enkelt- eller dobbeltkajak inkl. pagaj og sikkerhedsvest i 5 timer. Kajakken afhentes mellem kl. 12.30 og 13.00 og afleveres senest kl. 17.30. Senest en uge før arrangementet modtager du information om afhentningssted og praktiske detaljer.

Læs mere på ms.dk/da/kajakparade.

Køb billet her.

Oplev paraden fra land eller vand

Du behøver ikke sidde i en kajak for at være med.

Langs ruten kan publikum opleve den farverige kajakparade, de mange grønlandske flag og INUÁNAMIs performances på vandet. Fra Nordatlantens Brygge, Ofelia Plads og Sandkaj er der mulighed for at følge paraden på tæt hold, når den bevæger sig gennem havnen og gør stop undervejs.

Du kan også tage med på en særlig kanalrundfart med fortællinger om Grønland i København og relationerne mellem Grønland og Danmark.

Kajakparaden bliver afholdt i samarbejde med Kajakhotellet - Stromma - Det Grønlandske Hus i København - Kayak Bar - Dansk Kano og Kajakforbund - Qajak København - Grønlands Selvstyre - Kulturdistriktet - By & Havn.

Donate