
Climate Justice
Climate change is already affecting millions of people. Significant changes are needed if we want to avoid the worst disasters. However, the people who can truly stop climate change are not changing course on their own.
Climate change is raging, and it particularly impacts people living in poverty in many of the countries where ActionAid operates.
People are starving because droughts and floods are destroying crops. Children cannot go to school because roads are being washed away. The devastation caused by climate change has become a daily reality for millions of people in the world's poorest countries.
At ActionAid, we work every day to stop those who are exacerbating the climate crisis. We fight for the rights of the people who have the least but are hit the hardest. They need help to cope when climate disasters strike, and they need support for the green transition. That is why we stand side by side with climate activists and social movements in Denmark and around the world to stop the polluters. We also fight to ensure that the countries historically responsible for the climate crisis also pay for the losses and damages affecting countries in other parts of the world.

Climate change is driven by money
Banks and pension funds are financing the climate crisis. If we can stop them, we can turn the tide.
CO2 emissions from fossil fuels and industrial agriculture are the main engine of the climate crisis, but with-out money the world's most polluting companies cannot continue their destruction. At ActionAid we have established the Nordic Center for Sustainable Finance to expose climate-destructive investments of banks and pension funds and to fight to stop the flow of money. At the same time, we are working for political regulation in both Denmark and the EU, demanding, among other things, a political ban on loans for new oil and gas projects.

Katastroferne rammer uretfærdigt
I det sydlige Afrika mangler millioner af mennesker mad efter den værste tørke i årtier.
FN’s klimapanel har for længst slået fast, at den globale opvarmning er menneskeskabt. Og det er især de rige lande, der har skabt klimaforandringerne. Faktisk står de rigeste 10% af verdens befolkning for omkring halvdelen af den samlede CO2-udledning på jorden.
Derfor er det også os, der må betale regningen, når der mangler penge til at hjælpe fattige og klimasårbare lande med at tilpasse sig det ændrede klima og at omstille til en bæredygtig udvikling. Dét er klimaretfærdighed, men det kræver at vi betaler vores fair del af regningen, for eksempel gennem klimabistand.

Vi skal gENSTARTe FØDEVARESYSTEMET
Vores fødevaresystem er i stykker. Derfor arbejder vi for et nyt.
Vores fødevarer er usunde – for os, for andre og for vores planet. Forarbejdede fødevarer forårsager sygdom når vi spiser dem, og produktionen af dem betyder at arbejdere udnyttes over hele verden, samtidig med at lange transportruter og kemikalier forurener klimaet og udsletter planter og dyr. For meget mad går til spilde, mens alt for mange mennesker dør af sult. Og store industrivirksomheder høster overskuddet.
Agroøkologi giver et alternativ. Denne bæredygtige landbrugsmodel respekterer naturen og menneskerettighederne, samtidig med at den styrker småbønder, bevarer ressourcer og fordeler værdi retfærdigt. Mad kan både være sundt for planeten – og for vores krop og sind.
Derfor opfordrer vi sammen med civilsamfund og unge mennesker i hele Europa til systemisk forandring nu. Som del af det EU-støttede program “Reboot” kæmper vi for at holde virksomhederne til ansvar for deres skadelige praksis og opfordre politikerne til at støtte bæredygtigt landbrug.

The youth of the world demand action
The lack of climate action is causing protests around the world. But speaking out against those in power is not without risk.
A generation of young people is growing up worried about the future and frustrated by a lack of political action. ActionAid works together with activists and movements all over the world to create change through dialogue, creativity, and peaceful protests.
We especially focus on training young people to lead campaigns, take leadership roles, and challenge politicians and authorities.
This has contributed, among other things, to the protection of vulnerable natural resources in Zambia. In Bangladesh, young women have organized protests that have prompted the authorities to repair the damages after climate disasters. But protesting against governments and the major corporations drilling for oil, coal, and gas can be dangerous, that is why we also provide support and advice to activists who feel threatened.

Det kan du gøre
Klimakrisen kræver store politiske og strukturelle ændringer. Men du kan være med til at skubbe på for, at de forandringer sker.
- Hjælp os med at presse de danske politikere til at leve op til Danmarks løfte om klimabistand. Penge der støtter verdens fattigste lande i at undgå de værste katastrofer som følge af klimakrisen: Du kan give din underskrift her
- Kræv at Danske Bank, Danmarks største bank, stopper deres finansiering af klimakrisen. Skriv under her.
- Meld dig ind Mellemfolkeligt Samvirke. Så støtter du vores arbejde for at skabe politisk forandring og give de mest udsatte mennesker en stemme i klimakampen.
- Vær med til at arrangere klimafestivalen Climate Justice Days, der hvert år ligger i september måned. Festivalen fokuserer på klimaretfærdighed og vil byde på et bredt udvalg af kreative, oplysende, politiske og aktivistiske events. Skriv til os på frivillig@ms.dk, hvis du vil være med - enten som planlægger eller som frivillig.
- Bliv frivillig i Mellemfolkeligt Samvirkes klimagruppe. Send en e-mail til frivillig@ms.dk. Læs mere om at være frivillig.
Bliv klogere på klimaet
Hvad er klima?
Klima betegner det gennemsnitlige vejr målt over en periode på mindst 30 år. Når vi taler om klima, ser vi på de årlige svingninger, der er i vejret. Det kan f.eks. være i form af temperatur, regn og vind samt hvor mange ekstreme vejrhændelser, såsom cykloner og orkaner, der har været.
Vi bruger ofte miljø og klima synonymt. Men hvor klimaet betegner vejrforholdene, så handler miljøet om de nære omgivelser. Hvis du f.eks. skifter din benzinbil ud med en el-bil for at udlede færre drivhusgasser, påvirker din handling klimaet. Men hvis du køber økologisk for at undgå, at sprøjtemidler spreder sig til grundvandet, så påvirker du derimod miljøet. Miljø og klima hænger dog tæt sammen. Hvis klimaet ændrer sig, påvirker det miljøet. Og hvis vores måde at bruge miljøet på udleder flere drivhusgasser, så bliver klimaforandringerne voldsommere.
Hvad er klimaforandringerne?
Når vi taler om klimaforandringer, taler vi om de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, der har fundet sted de sidste cirka 180 år.
Vores planet, Jorden, er 4,5 milliarder år gammel. Omkring år 1800, begyndte industrialiseringen for alvor i vestlige lande som Storbritannien, USA, Tyskland og Danmark, og det var her vi mennesker for alvor begyndte at påvirke klodens natur, miljø og klima.
I dag bruger vi store maskiner, vi masseproducerer, vi opdyrker jorden og vi brænder kul, olie og gas af. Alting går hurtigere og hurtigere. Vi bliver rigere og rigere. Og vi udleder flere og flere drivhusgasser. Det får temperaturen til at stige. Ikke kun i Danmark - men på hele Jorden.
I dag udleder lande som Zambia, Malawi og Mozambique cirka en tyvendedel af de drivhusgasser, vi udleder i Danmark. Den globale temperatur er steget med cirka 0,8 grader siden 1900.
Hvis temperaturstigningen fortsætter som nu, kan temperaturen være steget med hele 4,9 grader i år 2100. Det vil få katastrofale følger. Hvis vi sætter ind nu, kan vi være heldige at holde temperaturstigningen på under 1,5 grader. Men det kræver drastisk handling med det samme.
Vi kan ikke stoppe den globale opvarmning. Det ville kræve, at vi kunne fjerne den CO2, der allerede er blevet udledt, fra atmosfæren. Men vi kan bremse klimaforandringerne, hvis vi sætter vores udslip af drivhusgasser ned nu.
Hvis det ikke lykkes for os at holde temperaturstigningen på under 1,5 grader, frygter forskerne, at vi vil nå et kritisk punkt med uoverskuelige klimaforandringer, som vi ikke længere har indflydelse på. Det er altså lige nu, vi skal handle.
Vi ser allerede konsekvenserne af klimaforandringerne. Tørke, oversvømmelser og tyfoner, der fører til sygdomme, hungersnød, endnu større fattigdom – og død – finder sted stadig oftere. I gennemsnit flygter over 20 millioner mennesker på grund af ekstremt vejr. Hvert år. Klimakrisen er her allerede.
Hvad er drivhusgasser?
I det tynde luftlag, der omgiver Jorden, også kaldet atmosfæren, befinder der sig en række bestemte gasser, som vi kalder drivhusgasser.
Den mest dominerende drivhusgas i atmosfæren er CO2, også kendt som kuldioxid. Det er ofte den, vi forbinder med klimaforandringer. Men der findes også andre drivhusgasser, som er med til at varme Jorden op – f.eks. vanddamp (H20) og metan (CH4).
Atmosfæren virker som et skjold, der beskytter Jorden mod solens stråler og holder på livgivende gasser som oxygen (ilt). Hvis mængden af CO2 i atmosfæren stiger, så accelerer drivhuseffekten. En stor del af CO2-udledningen kommer fra afbrændingen af fossile brændstoffer som kul, olie og gas samt fra afskovning og skovbrande. Det er derfor vigtigt at begrænse udledningen af CO2. Men det er vigtigt at huske, at vi også skal begrænse udledningen af andre drivhusgasser som f.eks. metan og kvælstofoxider.
Hvad er drivhuseffekten?
Forestil dig, at Jorden er ét stort drivhus. Solens stråler trænger gennem “væggene”, som består af drivhusgasser i Jordens atmosfære. Men væggene forhindrer også varmestrålingen i at forlade Jorden igen, og de er derfor med til at varme Jorden op – præcis som i et drivhus. Og det er faktisk en rigtig god ting. Jordens gennemsnitstemperatur er nemlig cirka 15 grader. Men hvis vi ikke havde den naturlige drivhuseffekt, ville temperaturen i gennemsnit være minus 18 grader. Hvis vi ikke havde drivhuseffekten, ville der med andre ord ikke kunne bo mennesker på Jorden.
Jo højere koncentrationen af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren er, jo tykkere er drivhusets “vægge”. Det betyder, at varmen hober sig op på Jorden. Problemet opstår derfor, når vores udledning af drivhusgasser stiger så meget, at det øger den naturlige drivhuseffekt og derfor også øger Jordens gennemsnitlige temperatur.
Hvad er Paris-aftalen?
Paris-aftalen er en juridisk bindende aftale, som 196 lande indgik under COP21 i Paris.
Med Paris-aftalen forpligter verdens ledere sig til at holde den globale temperaturstigning godt under 2 grader.
FN’s klimapanel har senere slået fast, at vi er nødt til at komme under 1,5 graders temperaturstigning, hvis konsekvenserne ikke skal være uoverskuelige.
Danmark har underskrevet Paris-aftalen. Derfor er Danmark forpligtet til at lave en national plan for at mindske vores klimabelastning og yde et bidrag til verdens samlede reduktion af drivhusgasser - herunder CO2.
Paris-aftalens indeholder følgende løfter:
- Temperaturstigningen må ikke overstige 2 grader. Vi skal fortsætte alle forsøg på at begrænse temperaturstigningen til maks. 1,5 grader.
- Rige lande skal betale 100 milliarder dollars årligt fra 2020 til at finansiere den grønne omstilling i verdens fattigste lande og give dem økonomisk hjælp til at håndtere de klimaforandringer, de ikke selv er skyld i, men som rammer dem hårdt. Danmarks andel af de 100 milliarder dollars er fem milliarder.
- Verdens rigeste lande skal gå forrest i reduktionen af drivhusgasser, mens de fattigste lande øger deres ambitioner.
- Den samlede udledning af drivhusgasser snarest muligt peaker for derefter at blive mindre.
- Man fra 2050 laver hurtigere reduktioner for ikke at udlede flere drivhusgasser, end der kan ”indfanges” igen.
- Mellem år 2050 og 2100 skal udledningen af drivhusgasser gradvist tilbage til et niveau, som Jorden naturligt kan nå at optage igen.
- At vi hvert 5. år gennemgår verdens klimatilstand. Første gennemgang finder sted i 2023.
Hvad er forskellen på temperaturstigninger på 1,5 og 2 grader?
Hvis temperaturen stiger 1,5 grader:
- Maldiverne og andre lavtliggende øriger forsvinder.
- Størstedelen af de tropiske koralrev dør.
Hvis temperaturen stiger 2 grader:
- Over 70 millioner mennesker i Mekongdeltaet mister deres livsgrundlag.
- Vandstanden vil stige, så en stor del af indre København, Aalborg og halvdelen af Lolland vil stå under vand. Med mindre vi dæmmer vandet ind.
Hvorfor er det vigtigt at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader?
Hvis vi får en temperaturstigning på 2 grader, vil vi sætte gang i en lang række dominoeffekter med ustoppelige naturlige fænomener. Det kan betyde, at Jordens gennemsnitlige temperatur bliver op til 4-5 grader varmere. En temperaturstigning på 2 grader kan betyde, at havet vil stige mellem 10 og 60 meter. De voldsomme konsekvenser af en temperaturstigning på 2 grader er blevet påvist i en rapport fra FN’s klimapanel IPCC tilbage i 2018.
Hvad er den danske klimalov?
Den danske klimalov er en aftale, som forpligter et bredt flertal i Folketinget til at:
- Blive klimaneutrale i 2050.
- Sænke CO2-udledningerne med 70 % i 2030.
- Sætte 5-årige delmål mindst 15 år frem i tiden.
- Lave et klimaprogram hvert år i september for at sikre, at målene er realistiske.
Aftalen blev indgået i juni 2020 af et bredt flertal i Folketinget. Kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige stemte ikke for.
Klimaloven blev til, da 11 organisationer gik sammen om et borgerforslag med et krav om, at Folketinget vedtager en seriøs klimalov. Forslaget fik stor opbakning og indsamlede på kort tid de 50.000 underskrifter, der er et krav for, at Folketinget skal tage stilling til det.
De 11 organisationer bag borgerforslaget var 350 Klimabevægelsen i Danmark, Verdens Skove, Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Vedvarende Energi, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Care, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og Den Grønne Studenterbevægelse.
Hvad er en CO2-afgift?
De fleste økonomer er enige om, at vi skal have en højere skat på CO2-udledninger, hvis vi skal reducere udledningen af drivhusgasser.
CO2-afgiften skal få virksomheder til at reducere deres CO2-udledning, fordi alt andet bliver for dyrt. Forureneren betaler, hedder princippet. Dé, der udleder mest, skal også betale mest. Blot 100 virksomheder er ansvarlige for 71% af drivhusgas-udledningerne i verden. En CO2-afgift skal ramme disse virksomheder og andre store forurenere.
Bagsiden ved en CO2-afgift er, at den kan ramme de lavtlønnede hårdt. Uanset om CO2-afgiften bliver lagt direkte på, når forbrugeren tanker benzin til sin bil, eller om virksomhederne skal betale højere afgifter, så vil det føre til højere leveomkostninger for forbrugerne. Og det rammer de lavtlønnede hårdest.
For at en CO2-afgift ikke skal øge uligheden i samfundet og verden ved at ramme dem, der i forvejen er mest udsat, kan man gøre flere ting:
- Kompensere lavtlønnede med en større ”grøn check” i Danmark.
- Lade CO2-afgiften blive højere, jo større ens forbrug er. F.eks. ved at beskatte den anden flyrejse i løbet af et år højere end den første. Eller at privatfly og andre luksusvarer rammes af en særligt høj CO2-skat.
- Kompensere verdens fattigste lande, hvis en europæisk CO2-told pålægges varer udefra. F.eks. står Afrika for ca. 3% af de historiske udledninger af drivhusgasser, men de afrikanske lande er blandt dem, der rammes hårdest af klimaforandringerne. Det vil derfor ikke være rimeligt at stille de samme klimakrav uden hjælp til at gennemføre grøn omstilling lokalt.