Climate Justice

Klima betegner det gennemsnitlige vejr målt over en periode på mindst 30 år. Når vi taler om klima, ser vi på de årlige svingninger, der er i vejret. Det kan f.eks. være i form af temperatur, regn og vind samt hvor mange ekstreme vejrhændelser, såsom cykloner og orkaner, der har været.

Vi bruger ofte miljø og klima synonymt. Men hvor klimaet betegner vejrforholdene, så handler miljøet om de nære omgivelser. Hvis du f.eks. skifter din benzinbil ud med en el-bil for at udlede færre drivhusgasser, påvirker din handling klimaet. Men hvis du køber økologisk for at undgå, at sprøjtemidler spreder sig til grundvandet, så påvirker du derimod miljøet. Miljø og klima hænger dog tæt sammen. Hvis klimaet ændrer sig, påvirker det miljøet. Og hvis vores måde at bruge miljøet på udleder flere drivhusgasser, så bliver klimaforandringerne voldsommere.

Når vi taler om klimaforandringer, taler vi om de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, der har fundet sted de sidste cirka 180 år.

Vores planet, Jorden, er 4,5 milliarder år gammel. Omkring år 1800, begyndte industrialiseringen for alvor i vestlige lande som Storbritannien, USA, Tyskland og Danmark, og det var her vi mennesker for alvor begyndte at påvirke klodens natur, miljø og klima.

I dag bruger vi store maskiner, vi masseproducerer, vi opdyrker jorden og vi brænder kul, olie og gas af. Alting går hurtigere og hurtigere. Vi bliver rigere og rigere. Og vi udleder flere og flere drivhusgasser. Det får temperaturen til at stige. Ikke kun i Danmark - men på hele Jorden.

I dag udleder lande som Zambia, Malawi og Mozambique cirka en tyvendedel af de drivhusgasser, vi udleder i Danmark. Den globale temperatur er steget med cirka 0,8 grader siden 1900.

Hvis temperaturstigningen fortsætter som nu, kan temperaturen være steget med hele 4,9 grader i år 2100. Det vil få katastrofale følger. Hvis vi sætter ind nu, kan vi være heldige at holde temperaturstigningen på under 1,5 grader. Men det kræver drastisk handling med det samme.

Vi kan ikke stoppe den globale opvarmning. Det ville kræve, at vi kunne fjerne den CO2, der allerede er blevet udledt, fra atmosfæren. Men vi kan bremse klimaforandringerne, hvis vi sætter vores udslip af drivhusgasser ned nu.

Hvis det ikke lykkes for os at holde temperaturstigningen på under 1,5 grader, frygter forskerne, at vi vil nå et kritisk punkt med uoverskuelige klimaforandringer, som vi ikke længere har indflydelse på. Det er altså lige nu, vi skal handle.

Vi ser allerede konsekvenserne af klimaforandringerne. Tørke, oversvømmelser og tyfoner, der fører til sygdomme, hungersnød, endnu større fattigdom – og død – finder sted stadig oftere. I gennemsnit flygter over 20 millioner mennesker på grund af ekstremt vejr. Hvert år. Klimakrisen er her allerede.

I det tynde luftlag, der omgiver Jorden, også kaldet atmosfæren, befinder der sig en række bestemte gasser, som vi kalder drivhusgasser.

Den mest dominerende drivhusgas i atmosfæren er CO2, også kendt som kuldioxid. Det er ofte den, vi forbinder med klimaforandringer. Men der findes også andre drivhusgasser, som er med til at varme Jorden op – f.eks. vanddamp (H20) og metan (CH4).

Atmosfæren virker som et skjold, der beskytter Jorden mod solens stråler og holder på livgivende gasser som oxygen (ilt). Hvis mængden af CO2 i atmosfæren stiger, så accelerer drivhuseffekten. En stor del af CO2-udledningen kommer fra afbrændingen af fossile brændstoffer som kul, olie og gas samt fra afskovning og skovbrande. Det er derfor vigtigt at begrænse udledningen af CO2. Men det er vigtigt at huske, at vi også skal begrænse udledningen af andre drivhusgasser som f.eks. metan og kvælstofoxider.

Forestil dig, at Jorden er ét stort drivhus. Solens stråler trænger gennem “væggene”, som består af drivhusgasser i Jordens atmosfære. Men væggene forhindrer også varmestrålingen i at forlade Jorden igen, og de er derfor med til at varme Jorden op – præcis som i et drivhus. Og det er faktisk en rigtig god ting. Jordens gennemsnitstemperatur er nemlig cirka 15 grader. Men hvis vi ikke havde den naturlige drivhuseffekt, ville temperaturen i gennemsnit være minus 18 grader. Hvis vi ikke havde drivhuseffekten, ville der med andre ord ikke kunne bo mennesker på Jorden.

Jo højere koncentrationen af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren er, jo tykkere er drivhusets “vægge”. Det betyder, at varmen hober sig op på Jorden. Problemet opstår derfor, når vores udledning af drivhusgasser stiger så meget, at det øger den naturlige drivhuseffekt og derfor også øger Jordens gennemsnitlige temperatur.

Paris-aftalen er en juridisk bindende aftale, som 196 lande indgik under COP21 i Paris.

Med Paris-aftalen forpligter verdens ledere sig til at holde den globale temperaturstigning godt under 2 grader.

FN’s klimapanel har senere slået fast, at vi er nødt til at komme under 1,5 graders temperaturstigning, hvis konsekvenserne ikke skal være uoverskuelige.

Danmark har underskrevet Paris-aftalen. Derfor er Danmark forpligtet til at lave en national plan for at mindske vores klimabelastning og yde et bidrag til verdens samlede reduktion af drivhusgasser - herunder CO2.

Paris-aftalens indeholder følgende løfter: 

• Temperaturstigningen må ikke overstige 2 grader. Vi skal fortsætte alle forsøg på at begrænse temperaturstigningen til maks. 1,5 grader.
   
• Rige lande skal betale 100 milliarder dollars årligt fra 2020 til at finansiere den grønne omstilling i verdens fattigste lande og give dem økonomisk hjælp til at håndtere de klimaforandringer, de ikke selv er skyld i, men som rammer dem hårdt. Danmarks andel af de 100 milliarder dollars er fem milliarder.
   
• Verdens rigeste lande skal gå forrest i reduktionen af drivhusgasser, mens de fattigste lande øger deres ambitioner.
   
• Den samlede udledning af drivhusgasser snarest muligt peaker for derefter at blive mindre.
   
• Man fra 2050 laver hurtigere reduktioner for ikke at udlede flere drivhusgasser, end der kan ”indfanges” igen.
   
• Mellem år 2050 og 2100 skal udledningen af drivhusgasser gradvist tilbage til et niveau, som Jorden naturligt kan nå at optage igen.
   
• At vi hvert 5. år gennemgår verdens klimatilstand. Første gennemgang finder sted i 2023.

Hvis temperaturen stiger 1,5 grader: 

• Maldiverne og andre lavtliggende øriger forsvinder.
• Størstedelen af de tropiske koralrev dør.

Hvis temperaturen stiger 2 grader: 

• Over 70 millioner mennesker i Mekongdeltaet mister deres livsgrundlag.
• Vandstanden vil stige, så en stor del af indre København, Aalborg og halvdelen af Lolland vil stå under vand. Med mindre vi dæmmer vandet ind.

Hvis vi får en temperaturstigning på 2 grader, vil vi sætte gang i en lang række dominoeffekter med ustoppelige naturlige fænomener. Det kan betyde, at Jordens gennemsnitlige temperatur bliver op til 4-5 grader varmere. En temperaturstigning på 2 grader kan betyde, at havet vil stige mellem 10 og 60 meter. De voldsomme konsekvenser af en temperaturstigning på 2 grader er blevet påvist i en rapport fra FN’s klimapanel IPCC tilbage i 2018.

Den danske klimalov er en aftale, som forpligter et bredt flertal i Folketinget til at:

• Blive klimaneutrale i 2050.
   
• Sænke CO2-udledningerne med 70 % i 2030.
   
• Sætte 5-årige delmål mindst 15 år frem i tiden.
   
• Lave et klimaprogram hvert år i september for at sikre, at målene er realistiske.

Aftalen blev indgået i juni 2020 af et bredt flertal i Folketinget. Kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige stemte ikke for. 

Klimaloven blev til, da 11 organisationer gik sammen om et borgerforslag med et krav om, at Folketinget vedtager en seriøs klimalov. Forslaget fik stor opbakning og indsamlede på kort tid de 50.000 underskrifter, der er et krav for, at Folketinget skal tage stilling til det.

De 11 organisationer bag borgerforslaget var 350 Klimabevægelsen i Danmark, Verdens Skove, Danmarks Naturfredningsforening, WWF, Vedvarende Energi, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Care, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og Den Grønne Studenterbevægelse.

De fleste økonomer er enige om, at vi skal have en højere skat på CO2-udledninger, hvis vi skal reducere udledningen af drivhusgasser.

CO2-afgiften skal få virksomheder til at reducere deres CO2-udledning, fordi alt andet bliver for dyrt. Forureneren betaler, hedder princippet. Dé, der udleder mest, skal også betale mest. Blot 100 virksomheder er ansvarlige for 71% af drivhusgas-udledningerne i verden. En CO2-afgift skal ramme disse virksomheder og andre store forurenere.

Bagsiden ved en CO2-afgift er, at den kan ramme de lavtlønnede hårdt. Uanset om CO2-afgiften bliver lagt direkte på, når forbrugeren tanker benzin til sin bil, eller om virksomhederne skal betale højere afgifter, så vil det føre til højere leveomkostninger for forbrugerne. Og det rammer de lavtlønnede hårdest.

For at en CO2-afgift ikke skal øge uligheden i samfundet og verden ved at ramme dem, der i forvejen er mest udsat, kan man gøre flere ting:

• Kompensere lavtlønnede med en større ”grøn check” i Danmark.
   
• Lade CO2-afgiften blive højere, jo større ens forbrug er. F.eks. ved at beskatte den anden flyrejse i løbet af et år højere end den første. Eller at privatfly og andre luksusvarer rammes af en særligt høj CO2-skat.
   
• Kompensere verdens fattigste lande, hvis en europæisk CO2-told pålægges varer udefra. F.eks. står Afrika for ca. 3% af de historiske udledninger af drivhusgasser, men de afrikanske lande er blandt dem, der rammes hårdest af klimaforandringerne. Det vil derfor ikke være rimeligt at stille de samme klimakrav uden hjælp til at gennemføre grøn omstilling lokalt.