Billede
Kvinde og barn søger ly under en paraply i Bangladesh' flygtningelejr for rohingyaer Balukhali den 17. september 2017.
Fotobyline
AFP Photo / Fotograf: Dominique Faget

Kæmp for klimakrisens ofre

Klimakrise. Børn vokser op og ser deres land forsvinde i havet. Tørke og sult tvinger millioner af familier på flugt. Det er nær fremtid, hvis vi ikke bremser klimakrisen. 

Dine informationer sendes til vores server via en krypteret sikker forbindelse. Læs vores privatlivspolitik og betingelser her.

Klimakrise. Børn vokser op og ser deres land forsvinde i havet. Tørke og sult tvinger millioner af familier på flugt. Det er nær fremtid, hvis vi ikke bremser klimakrisen. 

Vi i Danmark er blandt dem, der udleder mest CO2 per person. Det gør vi nu, og det har vi gjort gennem tiden. Vi har et ansvar for klimakrisen. Vores rigdom er skabt på bekostning af andre. Derfor skal Danmark gå forrest og hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Det er uretfærdigt, at dem, der har mindst skyld i klimakrisen, er dem, der mister alt.  

Skriv under og hjælp os med at presse politikerne til handling. Vi kan og skal gøre mere for at hjælpe de udsatte mennesker, inden de mister deres hjem, deres land eller deres liv. 

Vores krav

Vi stiller tre krav til den danske regering. 

Danmark skal: 

 

  1. Betale sin klimagæld til verdens fattigste
  2. Nedbringe egne CO2-udledninger hurtigere
  3. Gå forrest - og få flere lande til at tage ansvar

Spørgsmål til kampagnen

Hvad nytter det at skrive under?

Der er behov for politisk handling, hvis vi tage den nødvendige klimahandling og beskytte verdens mest udsatte mennesker. Når du skriver under, er du med til at sende et signal til politikerne om, at vi er mange som kræver, at de tager ansvar. Sammen er vi stærke og kan presse politikerne til handling. 

 

Hvorfor er klimaretfærdighed vigtigt?

Klimakrisen er tæt forbundet med global ulighed. Det er verdens rige lande, der har skabt klimakrisen, men det er verdens fattigste, der mærker de hårdeste konsekvenser. Lande i det globale syd rammes hårdt at oversvømmelser, tørke og ekstremt vejr, men har kun få ressourcer til at tilpasse sig det forandrede klima. Samtidig er det de grupper, der i forvejen er mest sårbare, der er i størst risiko for at lide nød. Omvendt har Danmark og andre af verdens rige lande opbygget deres velstand, har vi udledt enorme mængder CO2 og bidraget signifikant til den globale opvarmning. Vi et historisk ansvar for at bremse klimakrisen og beskytte de mennesker, der er mest udsatte. Og vi har ressourcerne til at tage handling.
 

Hvad er Danmarks klimagæld?

Der er behov for politisk handling, hvis vi tage den nødvendige klimahandling og beskytte verdens mest udsatte mennesker. Når du skriver under, er du med til at sende et signal til politikerne om, at vi er mange som kræver, at de tager ansvar. Sammen er vi stærke og kan presse politikerne til handling. 

 

Gør Danmark ikke allerede nok for at nedbringe sin CO2-udledning?

Danmark har taget mange gode skridt for at beskytte klimaet med vedtagelsen af klimaloven og målet om 70% CO2 reduktion i 2030 som det vigtigste. Men vi har fortsat et enormt klimaaftryk, som optager en disproportionel andel af det globale CO2-budget, og vi kan og bør gøre mere for at bremse klimakrisen. Det indebærer blandt andet at sætte fart på den grønne omstilling, så vi hurtigst muligt nedbringer vores udledninger, sætter nye mål, der går endnu videre end 70 %, og nedbringer vores udledninger fra international transport med skibsfart, fly og køretøjer, der i dag ikke er omfattet af 70 %-målet.
 

Hvem er klimakrisens ofre?

Klimakrisens ofre er alle de mennesker, der rammes af oversvømmelser, tørke, ekstremt vejr og andre af klimaforandringernes konsekvenser. Det gælder i særdeleshed mennesker i verdens fattigste lande i det globale syd, som mærker de hårdeste konsekvenser, men som bærer det mindste ansvar for at have skabt klimakrisen. Hungersnød, ødelæggelser og konflikt følger i kølvandet på klimaforandringerne, driver mennesker på flugt og koster menneskeliv. De mennesker har brug for vores støtte. De har ret til klimaretfærdighed.
 

Hvad skal klimabistanden bruges til?

Klimabistanden skal bruges til at støtte de ramte landes tilpasning til klimaforandringerne. Eksempelvis ved at bygge dæmninger i de lande, der rammes af oversvømmelser eller udvikle landbrugsmetoder, der er modstandsdygtige over for tørke eller oversvømmelser. Den skal også bruges til at støtte landene i den grønne omstilling. Vores planet har ikke råd til, at udviklingslandene skal gennem samme industrialiseringsproces som os, der er baseret på olie, kul og gas. Derfor skal vi støtte den grønne omstilling. Det er til gavn for os alle.

Hvad skal Danmark gøre for at tage globalt ansvar for klimaet?

Danmark har et omdømme som et grønt foregangsland i international sammenhæng, og vores stemme betyder noget i den globale klimapolitik. Den position kan vi bruge til at inspirere andre lande, og vi kan lægge pres på for at sikre ambitiøse, forpligtende og solidariske mål til de globale klimatopmøder.
 

Hvorfor beder I om telefonnummer?

Mellemfolkeligt Samvirke beder om støtte til vores arbejde på mange forskellige måder. Via underskriftindsamlinger, deltagelse i demonstrationer, frivilligt arbejde, gennem donationer og som medlemmer. Det er vigtigt for vores arbejde, at vi er så mange medlemmer som muligt, der står sammen om at kræve lige rettigheder for alle og et bedre verdenssamfund. Derfor ringer vi dem, der støtter vores underskriftindsamlinger op, og spørger, om de vil være medlem. Man er altid velkommen til at takke nej, ligesom man naturligvis kan kontakte os og frabede sig at blive ringet op. Har man frabedt sig det, sørger vi for, at man ikke bliver ringet op, uanset hvor mange underskriftindsamlinger man bakker op om.

Jeg har et udenlandsk telefonnummer

Man kan pt. kun skrive under på vores underskriftindsamlinger med et dansk telefonnummer bestående af otte tal. Vi arbejder på en god løsning.