Climate Justice Days
Vær med i kampen for klimaretfærdighed!
Den årlige klimafestival, Climate Justice Days, foregår den 18.-20. september 2026 i København og den 17.-20. september 2026 i Aarhus.
Climate Justice Days er en festival, der forener håb, handling, viden og fællesskab om vor tids største krise: Klimakrisen.
Vi inviterer alle til at deltage i København og Aarhus, hvor der er talks med forskere, kunstnere, aktivister, politikere og mange andre, som kan inspirere os til handling. Kom med til grøn fredagsbar, fællesspisning, kanalrundfart, filmvisning og workshops.
Med Climate Justice Days ønsker vi at åbne døren for dig der har beskæftiget dig med klima og miljø i mange år, og dig der bare er nysgerrig. I en tid, hvor klimaforandringernes konsekvenser allerede rammer mennesker verden over, og hvor hedebølgerne også rammer herhjemme, er der brug for os alle sammen.
Festivalen er gratis, men der er begrænsede pladser, så sørg for at booke en plads til arrangementerne nedenfor:
