Anti-diskrimination
I Danmark hylder vi troen på et samfund, hvor alle mennesker er lige og lige meget værd. Men desværre oplever mange det ikke sådan.
Diskrimination findes i Danmark. Mennesker med etnisk minoritetsbaggrund møder fx diskrimination på jobmarkedet, i nattelivet og på sociale medier.
Hvad gør vi?
Hos Mellemfolkeligt Samvirke arbejder vi for et endeligt opgør med racisme og diskrimination af mennesker med etnisk minoritetsbaggrund.
Vi leverer indsigter og argumenter til politikere, så vi kan påvirke lovgivningen.
Vi står bag demonstrationer, oplysningskampagner, debatarrangementer og tager del i den offentlige debat om anti-diskrimination.
Vi samarbejder med organisationer, lærere og virksomheder om at ændre de forhold, der skaber ulige muligheder i Danmark.
Vi afholder workshops om privilegier, social ulighed og strukturel racisme for skoleklasser i hele Danmark.
Vi arbejder med unge i såkaldte “udsatte boligområder” for at give dem indflydelse og mulighed for selv at skabe de positive forandringer, de ønsker for sig selv og andre.
Fordomme
Fordomme skaber ulighed, diskrimination og racisme.
Mød Fatima og Amina, der kommenterer på fordomme, de møder - og få stillet din egen nysgerrighed:
Har kvinder med tørklæde humor?
Kan de egentlig godt lide frikadeller?
Har de rigtig mange fætre?
Kører de begge i BMW?
Og synes de, at mænd er mere værd end kvinder?
Personlig diskrimination
45 % af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har oplevet diskrimination på grund af deres etnicitet.
På sociale medier bliver etniske minoriteter diskrimineret på grund af deres etnicitet eller religion i opslag og kommentarspor. Hadefulde kommentarer på de sociale medier forekommer oftest i nyhedsopslag om emner som religion og tro, flygtninge, migration og asyl og ligestilling. Hver syvende kommentar på Facebook hos DR Nyhederne og TV2 Nyhederne er hadefulde, oftest rettet mod muslimer og islam.
Tonen på de sociale medier er så hård, at halvdelen af danskerne afholder sig fra at deltage i den debat. Diskriminationen i sports- og idrætsforeninger opleves både i omklædningsrummet og på banen. Hver tredje med etnisk minoritetsbaggrund oplever jævnligt racistiske tilråb på fodboldbanen.
Flere inuit modtager dårlig service eller er blevet mødt med fornærmende ord eller vittigheder, når de har været i kontakt med offentlige myndigheder.
Hvad siger loven?
Straffelovens §266 b lyder: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Diskrimination på arbejdsmarkedet
Fatma og Ahmed skal sende 52 % flere jobansøgninger end Camilla og Morten for at blive kaldt til jobsamtale – det på trods af, at de har helt samme kvalifikationer.
Diskriminationen rammer især minoritetskvinder med tørklæde, som skal sende endnu flere jobansøgninger, før de bliver indkaldt til en jobsamtale. Mænd er mere udsatte for diskrimination end kvinder, diskriminationen er mere udbredt på små end på store arbejdspladser, og der er mere diskrimination i den private end i den offentlige sektor.
35% af medarbejdere med etnisk minoritetsbaggrund har oplevet, at der på arbejdspladsen er blevet kommenteret eller lavet jokes med udgangspunkt i deres etniske ophav, hudfarve, sprog eller religion. Kun 20 % af de medarbejdere, der har overværet en diskriminerende kommentar eller vittighed, greb ind i situationen.
Forskere peger på, at den manglende indgriben skyldes, at vi i Danmark ikke er uddannede til at genkende og tale om racisme. Etnisk diskrimination eksisterer i alle lag. Hver ottende leder med anden etnisk baggrund end dansk har været udsat for diskrimination på arbejdspladsen.
Kun 33% af alle inuit i Danmark er i arbejde. På trods af at flere inuit uddanner sig, oplever de alligevel barrierer i konkurrencen på det danske arbejdsmarked.
Hvad siger loven?
Ifølge dansk lov skal arbejdsgivere sikre ligebehandling og beskytte mod diskrimination på arbejdspladsen. Alligevel eksisterer diskrimination og racisme på det danske arbejdsmarked, fx i forbindelse med rekrutteringsprocesser men også i hverdagen.
Diskrimination i boligsektoren
Hvis du hedder Mohammad, skal du regne med at få afslag på den samme bolig, som Emil vil blive tilbudt.
Boligsøgende med et mellemøstligt klingende navn skal således sende 27 % flere boligansøgninger end boligsøgende med danskklingende navne for at få tilbudt et sted at bo. Det går særligt udover mænd.
Inuit oplever også eksklusion fra boligmarkedet på grund af deres etnicitet. Udlejernes forskelsbehandling skyldes ofte direkte diskrimination og fordomme om lejere med etnisk minoritetsbaggrund.
På det almene boligområde findes også diskrimination. Hvis du forestiller dig to helt identiske boligområder ift. uddannelsesniveau, arbejdsløshed og kriminalitet, så er det kun det ene, der hvor mindst halvdelen af beboerne er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere, der risikerer at blive stemplet som et såkaldt “udsat boligområde” hvilket også betyder, at man her i yderste konsekvens risikerer at få opsagt sit lejemål. Udelukkende på baggrund af ens etnicitet udsættes man altså for grov forskelsbehandling. Både FN og EU har kritiseret Danmark for denne praksis.
Hvad siger loven?
Ifølge loven om etnisk ligebehandling er det forbudt at forskelsbehandle indenfor både offentlig og privat virksomhed. Det gælder også i boligsektoren. Dvs. at privatpersoner gerne må have præferencer for, om man fx ønsker at bo med en kvinde frem for en mand, men professionelle udlejere må ikke diskriminere.
Etnicitetskriteriet i den såkaldte ghettopakke er blevet kritiseret for at være i strid med blandt andet Grundlovens §70: ”ingen på grund af trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt”. Hvilket vil sige, at ingen må fratages deres politiske og borgerlige rettigheder, på grund af sin etnicitet.
Diskrimination i uddannelsessektoren
Børn med etnisk minoritetsbaggrund trives mindre godt i folkeskolen på grund af drillerier og mobning end gennemsnittet.
De oplever at blive set ned på og behandlet ringere end deres klassekammerater, fx ved at lærere i mindre grad viser dem interesse, giver dem motivation og yder ekstra hjælp.
FN kritiserer Danmark for forskelsbehandling af elever med etniske minoritetsbaggrund og deres manglende repræsentation i pensum i folkeskolen.
Børn af inuit oplever fornærmende ord, øgenavne og nedværdigende vittigheder på grund af deres baggrund. Det påvirker deres identitet og afføder negativt selvværd.
Efter folkeskolen på erhvervsuddannelserne oplever 29 % af praktikkonsulenterne, at virksomheder anvender etnicitet som et kriterie ved til- eller fravalg af praktikanter.
Diskrimination hos politiet
Diskrimination hos politiet er et alvorligt problem i et demokratisk samfund, fordi det påvirker borgeres retsfølelse.
I politiet findes der en udfordring med etnisk profilering. Det betyder, at politibetjente i langt højere grad henvender sig til etniske minoriteter uden nødvendigvis at have politifagligt belæg for det.
Unge med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark oplever oftere at blive stoppet og visiteret af politiet uden grund.
Risikoen for at blive sigtet uden efterfølgende at blive dømt er 27 % højere for indvandrede og 45 % højere for efterkommere end for personer med dansk oprindelse. Blandt nogle etniske grupper, særligt mennesker med oprindelse i Mellemøsten og Østafrika, er forskellen endnu mere udtalt.
Den interne kultur i politiet får ansatte med minoritetsbaggrund til at føle sig nedgjort og ekskluderet. Dette blandt andet pga. en hård jargon med ord som ”perkerbetjent”. Diskriminationen skyldes snarere uopmærksomhed end ond vilje.
Ansatte med minoritetsbaggrund, der oplever diskrimination, står i et dilemma, hvis de går til ledelsen, da man så kan opleve, at forholdet til kollegaerne sættes på prøve.
Hvad siger loven?
Retsplejeloven kræver, at personer, der stoppes af politiet, skal være mistænkt for at gøre noget konkret strafbart. Politiet skal efterfølgende rapportere for, hvorfor personen stoppes, og hvad man havde forventet at finde på personen.
Diskrimination i nattelivet
23 % af alle med etnisk minoritetsbaggrund har oplever diskrimination i nattelivet.
Eksperimenter viser, at hudfarve er afgørende for, hvordan du bliver mødt i døren til en natklub. Har du etnisk minoritetsbaggrund, bliver du ofte mødt med tilsyneladende opdigtede krav til tøjvalg, gæstelister eller medlemskort som undskyldning for, at du ikke bliver lukket ind.
Dørmænd beretter selv om, hvordan de bliver pålagt fra ejere at sorterer i gæster på baggrund af hudfarve.
Sager om diskrimination i nattelivet behandles i Ligebehandlingsnævnet. Det er dog bemærkelsesværdigt få sager, der ender her, og eksperter vurderer, at det dækker over et kæmpestort mørketal.
Hvordan behandles sager?
De fleste sager, hvor et diskotek eller natklub skal dømmes for diskrimination, afgøres i Ligebehandlingsnævnet. Nævnet behandler alle klager om forskelsbehandling på grund af blandt andet race, hudfarve og national oprindelse.
Ligebehandlingsnævnet kan ikke give bøder til diskotekerne, men kan give medhold til personen som lavede klagen, og så får personen en økonomisk godtgørelse. En slags økonomisk kompensation for den diskrimination man har oplevet.
Institutionel diskrimination
Danmark har i FN lovet, at diskrimination og diskriminerende love skal bekæmpes. Alligevel stiger omfanget af særlovgivning målrettet minoritetsgrupper.
Det bliver typisk karakteriseret som symbolpolitik, og det er ofte på kant med de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig.
Eksempler:
- Tildækningsforbuddet er tydeligt tilsigtet kvinder, der bærer muslimsk klædedragt. FN har tidligere kritiseret den franske lovgivning om maskering, der minder om tildækningsforbuddet i Danmark.
- Flere politiske planer under begrebet “ghettopakken” er blevet kritiseret af FN for at være diskriminerende og særligt ramme borgere med etnisk minoritetsbaggrund.
- Loven om Grundlovsceremoni, der indebærer håndtryk, blev gennemført som en stramning på udlændingeområdet.
- Forholdene for afviste asylansøgere på Udrejsecenter Ellebæk er blevet voldsomt kritiseret af Europarådets Torturkomité.
- Integrationsydelse er tilsigtet nytilkommende flygtninge, hvor 96 % af modtagerne har etnisk minoritetsbaggrund. Denne gruppe holdes således i større fattigdom end andre borgere på overførselsindkomst.
- Danmark har godkendt FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (CERD), men det er endnu ikke inkorporeret i dansk lov, ligesom vi fx har gjort det med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det ville ellers betyde, at danske borgeres retsstilling ville blive styrket, da man udover dansk lov også ville kunne påberåbe sig disse konventionssikrede rettigheder i Danmark.
Få styr på begreberne
Bias
Bias er ubevidste, negative fordomme, stereotype opfattelser eller holdninger, som opstår gennem enkelte oplevelser eller via mediers og politikkers diskurs i offentligheden. Bias er derfor generaliserede opfattelser af mennesker. Et eksempel på etnisk bias er når en udlejer for eksempel ikke vil leje sin bolig ud til en, der hedder “Ahmed” men siger ja til “Mathias”, selvom de sender den samme ansøgning. Bias udtrykkes hermed igennem menneskers handlinger og holdninger og har alvorlige konsekvenser for dem, der rammes (8).
Diskrimination
Er negativ forskelsbehandling, der sker på baggrund af fx hudfarve, etnicitet, religion, seksuel orientering, politisk anskuelse, køn, alder eller handicap. Det kan fx være tilråb, vold eller negativ omtale, ulige vilkår på arbejdsmarkedet eller afvisning i døren i nattelivet (5).
Racisme og diskrimination handler ikke kun om synlig adfærd. Det handler i høj grad også om skjulte strukturer, der normaliserer og legitimere forskelsbehandling.
Vi benytter ofte begrebet diskrimination i stedet racisme. Det gør vi, fordi diskrimination lægger vægt på selve handlingen og ikke på, om der er en racistisk motivation bag eller ej. Ved konsekvent at bruge ordet racisme, risikerer vi, at diskussionen i stedet kommer til at handle om, om mennesket bag er racist og ikke om strukturer i samfundet, der bør ændres.
(5) begrebskatalog20-20drop20diskrimination.pdf (menneskeret.dk)
Etnicitet
Beskriver en gruppe mennesker eller et fællesskab baseret på fælles identitetsfølelse, historie, sprog, religion og tro, geografisk område og kulturelle udtryk fx påklædningstraditioner, kulinariske traditioner, kunst og musik. Etnicitet er dog ikke kun udtryk for ens selvopfattelse, da etnicitet også er en politisk og social konstruktion og har indflydelse på, hvordan man bliver mødt i samfundet. Etnicitet og nationalitet kan overlappe hinanden, men i visse tilfælde er etniske grupper ikke tilknyttet en anerkendt nation fx er kurdere, yanomami, og rohingya eksempler på statsløse etniske grupper, der har en anden nationalitet end deres etnicitet (14).
Etniske minoriteter
Er grupper i samfundet, der bliver opfattet som havende en anden etnicitet end majoriteten. Hvem der opfattes som etnisk minoritet er en politisk og social konstruktion. Etniske minoriteter oplever ofte negativ forskelsbehandling i samfundet (13).
(13) Skadegård, Mira C. “Strukturel diskrimination i hverdagen.” In Rettigheder, Empowerment og Læring, edited by Annette
Forventningsfattigdom
Er når etniske minoriteter oplever at blive mødt med lave eller negative forventninger. Undersøgelser viser, at især skolebørn med etnisk minoritetsbaggrund rammes af lavere forventninger fra lærere end deres klassekammerater. Det kan påvirke deres trivsel og mindske deres præstationsniveau og videre uddannelsesforløb. Ofte oplever børn med etnisk minoritetsbaggrund at skulle kæmpe hårdere for samme anerkendelse og at modtage hårdere disciplinære konsekvenser for samme fejl end andre. Det betyder, at mange børn på daglig basis skal forholde sig til negative stereotyper og indlejrede forståelser, som lærere og andre professionelle voksne bærer rundt på (18).
(18) Minoritetsdanske drenge føler sig forskelsbehandlet i skolen (videnskab.dk)
Ideologisk racisme
Henviser til en forældet og uvidenskabelig opfattelse af, at der findes biologiske “racer”, og at “race” udgør en essentiel forskel mellem mennesker. Der tilknyttes ofte bestemte karakteristika og egenskaber til forskellige “racer”. Ideologisk racisme bygger på en opfattelse af, at der eksisterer et hierarkisk forhold mellem “racer,” hvor nogle er underlegne og andre overlegne (1).
Der findes ikke biologisk race (2). Selvom det ikke er en videnskabelig sandhed, er “race” fortsat en social kategori, der har betydning for, hvordan mennesker bliver mødt (se forklaring på neoracisme). Ordet “race” bruges her i citationstegn for ikke at underkende den sociale betydning af ”race” og racisme. Hvis ordet “race” ikke benyttes, kan ofre for racisme opleve, at deres virkelighed af at blive behandlet racistisk ignoreres eller underkendes.
Det er ikke ideologisk racisme, der i dag refereres til i fx forskning og aktivisme. Det er i stedet racisme og diskrimination i andre former, fx neoracisme (3).
(1) The Ideology of Racism: Misusing Science to Justify Racial Discrimination | United Nations
(2) Skadegård Mira C. in press” Slipping and Sliding: Weldingh Power with Slippery Constructions of Danishness”
(3) Skadegård, Mira C. “Strukturel diskrimination i hverdagen.” In Rettigheder, Empowerment og Læring, edited by Annette
Institutionel diskrimination
Er et resultat af love og vedtægter. Det kan fx være de såkaldte “ghettopakker” eller tildækningsforbuddet, hvor lovgivning enten direkte eller indirekte forskelsbehandler mennesker på baggrund af oprindelse, eller intentionen bag har en diskriminerende virkning. Diskriminationen måles på virkning og ikke kun på formål. Derfor kan en lov se ud til at være neutral, men alligevel have en virkning, hvor den særligt rammer bestemte grupper (6).
(6) Skadegård, Mira C. “Strukturel diskrimination i hverdagen.” In Rettigheder, Empowerment og Læring, edited by Annette
Internaliseret racisme
Er når antagelser og forestillinger om etniske minoriteter bliver en del af måden, en person med etnisk minoritetsbaggrund opfatter og begrænser sig selv på. Personen vender den mødte racisme fra samfundet indad og manifesterer det i sin egen selvopfattelse (17).
(17) https://scholarworks.smith.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=2379&context=theses
Intersektionalitet
Er forståelsen af, at identitet er kompleks og sammensat. Diskrimination kan basere sig på flere kategorier på én gang, og disse kan forstærke hinanden. For eksempel kan LGBT+ personer med flygtningestatus opleve flere barrierer, da de både har status som LGBT+, er flygtninge og evt. ikke taler dansk. Risikoen for kun at undersøge racisme og diskrimination enkeltstående er, at man risikerer at usynliggøre minoriseriserede dobbeltminoriteter (22) og holde dem yderligere undertrykte (23).
(22) LGBT+ DanmarkMinoritetsetnisk - LGBT+ Danmark
(23) Diskrimination x mange - KVINFO
Inuit
Inuit er en officiel fællesbetegnelse for det arktiske folk, som har oprindelse i det nuværende Nunarput/Grønland samt Alaska i USA og Chukotka i Rusland (16).
Ligebehandling
Ligebehandling er en aktiv handling, der tilsiger, at alle skal have lige rettigheder, og alle skal have lige muligheder for at deltage i samfundet uanset fx hudfarve, etnicitet, religion og tro, seksuel orientering, politisk anskuelse, køn, alder eller handicap. Ligebehandling opnås først, når der er anerkendelse af, at alle mennesker er forskellige og derfor ikke bør behandles ens (21).
(21) Ligebehandling og ikke-diskrimination | Institut for Menneskerettigheder
Majoritet
En majoritet (majoriserede) besidder og uddeler mest magt og autoritet i et givent samfund. Majoriserede sidder på flest magtfulde positioner indenfor fx politik, medier og økonomi. Det handler ikke nødvendigvis om at være flest i antal (tænk fx på Sydafrika under apartheid) (10).
Mikroaggressioner
Er både intentionelle, ikke-intentionelle, verbale og nonverbale handlinger, som nedgør og underminerer mennesker på baggrund af fx hudfarve, etnicitet, religion og tro, køn, handicap, seksualitet mv. Mikroaggressioner kan have store negative konsekvenser for de mennesker, det går ud over (19).
Minoritet
En minoritet (minoriserede) henviser til marginaliserede grupper, der ikke har samme adgang til magt, privilegier og status i samfundet som majoriteten. Minoriserede mangler ressourcer til effektivt at fremme egne interesser og påvirke gældende normer (11).
Minoriseret bruges i stedet for minoritet for at fremhæve, at det at blive minoriseret er noget, vi pålægger hinanden. Det er ikke en objektiv sandhed men en proces.
Minoritetsstress
Betegner de særlige belastninger, man kan være påvirket af som etnisk minoritet – herunder mikroaggressioner. Belastningerne kan være resultat af alt fra fordomme, ulig adgang i samfundet og hadefulde ytringer til en følelse af ikke at høre til i samfundet eller at føle sig forkert. Det kan også være følelsen af at opleve et særligt ansvar eller at opleve misforstået positiv hensyntagen (20).
Neoracisme
Er racisme, hvor ordet “race” erstattes med fx kultur, religion eller etnicitet. Ved at bruge andre ord undgås ordet “race”, men fænomenet er stort set det samme. Neoracisme kan siges at være en skjult ideologisk racisme eller racetænkning, hvor adfærd og egenskaber knyttes til en opfattet gruppe. Det kan fx være generaliserende fordomme om muslimer, somaliere eller inuit. Det kan være forestillinger om, at nogle opfattede grupper fx er mere kriminelle eller kvindefjendske (4).
(4) Skadegård, Mira C. “Strukturel diskrimination i hverdagen.” In Rettigheder, Empowerment og Læring, edited by Annette
Oprindelige folk
Er befolkningsgrupper, der betragtes som tilhørende et oprindeligt folk på grund af deres nedstamning fra folk, som beboede et land eller en geografisk region, som landet tilhører, på et tidspunkt for erobring, kolonisering eller oprettelsen af de nuværende statsgrænser. Uanset deres juridiske status, opretholder oprindelige folk nogle af eller alle deres egne sociale, økonomiske, kulturelle og politiske institutioner. FN har udviklet en forståelse af oprindelige folk bl.a. baseret på særskilt samfund, sprog og en selvidentifikation som oprindelige folk (15).
(15) United Nations For Indigenous Peoples | Indigenous Peoples
Privilegie
At være privilegeret er ofte forbundet med magt. Et privilegie er en mulighed, der ikke nydes af alle i samfundet. Social klasse, køn, etnicitet, religion og andre forskelle i samfundet påvirker adgangen til goder og rettigheder. For eksempel er en etnisk dansker privilegeret i Danmark, når det gælder at søge jobs, praktikplads og finde en bolig (9).
Racialisering
Er, når en gruppe mennesker bevidst eller ubevidst bliver opfattet eller defineret som en “race” (racegjort) (12). “Race” er ikke en biologisk eller videnskabelig kategori. Når mennesker opfattes som en “race”, er det noget, vi gør ved hinanden. Det er ikke en sand tilstand. Derfor bruges begrebet racialisering, da det fremhæver racegørelse som en proces.
Vi benytter begrebet etniske minoriteter i stedet for fx minoriserede eller racialiserede. Det gør vi, da det stadig er det mest benyttede begreb, som flest forstår.
(12) https://ecampusontario.pressbooks.pub/showingtheory/chapter/racialization/
Strukturel diskrimination
Er diskrimination, der ligger implicit i normer, regler og forventninger. Det er indlejret i vores institutioner, organisationer, politiske systemer, lovgivninger og ubevidste adfærd. Det kan fx være forskelsbehandling i sundhedsvæsenet eller på arbejdsmarkedet og ulige repræsentation i medier og ledelser. Det kan også være normaliserede antagelser, fx når drenge med etnisk minoritetsbaggrund uden videre opfattes som ikke-danske, utryghedsskabende, problematiske eller kriminelle (7).
(7) Skadegård, Mira C. “Strukturel diskrimination i hverdagen.” In Rettigheder, Empowerment og Læring, edited by Annette