Billede
Alle er lige
Fotobyline
David Lundbye

Anti-diskrimination

Mennesker med etnisk minoritetsbaggrund møder desværre stadig diskrimination rigtig mange steder: på jobmarkedet, i nattelivet, i mødet med politiet, i jagten efter et sted at bo og på sociale medier. Det skal vi gøre op med - og det kræver handling. Fra politikerne og fra os alle sammen!

I Mellemfolkeligt Samvirke arbejder vi dedikeret på at fjerne de synlige og usynlige barrierer, der gør, at mennesker med etnisk minoritetsbaggrund oplever diskrimination.

Vi samarbejder med organisationer, lærere og virksomheder om at ændre de forhold, der skaber ulige muligheder i Danmark. 

Vi går i dialog med politikere om at tage ansvar og gøre endeligt op med diskrimination!

Fordomme

Fordomme skaber ulighed, diskrimination og racisme. Mød Fatima og Amina, der kommenterer på fordomme, de møder.

Billede
Koncert mod racisme. Bl.a. med musikerne Shaka Loveless og Wafande

Hvad gør vi?

Mellemfolkeligt Samvirke bekæmper diskrimination og racisme med en række forskellige indsatser. 

Vi leverer indsigter og argumenter til politikerne, så vi kan få indflydelse på udarbejdelse og vedtagelse af lovgivning - både på Christiansborg og i kommuner.

Vi står løbende bag en række demonstrationer, oplysnings- og debatarrangementer og tager del i den offentlige debat om antidiskrimination.

Vi arbejder med at give unge i udsatte boligområder indflydelse og mulighed for selv at skabe de positive forandringer, de ønsker for sig selv og andre. Det involverer bl.a. workshops, uddannelsesforløb og arrangementer, hvor de unge kommer til orde.

Gennem vores undervisningstilbud, Verdensklasse, afholder vi også workshops om privilegier, social ulighed og strukturel racisme for skoleklasser rundt om i Danmark.

Hvor findes diskrimination?

Personlig diskrimination

45% af alle med etnisk minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination på grund af deres etniske baggrund i 2020. Det kommer blandt andet til syne ved forskelsbehandling på uddannelsessteder, på arbejds- og boligmarkedet og i det offentlige rum.

En rapport over hadforbrydelser i 2020 viser at racistisk motiverede hadforbrydelser var den mest udbredte motivkategori med 360 sager (57%). 43% (272 sager) fandt sted på offentligt tilgængelige steder, fx på åben gade, i butikker eller i offentlige transportmidler. 26% (164 sager) fandt sted på internettet og særligt på de sociale medier. I 2020 blev i alt registreret 635 hadforbrydelser, som er en markant stigning fra 2016, hvor 274 hadforbrydelser blev registreret.

I Danmark bor ca. 16.000 grønlændere. 44 % af dem oplever fordomme fra danskere. Det er dokumenteret, at danskernes fordomme om grønlændere bliver institutionaliseret, især fordomme som “den fordrukne grønlænder”. 15 % af grønlændere fortæller, at de har modtaget dårlig service eller er blevet mødt med fornærmende ord eller vittigheder, når de har været i kontakt med offentlige myndigheder. 

En rapport fra Institut for Menneskerettigder belyser, at afro-danskere også oplever diskrimination i dagligdagen, herunder på arbejdsmarkedet, på uddanelsessteder, i det offentlige rum, i nattelivet og i mødet med politiet. 

Hvad siger dansk lovgivning? 

Ifølge dansk lovgivning må man ikke nedværdige andre. Straffelovens §266 b lyder: ”Den der fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindel-se, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel

Diskrimination på arbejdsmarkedet

Ifølge dansk lovgivning, skal arbejdsgivere sikre ligebehandling og beskytte mod diskrimination på arbejdspladsen. Alligevel udsættes medborgere med etnisk minoritetsbaggrund for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.  

Kvinder med tørklæde skal i gennemsnit sende 60% flere jobansøgninger end kvinder uden tørklæde, mens minoritetskvinder uden tørklæde skal sende 18% flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive kaldt til samtale.

Ansøgere med mellemøstligt klingende navne skal sende 52 % flere jobansøgninger for at blive kaldt til samtale end danskere med traditionelle navne på trods af helt samme kvalifikationer. Mænd er mere udsatte for diskrimination end kvinder, diskriminationen er mere udbredt på små end på store arbejdspladser, og der er mere diskrimination i den private end i den offentlige sektor.

Diskrimination i politiet

I politiet er en udfordring med etnisk profilering. Det betyder, at danske betjente i langt højere grad henvender sig til etniske minoriteter uden nødvendigvis at have politifagligt belæg for det. Man har således op imod 70% højere risiko for at blive sigtet for noget uden efterfølgende at blive dømt, hvis man er indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, og man har op imod 88 % højere risiko for at blive anholdt, uden efterfølgende at blive dømt.

Hvad siger retsplejeloven?

Retsplejelovens regler kræver, at personer der stoppes af politiet, skal være mistænkt for at gøre noget konkret strafbart. Politiet skal efterfølgende rapportere for, hvorfor personen stoppes og hvad man havde forventet at finde på personen.

Diskrimination i boligsektoren

En undersøgelse viser, at boligsøgende med et mellemøstligt klingende navn har sværere ved at få en lejebolig på det private boligmarked i Danmark end boligsøgende med et danskklingende navn. Boligsøgende med et mellemøstligt klingende navn skal sende 27% flere boligansøgninger end boligsøgende med danskklingende navne og det går særligt udover mænd. 

På det almene boligområde er der også diskrimination i form af den såkaldte ghettopakke. Et boligområde defineres nemlig kun som ”ghetto”, hvis der er mere end 50% beboere med ikke-vestlig oprindelse. Når et område kategoriseres som ”ghetto”, gælder der bl.a. anden lovgivning i området end i resten af landet. Dvs. at man på baggrund af sin etniske oprindelse udsættes for forskelsbehandling. Ghettopakken betyder også, at man kan risikere at få opsagt sit lejemål, når boligområder søger at komme af ghettolisten. 

Ifølge loven om etnisk ligebehandling er det forbudt at forskelsbehandle indenfor både offentlig og privat virksomhed. Det gælder også i boligsektoren. Dvs. at privatpersoner gerne må have præferencer for, om man fx ønsker at bo med en kvinde frem for en mand, men professionelle udlejere må ikke diskriminere.  

Diskrimination på sociale medier

Medborgere med anden etnisk baggrund end dansk, religiøse personer, LGBT-personer, kvinder og offentlige personer er de grupper som udsættes mest for grove kommentarer på Facebook. 

Hadefulde ytringer på de sociale medier forekommer oftest i nyhedsopslag om emner som religion og tro, flygtninge, migration og asyl og ligestilling. Hver syvende kommentar på Facebook-trådene hos DR Nyhederne og TV2 Nyhederne, er hadefuld, oftest rettet mod musimer og islam. Tonen på de sociale medier er så hård, at halvdelen af danskerne afholder sig fra at deltage i debatten.

Institutionel diskrimination

Med FN’s verdensmål og særligt 'Verdensmål 10: Mindre Ulighed har Danmark lovet', at diskrimination og diskriminerende love skal bekæmpes. Alligevel stiger omfanget af særlovgivning målrettet minoritetsgrupper. Det bliver typisk karakteriseret som symbolpolitik, og det er ofte på kant med de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Vi mener, at der er tale om institutionel diskrimination fra statens side. 

Eksempler:

Billede
Ung kvinde med klistermærke, hvorpå der står "Say no to racism"

Antiracistisk arbejdsgruppe

Den antiracistiske arbejdsgruppe består af unge aktivister, der kæmper for etniske minoriteters rettigheder i Danmark.

Gruppen afholder demonstrationer mod regeringens diskriminerende retorik mod etniske minioriteter, de kæmper mod ghettolisten og ghettopakken, der udskammer og diskriminerer borgere af ikke-vestlig herkomst og de udarbejder SoMe-kampagner.

Antiracistisk arbejdsgruppe samarbejder med et stort antal civilsamfundsorganisationer, som de arrangerer demonstrationer og støtteaktioner sammen med. 

Billede
Citat med Amina, 19 år.
Fotobyline
David Lundbye

Handlingsplan mod diskrimination

Danmark får en national handlingsplan mod racisme!

I Mellemfolkeligt Samvirke har vi arbejdet hårdt for at få politikerne til at vedtage en handlingsplan mod racisme og diskrimination.

Efter en lang kamp lykkedes det den 24. januar 2022, da Justitsministeriet meldte ud, at de vil lave en handleplan mod racisme. Læs Justitsministeriets pressemeddelelse.

Tak alle, der er stået frem gennem tiden og krævet en indsats fra regeringen. Og tak til regeringen for omsider at anerkende nødvendigheden! ❤️

En handlingsplan, der samler aktører fra civilsamfundet, erhvervslivet samt politikere, er et stort skridt på vejen mod et samfund med lige behandling af alle borgere! Nu starter vi sammen et nyt kapitel, hvor vi i fællesskab skal kæmpe for, at vores krav bliver hørt, og at handlingsplanen fører til reel handling.