Anti-diskrimination

Bias er ubevidste, negative fordomme, stereotype opfattelser eller holdninger, som opstår gennem enkelte oplevelser eller via mediers og politikkers diskurs i offentligheden. Bias er derfor generaliserede opfattelser af mennesker. Et eksempel på etnisk bias er når en udlejer for eksempel ikke vil leje sin bolig ud til en, der hedder “Ahmed” men siger ja til “Mathias”, selvom de sender den samme ansøgning. Bias udtrykkes hermed igennem menneskers handlinger og holdninger og har alvorlige konsekvenser for dem, der rammes (8).

(8) https://www.inclusify.dk/unconscious-bias/

Er negativ forskelsbehandling, der sker på baggrund af fx hudfarve, etnicitet, religion, seksuel orientering, politisk anskuelse, køn, alder eller handicap. Det kan fx være tilråb, vold eller negativ omtale, ulige vilkår på arbejdsmarkedet eller afvisning i døren i nattelivet (5).

Racisme og diskrimination handler ikke kun om synlig adfærd. Det handler i høj grad også om skjulte strukturer, der normaliserer og legitimere forskelsbehandling.

Vi benytter ofte begrebet diskrimination i stedet racisme. Det gør vi, fordi diskrimination lægger vægt på selve handlingen og ikke på, om der er en racistisk motivation bag eller ej. Ved konsekvent at bruge ordet racisme, risikerer vi, at diskussionen i stedet kommer til at handle om, om mennesket bag er racist og ikke om strukturer i samfundet, der bør ændres.

(5) begrebskatalog20-20drop20diskrimination.pdf (menneskeret.dk)

Beskriver en gruppe mennesker eller et fællesskab baseret på fælles identitetsfølelse, historie, sprog, religion og tro, geografisk område og kulturelle udtryk fx påklædningstraditioner, kulinariske traditioner, kunst og musik. Etnicitet er dog ikke kun udtryk for ens selvopfattelse, da etnicitet også er en politisk og social konstruktion og har indflydelse på, hvordan man bliver mødt i samfundet. Etnicitet og nationalitet kan overlappe hinanden, men i visse tilfælde er etniske grupper ikke tilknyttet en anerkendt nation fx er kurdere, yanomami, og rohingya eksempler på statsløse etniske grupper, der har en anden nationalitet end deres etnicitet (14).

(14) https://unescosamlingerne.dk/etnicitet-og-nationalitet

Er grupper i samfundet, der bliver opfattet som havende en anden etnicitet end majoriteten. Hvem der opfattes som etnisk minoritet er en politisk og social konstruktion. Etniske minoriteter oplever ofte negativ forskelsbehandling i samfundet (13).

(13) Skadegård, Mira C. “Strukturel diskrimination i hverdagen.” In Rettigheder, Empowerment og Læring, edited by Annette

Er når etniske minoriteter oplever at blive mødt med lave eller negative forventninger. Undersøgelser viser, at især skolebørn med etnisk minoritetsbaggrund rammes af lavere forventninger fra lærere end deres klassekammerater. Det kan påvirke deres trivsel og mindske deres præstationsniveau og videre uddannelsesforløb. Ofte oplever børn med etnisk minoritetsbaggrund at skulle kæmpe hårdere for samme anerkendelse og at modtage hårdere disciplinære konsekvenser for samme fejl end andre. Det betyder, at mange børn på daglig basis skal forholde sig til negative stereotyper og indlejrede forståelser, som lærere og andre professionelle voksne bærer rundt på (18).

(18) Minoritetsdanske drenge føler sig forskelsbehandlet i skolen (videnskab.dk)

Henviser til en forældet og uvidenskabelig opfattelse af, at der findes biologiske “racer”, og at “race” udgør en essentiel forskel mellem mennesker. Der tilknyttes ofte bestemte karakteristika og egenskaber til forskellige “racer”. Ideologisk racisme bygger på en opfattelse af, at der eksisterer et hierarkisk forhold mellem “racer,” hvor nogle er underlegne og andre overlegne (1).

Der findes ikke biologisk race (2). Selvom det ikke er en videnskabelig sandhed, er “race” fortsat en social kategori, der har betydning for, hvordan mennesker bliver mødt (se forklaring på neoracisme). Ordet “race” bruges her i citationstegn for ikke at underkende den sociale betydning af ”race” og racisme. Hvis ordet “race” ikke benyttes, kan ofre for racisme opleve, at deres virkelighed af at blive behandlet racistisk ignoreres eller underkendes.

Det er ikke ideologisk racisme, der i dag refereres til i fx forskning og aktivisme. Det er i stedet racisme og diskrimination i andre former, fx neoracisme (3).

(1) The Ideology of Racism: Misusing Science to Justify Racial Discrimination | United Nations
(2) Skadegård Mira C. in press” Slipping and Sliding: Weldingh Power with Slippery Constructions of Danishness”
(3) Skadegård, Mira C. “Strukturel diskrimination i hverdagen.” In Rettigheder, Empowerment og Læring, edited by Annette

Er et resultat af love og vedtægter. Det kan fx være de såkaldte “ghettopakker” eller tildækningsforbuddet, hvor lovgivning enten direkte eller indirekte forskelsbehandler mennesker på baggrund af oprindelse, eller intentionen bag har en diskriminerende virkning. Diskriminationen måles på virkning og ikke kun på formål. Derfor kan en lov se ud til at være neutral, men alligevel have en virkning, hvor den særligt rammer bestemte grupper (6).

(6) Skadegård, Mira C. “Strukturel diskrimination i hverdagen.” In Rettigheder, Empowerment og Læring, edited by Annette

Er når antagelser og forestillinger om etniske minoriteter bliver en del af måden, en person med etnisk minoritetsbaggrund opfatter og begrænser sig selv på. Personen vender den mødte racisme fra samfundet indad og manifesterer det i sin egen selvopfattelse (17).

(17) https://scholarworks.smith.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=2379&context=theses

Er forståelsen af, at identitet er kompleks og sammensat. Diskrimination kan basere sig på flere kategorier på én gang, og disse kan forstærke hinanden. For eksempel kan LGBT+ personer med flygtningestatus opleve flere barrierer, da de både har status som LGBT+, er flygtninge og evt. ikke taler dansk. Risikoen for kun at undersøge racisme og diskrimination enkeltstående er, at man risikerer at usynliggøre minoriseriserede dobbeltminoriteter (22) og holde dem yderligere undertrykte (23).

(22) LGBT+ DanmarkMinoritetsetnisk - LGBT+ Danmark
(23) Diskrimination x mange - KVINFO

Inuit er en officiel fællesbetegnelse for det arktiske folk, som har oprindelse i det nuværende Nunarput/Grønland samt Alaska i USA og Chukotka i Rusland (16).

(16) https://denstoredanske.lex.dk/inuit

Ligebehandling er en aktiv handling, der tilsiger, at alle skal have lige rettigheder, og alle skal have lige muligheder for at deltage i samfundet uanset fx hudfarve, etnicitet, religion og tro, seksuel orientering, politisk anskuelse, køn, alder eller handicap. Ligebehandling opnås først, når der er anerkendelse af, at alle mennesker er forskellige og derfor ikke bør behandles ens (21).

(21) Ligebehandling og ikke-diskrimination | Institut for Menneskerettigheder

En majoritet (majoriserede) besidder og uddeler mest magt og autoritet i et givent samfund. Majoriserede sidder på flest magtfulde positioner indenfor fx politik, medier og økonomi. Det handler ikke nødvendigvis om at være flest i antal (tænk fx på Sydafrika under apartheid) (10).

(10) Mikroagressioner, farveblind racisme og racegjorte mennesker. Racisme er mange forskellige ting - politiken.dk

Er både intentionelle, ikke-intentionelle, verbale og nonverbale handlinger, som nedgør og underminerer mennesker på baggrund af fx hudfarve, etnicitet, religion og tro, køn, handicap, seksualitet mv. Mikroaggressioner kan have store negative konsekvenser for de mennesker, det går ud over (19).

(19) https://www.inclusify.dk/hvad-er-mikroaggressioner/

En minoritet (minoriserede) henviser til marginaliserede grupper, der ikke har samme adgang til magt, privilegier og status i samfundet som majoriteten. Minoriserede mangler ressourcer til effektivt at fremme egne interesser og påvirke gældende normer (11).

Minoriseret bruges i stedet for minoritet for at fremhæve, at det at blive minoriseret er noget, vi pålægger hinanden. Det er ikke en objektiv sandhed men en proces.

(11) Mikroagressioner, farveblind racisme og racegjorte mennesker. Racisme er mange forskellige ting - politiken.dk

Betegner de særlige belastninger, man kan være påvirket af som etnisk minoritet – herunder mikroaggressioner. Belastningerne kan være resultat af alt fra fordomme, ulig adgang i samfundet og hadefulde ytringer til en følelse af ikke at høre til i samfundet eller at føle sig forkert. Det kan også være følelsen af at opleve et særligt ansvar eller at opleve misforstået positiv hensyntagen (20).

(20) https://tidsskrift.dk/KKF/article/view/130488/180765

Er racisme, hvor ordet “race” erstattes med fx kultur, religion eller etnicitet. Ved at bruge andre ord undgås ordet “race”, men fænomenet er stort set det samme. Neoracisme kan siges at være en skjult ideologisk racisme eller racetænkning, hvor adfærd og egenskaber knyttes til en opfattet gruppe. Det kan fx være generaliserende fordomme om muslimer, somaliere eller inuit. Det kan være forestillinger om, at nogle opfattede grupper fx er mere kriminelle eller kvindefjendske (4).

(4) Skadegård, Mira C. “Strukturel diskrimination i hverdagen.” In Rettigheder, Empowerment og Læring, edited by Annette

Er befolkningsgrupper, der betragtes som tilhørende et oprindeligt folk på grund af deres nedstamning fra folk, som beboede et land eller en geografisk region, som landet tilhører, på et tidspunkt for erobring, kolonisering eller oprettelsen af de nuværende statsgrænser. Uanset deres juridiske status, opretholder oprindelige folk nogle af eller alle deres egne sociale, økonomiske, kulturelle og politiske institutioner. FN har udviklet en forståelse af oprindelige folk bl.a. baseret på særskilt samfund, sprog og en selvidentifikation som oprindelige folk (15).

(15) United Nations For Indigenous Peoples | Indigenous Peoples

At være privilegeret er ofte forbundet med magt. Et privilegie er en mulighed, der ikke nydes af alle i samfundet. Social klasse, køn, etnicitet, religion og andre forskelle i samfundet påvirker adgangen til goder og rettigheder. For eksempel er en etnisk dansker privilegeret i Danmark, når det gælder at søge jobs, praktikplads og finde en bolig (9).

(9) https://guides.rider.edu/privilege

Er, når en gruppe mennesker bevidst eller ubevidst bliver opfattet eller defineret som en “race” (racegjort) (12). “Race” er ikke en biologisk eller videnskabelig kategori. Når mennesker opfattes som en “race”, er det noget, vi gør ved hinanden. Det er ikke en sand tilstand. Derfor bruges begrebet racialisering, da det fremhæver racegørelse som en proces.

Vi benytter begrebet etniske minoriteter i stedet for fx minoriserede eller racialiserede. Det gør vi, da det stadig er det mest benyttede begreb, som flest forstår.

(12) https://ecampusontario.pressbooks.pub/showingtheory/chapter/racialization/

Er diskrimination, der ligger implicit i normer, regler og forventninger. Det er indlejret i vores institutioner, organisationer, politiske systemer, lovgivninger og ubevidste adfærd. Det kan fx være forskelsbehandling i sundhedsvæsenet eller på arbejdsmarkedet og ulige repræsentation i medier og ledelser. Det kan også være normaliserede antagelser, fx når drenge med etnisk minoritetsbaggrund uden videre opfattes som ikke-danske, utryghedsskabende, problematiske eller kriminelle (7).

(7) Skadegård, Mira C. “Strukturel diskrimination i hverdagen.” In Rettigheder, Empowerment og Læring, edited by Annette