Personlig diskrimination
45% af alle med etnisk minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination på grund af deres etniske baggrund i 2020. Det kommer blandt andet til syne ved forskelsbehandling på uddannelsessteder, på arbejds- og boligmarkedet og i det offentlige rum.
En rapport over hadforbrydelser i 2020 viser at racistisk motiverede hadforbrydelser var den mest udbredte motivkategori med 360 sager (57%). 43% (272 sager) fandt sted på offentligt tilgængelige steder, fx på åben gade, i butikker eller i offentlige transportmidler. 26% (164 sager) fandt sted på internettet og særligt på de sociale medier. I 2020 blev i alt registreret 635 hadforbrydelser, som er en markant stigning fra 2016, hvor 274 hadforbrydelser blev registreret.
I Danmark bor ca. 16.000 grønlændere. 44 % af dem oplever fordomme fra danskere. Det er dokumenteret, at danskernes fordomme om grønlændere bliver institutionaliseret, især fordomme som “den fordrukne grønlænder”. 15 % af grønlændere fortæller, at de har modtaget dårlig service eller er blevet mødt med fornærmende ord eller vittigheder, når de har været i kontakt med offentlige myndigheder.
En rapport fra Institut for Menneskerettigder belyser, at afro-danskere også oplever diskrimination i dagligdagen, herunder på arbejdsmarkedet, på uddanelsessteder, i det offentlige rum, i nattelivet og i mødet med politiet.
Hvad siger dansk lovgivning?
Ifølge dansk lovgivning må man ikke nedværdige andre. Straffelovens §266 b lyder: ”Den der fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindel-se, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel”.
Diskrimination på arbejdsmarkedet
Ifølge dansk lovgivning, skal arbejdsgivere sikre ligebehandling og beskytte mod diskrimination på arbejdspladsen. Alligevel udsættes medborgere med etnisk minoritetsbaggrund for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Kvinder med tørklæde skal i gennemsnit sende 60% flere jobansøgninger end kvinder uden tørklæde, mens minoritetskvinder uden tørklæde skal sende 18% flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive kaldt til samtale.
Ansøgere med mellemøstligt klingende navne skal sende 52 % flere jobansøgninger for at blive kaldt til samtale end danskere med traditionelle navne på trods af helt samme kvalifikationer. Mænd er mere udsatte for diskrimination end kvinder, diskriminationen er mere udbredt på små end på store arbejdspladser, og der er mere diskrimination i den private end i den offentlige sektor.
Diskrimination i politiet
I politiet er en udfordring med etnisk profilering. Det betyder, at danske betjente i langt højere grad henvender sig til etniske minoriteter uden nødvendigvis at have politifagligt belæg for det. Man har således op imod 70% højere risiko for at blive sigtet for noget uden efterfølgende at blive dømt, hvis man er indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, og man har op imod 88 % højere risiko for at blive anholdt, uden efterfølgende at blive dømt.
Hvad siger retsplejeloven?
Retsplejelovens regler kræver, at personer der stoppes af politiet, skal være mistænkt for at gøre noget konkret strafbart. Politiet skal efterfølgende rapportere for, hvorfor personen stoppes og hvad man havde forventet at finde på personen.
Diskrimination i uddannelsessektoren
Diskrimination i Danmark rammer også uddannelsessektoren. En undersøgelse foretaget af Institut for Menneskerettigheder viser, at 29% af praktikvejledere oplever, at virksomheder anvender etnicitet som et kriterie ved til- eller fravalg af praktikanter.
Virksomhederne begrunder oftest deres fravalg af praktikanter med etnisk minoritetsbaggrund med, at de tror, de mangler danske sprogkundskaber (77%), at de ikke kender omgangsformen på danske arbejdspladser (47%), eller at tørklæde ikke menes at passe til virksomhederne (46%).
Når et barn mistrives i skolen, er det markant nemmere at skifte skole, hvis forældrene har et danskklingende navn, fremfor et mellemøstligt. En dansk undersøgelse viser, at 25% af forældrene med et traditionelt dansk navn blev tilbudt en plads på den skole, de ønskede at flytte deres søn til, mens kun 15% af forældre med et mellemøstligt klingende navn blev tilbudt en plads.
Diskrimination i boligsektoren
En undersøgelse viser, at boligsøgende med et mellemøstligt klingende navn har sværere ved at få en lejebolig på det private boligmarked i Danmark end boligsøgende med et danskklingende navn. Boligsøgende med et mellemøstligt klingende navn skal sende 27% flere boligansøgninger end boligsøgende med danskklingende navne og det går særligt udover mænd.
På det almene boligområde er der også diskrimination i form af den såkaldte ghettopakke. Et boligområde defineres nemlig kun som ”ghetto”, hvis der er mere end 50% beboere med ikke-vestlig oprindelse. Når et område kategoriseres som ”ghetto”, gælder der bl.a. anden lovgivning i området end i resten af landet. Dvs. at man på baggrund af sin etniske oprindelse udsættes for forskelsbehandling. Ghettopakken betyder også, at man kan risikere at få opsagt sit lejemål, når boligområder søger at komme af ghettolisten.
Ifølge loven om etnisk ligebehandling er det forbudt at forskelsbehandle indenfor både offentlig og privat virksomhed. Det gælder også i boligsektoren. Dvs. at privatpersoner gerne må have præferencer for, om man fx ønsker at bo med en kvinde frem for en mand, men professionelle udlejere må ikke diskriminere.
Diskrimination på sociale medier
Medborgere med anden etnisk baggrund end dansk, religiøse personer, LGBT-personer, kvinder og offentlige personer er de grupper som udsættes mest for grove kommentarer på Facebook.
Hadefulde ytringer på de sociale medier forekommer oftest i nyhedsopslag om emner som religion og tro, flygtninge, migration og asyl og ligestilling. Hver syvende kommentar på Facebook-trådene hos DR Nyhederne og TV2 Nyhederne, er hadefuld, oftest rettet mod musimer og islam. Tonen på de sociale medier er så hård, at halvdelen af danskerne afholder sig fra at deltage i debatten.
Institutionel diskrimination
Med FN’s verdensmål og særligt 'Verdensmål 10: Mindre Ulighed har Danmark lovet', at diskrimination og diskriminerende love skal bekæmpes. Alligevel stiger omfanget af særlovgivning målrettet minoritetsgrupper. Det bliver typisk karakteriseret som symbolpolitik, og det er ofte på kant med de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Vi mener, at der er tale om institutionel diskrimination fra statens side.
Eksempler:
