Billede
Mellemfolkeligt Samvirkes historie

Vores historie

Mellemfolkeligt Samvirke blev skabt under 2. verdenskrig med det formål at hjælpe mennesker i nød. Uanset, hvem de er. Dengang tog vi den upopulære beslutning at hjælpe tyske flygtninge i krigens kaos. Mennesker, som ingen andre havde lyst til at hjælpe. Og det har været pejlemærket siden for os: Vi hjælper udsatte mennesker uanset herkomst, og vi kæmper for deres rettigheder.

Midt under den tyske besættelse i 1943 foregik et skelsættende møde i en dagligstue i København. Det var under dette møde, at grundstenene til den organisation, vi i dag kender som Mellemfolkeligt Samvirke, blev lagt.

Mødet foregik mellem tre personer, man med en vis ret kan betragte som kernen af de oprindelige grundlæggere; kvækeren Elise Thomsen (1901), statskundskaberen Finn T. B. Friis (1897) og botanikeren Hagbard Jonassen (1903).

Under mødet blev de enige om nødvendigheden af at organisere sig for at bidrage til genopbygningen af det krigshærgede Europa mod slutningen af Anden Verdenskrig.

De havde alle et internationalt udsyn og erfaring med pacifistisk aktivisme. De aftalte, at første skridt på vejen skulle være at samle grupper, der værdimæssigt kunne forenes om et fokus på fredelig forsoning og broderskab - også selvom det ville betyde at række ud mod dem, de var uenige med.

De samlede grupperne Aldrig mere Krig, Kvækersamfundet og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, og sammen oprettede de en forening centreret om de førnævnte værdier.

Sådan lagde de tre stiftere det frø, der senere blev til græsroden Mellemfolkeligt Samvirke, men som på dette tidspunkt gik under et helt andet navn; Fredsvenners Hjælpearbejde.

Navnet kom sig af, at pacifistisk orienterede organisationer på den tid gerne brugte ordet fredsvenner om sig selv. Navngivningen foregik officielt d. 24. januar 1944, som er den dato, der betragtes som Mellemfolkeligt Samvirkes fødselsdag.

Tilslutningen til organisationen i den spæde begyndelse var overvældende, og allerede året efter tog de første fredsvenner til Norge for at hjælpe 600 syge russiske soldater.

Billede
Mandela er en del af Mellemfolkeligt Samvirkes historie

Nelson Mandela besøgte Mellemfolkeligt Samvirke i 1992. 

Det grundlæggende mål for Fredsvenners Hjælpearbejde var at kæmpe for at gøre en forskel for udsatte grupper rundt i Europa og række ud mod de udstødte og marginaliserede.

Bjørn Førde, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke fra 1995-2002, beskriver her, hvordan det frivillige arbejde helt fra begyndelsen har været en central del af organisationens dna:

- Noget af det første, der står i det manifest, Elise Thomsen og de andre grundlæggere skrev i 1944, er: Det her handler ikke om, at du skal ud at tjene penge i opbygningen af Europa efter krigen. Det handler om, at du som menneske forpligter dig til at gøre en forskel.

Grundlæggerne af organisationen bestod hovedsageligt af kvækere, pacifister, antimilitarister og fredsvenner.

De ønskede at kæmpe; ikke med våben og vold, men ved at tage ud i verden og dele deres ressourcer, og ved at skabe forsoning og forståelse på tværs af Europas grænser.

Hvem er kvækerne?

  • Kvækerne – også kaldet Vennernes Religiøse Samfund – er et samfund af kristne med rødder tilbage i 1600-tallets England.
  • I 1990’erne var medlemstallet på verdensplan ca. 200.000.
  • Kvækerne er pacifister og sætter idealer som fred, lighed og sandhed højt. Det viser sig bl.a. i synet på kvinders rettigheder, homoseksuelle og i en udbredt krigsmodstand.
  • Kvækerne er kendt og respekteret for et stort samfundsmæssigt engagement, og de har deltaget i stiftelsen af organisationer som Amnesty International, Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke.
  • I 1947 modtog kvækerne Nobels Fredspris.
Billede
Fra en af de første træningslejre i Fredsvenners Hjælpearbejde i 1946 eller 1947. Tv. Ulla Moltved (dengang Nissen), th. Gudrun Friis.

Fra en af de første træningslejre i Fredsvenners Hjælpearbejde i 1946 eller 1947. Tv. Ulla Moltved (dengang Nissen), th. Gudrun Friis. 

Hjælp til dem, som ingen andre ville hjælpe

Mellemfolkeligt Samvirke kom til verden i slutningen af Anden Verdenskrig, og en af de første indsatser, organisationen stod for, var at hjælpe tyske soldater og flygtninge, til trods for at ingen andre ville hjælpe dem.

I maj 1945 kunne den centrale forsoningstanke for alvor stå sin prøve.

Her steg 300 stærkt forkomne flygtninge af tåget i Vrå i Nordjylland på flugt fra et Europa smadret af krig. Flygtningene var hovedsageligt tyskere og tysktalende, og derfor var lysten til at hjælpe meget lille hos de lokale i området.

Flygtningene blev indkvarteret i kummerlige lejre og nogle af dem, heriblandt børn, døde af sult og sygdom efter kort tid.

Fredsvenners Hjælpearbejde nægtede imidlertid at acceptere, at flygtningene sygnede hen uden hjælp, og en gruppe mennesker herfra engagerede sig derfor i lejrene og skaffede medicin og mad til de tyske flygtninge.

Et nyt navn til en ny tid

Foreningens stiftere havde aldrig haft til hensigt at skabe en ny humanitær organisation. Men virkeligheden var, at det i de tidlige efterkrigsår var nødvendigt at fokusere på det helt konkrete nødhjælpsarbejde, hvorfor det humanitære arbejde i Europa i organisationens første år var omdrejningspunktet.

Den overordnede målsætning for fredsvennernes stiftere var dog at satse på det mellemfolkelige samarbejde, der skulle skabe dialog om forsoning og forståelse på tværs af landegrænser – også uden for Europa. Med krigen på afstand besluttede de i foråret 1949 at tage springet, og organisationen ændrede navn til Mellemfolkeligt Samvirke, hvormed de gjorde det tydeligt udadtil, hvad der fremover ville være i fokus.

Mellemfolkeligt arbejde uden for Europa

Da krigen var slut, vendte Mellemfolkeligt Samvirke opmærksomheden mod det mellemfolkelige arbejde uden for Europa - I første omgang med uddannelsesprojekter i Ghana og Indien.

I samme periode arbejdede Mellemfolkeligt Samvirke også for at få grundlagt et dansk statsligt bistandssamarbejde med udviklingslande. Det lykkedes i 1962 med vedtagelsen af ’Lov om teknisk samarbejde med udviklingslande’, som grundlagde det vi i dag som kender som Danida.
 
Det var vigtigt, at der var et stærkt folkeligt element i det nye bistandssamarbejde. Mellemfolkeligt Samvirke tog derfor initiativ til at skabe programmet ’Dansk Ungdoms U-landsarbejde’, som de lykkedes med at få statsstøtte til som del af den nye bistandslov. Gennem programmet blev unge frivillige sendt til Tanzania, Kenya og Nigeria med motivationen om at hjælpe og dele ressourcer med den lokale befolkning, da der var akut mangel på faglært arbejdskraft. Da de frivillige vendte hjem, lavede de oplysningsarbejde i Danmark.

Samme år lancerede Mellemfolkeligt Samvirke den første landsdækkende ’ulandsindsamling’, som skulle oplyse og skabe folkelig opbakning til den nye statslige udviklingsbistand.

I 70’erne og 80’erne udviklede Mellemfolkeligt Samvirke sig til en medlemsorganisation med mange aktiviteter i Danmark, organiseret af lokalgrupper. I 90’erne var den store sejr at sikre, at der udover udviklingsbistand, også blev givet miljø & katastrofebistand.
 
I 2010 blev Mellemfolkeligt Samvirke medlem af ActionAid International – en global føderation. Dette betød, at vi nedlagde vores egne kontorer i dele af verden og flyttede en stor del af vores magt til syd. Vi tog et særligt ansvar for at organisere og træne unge på tværs af kloden, og begyndte derfor aktivt at oprette Globale Platforme - vores koncept for træning af unge aktivister i vores partnerlande.
 
Efter vedtagelsen af FN’s Verdensmål i 2015 vælger vi aktivt at være med til at udbrede disse, bl.a. gennem kampagner og foredrag på landets skoler og gymnasier.
 

Bliv medlem

Kampen lever gennem støtte fra vores 20.000 engagerede medlemmer. Bliv en del af kampen. Bliv medlem nu.

I Mellemfolkeligt Samvirke kæmper vi for en mere retfærdig og bæredygtig verden. Her er din støtte afgørende.