Billede
Sammen om retssagen banner

Bliv klogere på retssagen

Kom med til foredrag den 18. februar, hvor vi fortæller om retssagen, hvor vi har lagt sag an mod regeringen for at stoppe den danske våbeneksport til Israel. 

Tirsdag den 18. februar kan du høre om baggrunden for den retssag, som vi anlagde sidste år mod den danske regering. Her gik vi sammen med Amnesty International, Oxfam Denmark og ngo'en Al-Haq for at få regeringen til at stoppe våbeneksporten til Israel. 

I slutningen af februar 2025 skal Østre Landsret derfor tage stilling til to juridiske spørgsmål. Det ene spørgsmål handler om såkaldt retlig interesse, altså om vi som organisationer er de rette til at sagsøge den danske stat for at eksportere våben til Israel, og det andet handler om opsættende virkning, altså hvorvidt våbeneksporten til Israel skal sættes på pause, så længe retssagen er i gang. 

Kampagneleder Oliver de Mylius holder et oplæg om baggrunden for retssagen, processen for de kommende retsmøder og vejen videre herfra. Det store spørgsmål i retssagen omhandler hvorvidt eksporten er i strid med internationale regler for våbeneksport, fordi Danmark med sine våbenleverancer risikerer at bidrage til mulige krigsforbrydelser i Gaza. Vi har bedt de danske domstole vurdere. 

Hvornår: Tirsdag den 18. februar kl. 17
Hvor: Fælledvej 12, bygning C

 

OBS - TILMELDING ER LUKKET.