
Katastrofer og nødhjælp
Når katastrofer rammer, er den hurtige nødhjælp ofte altafgørende. Du kan sikre, at vi har penge til dette arbejde ved at støtte vores katastrofefond.
Mellemfolkeligt Samvirke er en del af ActionAid. Derfor er vi tilstede i mange lande og kan hurtigt rykke ud med nødhjælp, når naturkatastrofer, sult, tørke, etniske udrensninger og lignende katastrofer rammer.
Vores indsats handler om at redde liv, beskytte menneskers rettigheder og støtte de ramte samfund, så de er stærkere efter genopbygningen, end før katastrofen ramte.
Katastrofearbejdet i 2018:
- 22 katastrofer blev der reageret på.
- 755.277 mennesker fordelt over Asien, Afrika og Mellemøsten modtog katastrofe- og nødhjælp.
Sådan hjælper vi blandt andet

Sådan gør støtten en forskel i Nepal
MS’ nødhjælp er nået ud til over 127.000 jordskælvsofre, både i hovedstaden og i mindre landsbyer, hvor nødhjælpen sjældent når ud.

Trygge rum til flygtningebørn
Familier med små børn flygter fra krigen i Syrien til umenneskelige forhold uden vand og toiletter på Lesbos. Mellemfolkeligt Samvirke sætter ind med livsvigtige forsyninger til familierne og trygge rum til de traumatiserede børn.

NØDHJÆLPEN NÅR FREM TIL OFRENE FOR TØRKEN
Mere end 12 millioner mennesker sulter i Somalia, Etiopien og Kenya på grund af ekstrem tørke i Østafrika.

HJÆLPEN NÅR FREM TIL ROHINGYAERNE
Sammen med ActionAid i Bangladesh har vi nu hjulpet over 10.000 rohingyaer med livsnødvendigt nødhjælp.