MS' historie

MS blev stiftet den 24. januar 1944 under navnet "Fredsvenners Hjælpearbejde" for at arbejde med forsoning og genopbygning af det krigshærgede Europa.
I 1949 fik foreningen sit nuværende navn, Mellemfolkeligt Samvirke.
I starten stod MS for nødhjælp i bl.a. Norge (1945-47), Finland (1946-52), i Polen, Østrig og Tyskland (1946-48). MS har arrangeret arbejdslejre siden 1946, lavet landsbyudvikling i Italien (1953-59) og i Indien (1959-69). Desuden var MS aktiv i hjælpen til ungarske flygtninge (1956-60), byggede højskoler i Ghana i (1958-63), samlede ind til fordel for Sydafrika (1960) og var førende i Landsindsamlingen Danmarks U-landshjælp (1961-63).
I 1963 fik MS statsstøtte til at udsende det første hold såkaldte u-landsfrivillige til Østafrika - den personelbistand, der efterhånden blev en rygrad i MS' udviklingsarbejde i Syd. I 1974 blev MS omdannet til en åben medlemsforening. I dag har MS over 8000 personlige medlemmer og ca. 65 organisationer som medlemmer.
Artikler om MS' historie
Mandela til morgenmad hos MS
I 1992 spiste Mandela morgenmad hos MS og sagde tak til ngo-miljøet i Skandinavien, som havde støttet ANC og kampen mod apartheid. Nu er han gået bort men står stadig som en lysende inspiration i kampen mod fattigdom.
En gård fuld af minder
I 1963 blev de første ulandsfrivillige sendt ud i verden med Mellemfolkeligt Samvirke. Omkring 200 mennesker med tilknytning til programmet mødtes og sendte tankerne på en lang rejse tilbage i tiden.
"Jeg kunne godt lide fredsarbejde og tanken om at hjælpe"
91-årige Ulla Moltveds udenlandske hjælpearbejde begyndte med Mellemfolkeligt Samvirke, siden hjalp hun til i Tyskland efter Anden Verdenskrig. I dag tror hun stadig på, at mødet mellem mennesker kan forhindre krige og ufred.
"Vi blev så ofte inviteret til indisk musik og dans i landsbyerne"
En ny verden åbnede sig for Olav Liengård, da han kom til Indien i 1964 som en af de allerførste MS-frivillige. Det blev en tur, der tændte et mellemfolkeligt lys, som stadig brænder i dag.