Stop våbeneksport til Israel
Trods gentagne advarsler om muligt folkedrab fra flere humanitære organisationer og FN’s højeste domstol fortsætter den danske stat med at tillade våbeneksport til Israel. Derfor har vi sammen med Amnesty International, Oxfam Danmark og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq sagsøgt staten.

Angrebene er ikke blot ude af proportioner. De udgør også en alvorlig overtrædelse af krigens love ved at ramme civile, hospitaler og civil infrastruktur. Desuden forhindrer de FN og humanitære organisationer i at levere nødhjælp. Selv Den Internationale Domstol har udtrykt begrundet mistanke om, at Israel begår folkedrab i Gaza.
Til trods for dette fortsætter den danske stat ufortrødent med direkte og indirekte våbeneksport til Israel. Danmark har lovmæssigt forpligtet sig til folkeretten og til at forhindre, at våbensalg bidrager til krigsforbrydelser og folkedrab. Oxfam Holland har allerede vundet en retssag om at stoppe våbeneksport til Israel, og Danmark er bundet af de samme internationale regler som Holland. Nemlig FN’s Våbenhandelstraktat og EU’s Fælles Regler om Våbeneksport.
Ved at stævne staten ønsker vi at beskytte civilbefolkningen i Gaza og sikre, at Danmark overholder folkeretten.