Anerkend Palæstina

Vi ved, at underskrifter kan skabe forandring. Det er lykkes før, og det kan lykkes igen! Med dem kan vi vise, at vi er mange, der står bag den palæstinensiske befolkning. Vi kan lægge et pres på de politikere, der reelt kan gøre en forskel. 

Næste skridt for denne indsamling er at overdrage underskrifterne til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Vi vil vise, at borgere i Danmark mener, at palæstinenserne har ret til selvstændighed.

Underskrifterne viser også, at der er et presserende behov for at tale imod annekteringen af Palæstina og angreb og drab på palæstinensiske civile. Derudover gør vi det sammen klart for den danske regering, at Danmark skal reagere på annekteringen på samme måde som når for eksempel Rusland annekterer andre staters territorium. I årtier har der været straffrihed på trods af alvorlige overtrædelser af internationale konventioner fra det israelske militær, politi og illegale bosættere. Nu har den israelske regering krydset en rød linje, og det er på tide at sige, at nok er nok.
 

Israels nye højrenationalistiske regering, med premierminister Netanyahu i spidsen, har nu taget det endelige skridt i annekteringen af Palæstina. I regeringsgrundlaget for den mest højreorienterede, ekstremistiske, religiøse og nationalistiske regeringen nogensinde i Israels historie står der: “Det jødiske folk har en eksklusiv og umistelig ret til alle dele af landet Israel. Regeringen vil fremme og udvikle bosættelsen af alle dele af Israels land - i Galilæa, Negev, Golan og Judæa og Samaria”. 

Genève-konvention gør det klart, at et land annekterer et andet land, når den militære besættelse overføres til civil magt. Det endelige skridt mod dette blev taget, da ansvaret for Vestbredden blev overdraget fra forsvarsministeren (militær magt) til finansministeren Bezalel Smotrich (civil magt) i februar 2023. Det betyder, at Israel juridisk er gået fra at være en besættelsesmagt til at annektere Palæstina. 
 
FN fastslog i 2020, at Israel systematisk har engageret sig i ulovlige aktiviteter, der svarer til en annektering af palæstinensisk jord og stærkt begrænset det palæstinensiske folks udøvelse af deres ret til selvbestemmelse og uafhængighed i deres hjemland i årtier. De ulovlige bosættelser, massetvangsforflyttelser af palæstinensere og apartheid i form af racesegregering er både imod Geneve Konventionen og Rom Statuetten under den Internationale Straffedomstol og betegnes som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. I FN-kritikken fra 2020 blev der udtrykt bekymring for, at den foreslåede annekteringsplan ville skabe et "21. århundredes apartheid".

Snesevis af internationale institutioner som FN, IMF og Verdensbanken har alle dokumenteret, at Palæstina opfylder kriterierne for uafhængighed, ligesom 137 lande verden over har anerkendt Palæstina som en uafhængig og suveræn stat.

Særligt i lyset af eskaleringen af drab, fordrivelser og annektering vil en anerkendelse af Palæstina sende et stærkt politisk signal til parterne om, at en fredsaftale og en to-statsløsning er presserende. 

Samtidig vil det styrke de allerede hårdt prøvede fredskræfter på begge sider. Kun en fred baseret på international lov og respekt for menneskerettighederne kan være varig. 

På trods af annekteringen af Palæstina har Danmark foretaget en milliardinvestering i det israelske våbenfirma Elbit, hvis våbensystemer har været medvirkende til menneskerettighedskrænkelser og overgreb på palæstinensere. Det er bekymrende, og det er på tide, at Danmark tager stilling i forhold til den israelsk-palæstinensiske konflikt på en måde, der står vagt om danske værdier som menneskerettigheder og demokrati.

Vi er kritiske over for den nye israelske regering, som er den mest højreorienterede, religiøse og nationalistiske regering, vi har set i årevis. Vi er blandt andet kritiske, fordi regeringen lige nu tager initiativer til lovændringer, der truer demokratiet. 

Den nye israelske regering har åbent sagt, at de ikke vil stoppe bosættelserne på Vestbredden - som er palæstinensisk territorium. Den israelske premierminister har gjort det klart, at opførelsen af bosættelser vil fortsætte. Netanayhu tweetede: "Der er ikke og vil ikke være nogen fastfrysning af byggeriet... Byggeri og godkendelser i Judæa og Samaria vil fortsætte i henhold til den oprindelige tidsplan" . 

Siden starten af 2023 har israelske styrker og bosættere angrebet flere byer, hvor de har skudt og dræbt civile og nedbrændt huse. Allerede i slutningen af februar 2023, havde 60 palæstinensere mistet livet i denne eskalering og 11 menneskesker mistede livet som følge af palæstinensiske angreb.    

Vi arbejder både på lokalt, nationalt og internationalt niveau. I palæstina er vi til stede på Vestbredden, i Østjerusalem og Gazastriben. 

Siden 2007 har vi støttet den palæstinensiske befolkning i at opretholde et værdigt levegrundlag, særligt med fokus på unge og unge, kvinder og marginaliserede befolkningsgrupper for eksempel internt fordrevne og flygtninge. Vi understøtter befolkningen i at være aktive forandringsaktører og opbygge et civilsamfund, der kan kræve deres rettigheder og holde de lokale palæstinensiske myndigheder til ansvar. 
 

Bestemt. Israelerne har lige så meget krav på sikkerhed som palæstinenserne. Vi i Mellemfolkeligt Samvirke er yderst opmærksomme på, at der stadig er lande i Mellemøsten, som ikke anerkender Israels ret til at eksistere som stat. Det jødiske folk er et af de mest forfulgte folkeslag i moderne verdenshistorie. Gennem århundreder har jøderne, især i Europa, været udsat for blodige angreb på deres ukrænkelige ret til et liv i sikkerhed.

Mellemfolkeligt Samvirke fordømmer alle former for vold rettet mod civile. Israels ret til at eksistere er helt og aldeles uimodsagt fra Mellemfolkeligt Samvirkes side.

Selvom man kunne mene, at Israelerne bare forsvarer sig, er det vigtigt at huske på, at det er Israel, der besætter de palæstinensiske territorier. Oveni er de systematiske overgreb på palæstinenserne så alvorlige, at de af FN betegnes som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. 

Efter et besøg på Vestbredden i februar 2023 har flere EU Parlamentarikere i udtrykt dyb bekymring over menneskerettighedssituationen i de besatte palæstinensiske områder. Delegationen kritiserede kraftigt bosættervolden og de seneste angreb fra besættelsens militære styrker i Nablus. Ligeledes fordømte de overførslen af den civile administration over de besatte palæstinensiske områder fra militæret til minister Smotrich og kaldte det for “en de jure annektering”.

Der er en stor ubalance når det kommer til konflikten mellem Israel og Palæstina og her viser tabstallene sit klare billede: fra 1. januar 2008 til 26. februar 2023 er omkring 6243 palæstinensere døde i volden under besættelsen af Palæstina. Fra israelsk side er tabet blevet anslået til at være omkring 289 personer. Som en del af eskaleringen af angreb i 2023 er flere byer på Vestbredden blevet angrebet af israelske styrker og bosættere, der har dræbt i alt 60 palæstinensere. I samme periode er 11 personer dræbt som følge af palæstinensiske angreb. 

Vi er en politisk organisation med en menneskerettighedsbaseret tilgang. Ikke partipolitisk, men politisk, fordi vi gerne vil ændre nogle ting i samfundet. Vi støtter realiseringen af det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse, og derfor giver det al mulig mening at sige fra, når denne ret systematisk krænkes under den israelske besættelse og annekteringen. For os er det et spørgsmål om international ret. Ganske enkelt. Vores udviklingsarbejde i de besatte palæstinensiske områder går hånd i hånd med kampen mod besættelsen og annekteringen af Vestbredden og Østjerusalem og blokaden af Gaza-striben.

MS indtager slet ikke en politisk holdning til fordel for nogen part i konflikten. Og slet ikke til fordel for en bevægelse, der optræder på EU's liste over terrororganisationer. Vi er kun optaget af at forsvare den palæstinensiske civilbefolknings rettigheder. Overordnet set forsvarer vi i konflikten fuldt ud palæstinensernes ret til national selvbestemmelse inden for en sammenhængende og levedygtig stat, som Israel og det palæstinensiske selvstyre har forpligtet sig til at arbejde for siden 1993.

Israelske bosættelser på Vestbredden og Østjerusalem er ulovlige. De bryder utvetydigt international humanitær lov, og de udgør samtidig en væsentlig hindring for fred mellem Israel og palæstinenserne. Det slog FN's Sikkerhedsråd fast i december 2016 med resolution 2334, som kalder bosættelserne "illegitime" og en "hindring for fred".

Bosættelsespolitikken skaber udbredt fattigdom og fratager palæstinenserne deres jordbesiddelser, som de har haft i generationer. Bosættelserne underminerer mulighederne for en holdbar to-statsløsning langs de såkaldte 1967-grænser.