Billede
Aktion for Palæstina

Anerkend Palæstina

Danmark bør anerkende Palæstina som en ligeværdig diplomatisk part i det internationale samfund.

Vi behandler dine oplysninger sikkert. Du vil høre fra os via e-mail, sms, telefon og annoncer om vores aktiviteter, indsamlinger og medlemshvervning, som du altid kan framelde dig via medlemsservice@ms.dk. Vi indsamler informationer til analyser og til at forbedre vores kommunikation med dig. Læs mere i vores datapolitik her.

Danmark bør anerkende Palæstina som en ligeværdig diplomatisk part i det internationale samfund.

Den israelske regering betegnes som den mest højre-nationalistiske i israelsk historie. Palæstinensernes i forvejen begrænsede rettigheder er under alvorligt pres. Allerede inden angrebet den 7. oktober så vi en voldsom stigning i ulovlige bosættelser, bosættervold og krænkelser af palæstinensernes basale rettigheder. Både i Gaza og på Vestbredden.

Derfor er det vigtigere end nogensinde, at den danske regering kræver annekteringen stoppet, samtidigt med at de bakker op om en to-statsløsning.

Det er på tide, Danmark sender et stærkt signal og anerkender Palæstina.

Hvorfor skal Danmark anerkende Palæstina?

Skiftende danske regeringer har i mere end 20 år officielt støttet etableringen af en sammenhængende og bæredygtig palæstinensisk stat som del af en tostatsløsning mellem Israel og palæstinenserne. Det har blandt andet resulteret i millioner af danske udviklingskroner, der er gået til opbygning af civilsamfund og institutioner. Det hele med sigte på Palæstinas fremtidige selvstændighed.

Stribevis af internationale institutioner som FN, IMF og Verdensbanken har alle dokumenteret, at Palæstina lever op til kriterierne for selvstændighed, ligesom 137 lande verden over har anerkendt Palæstina som selvstændig og suveræn stat.

De ulovlige bosættelser tager til med regeringens samtykke, mens vold og drab mod civile palæstinensere eskalerer. Der er et akut behov for handling fra det internationale samfund for at sætte en stopper for straffriheden. Imens har årtiers forsøg på at videreføre de strandede politiske forhandlinger mellem parterne vist sig forgæves. Udsigten til en reel og bæredygtig tostatsløsning bliver mindre og mindre for hvert år.

En anerkendelse af Palæstina vil sende et stærkt politisk signal til parterne om, at en fredsaftale haster. Samtidig vil det styrke de i forvejen hårdt prøvede fredskræfter på begge sider. Kun en fred baseret på international lov og med respekt for menneskerettighederne kan være varig. Den over 50 år lange militære besættelse må høre op, og det er på tide, at vi i Danmark træder mere politisk i karakter i forhold til den israelsk-palæstinensiske konflikt.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvorfor siger I, at Palæstina annekteres?

Israels højrenationalistiske regering, med premierminister Netanyahu i spidsen, tog allerede inden angrebet den 7. oktober det endelige skridt i annekteringen af Palæstina. I regeringsgrundlaget for den mest højreorienterede, ekstremistiske, religiøse og nationalistiske regeringen nogensinde i Israels historie står der: “Det jødiske folk har en eksklusiv og umistelig ret til alle dele af landet Israel. Regeringen vil fremme og udvikle bosættelsen af alle dele af Israels land - i Galilæa, Negev, Golan og Judæa og Samaria”. 

Genève-konvention gør det klart, at et land annekterer et andet land, når den militære besættelse overføres til civil magt. Det endelige skridt mod dette blev taget, da ansvaret for Vestbredden blev overdraget fra forsvarsministeren (militær magt) til finansministeren Bezalel Smotrich (civil magt) i februar 2023. Det betyder, at Israel juridisk er gået fra at være en besættelsesmagt til at annektere Palæstina. 
 
FN fastslog i 2020, at Israel systematisk har engageret sig i ulovlige aktiviteter, der svarer til en annektering af palæstinensisk jord og stærkt begrænset det palæstinensiske folks udøvelse af deres ret til selvbestemmelse og uafhængighed i deres hjemland i årtier. De ulovlige bosættelser, massetvangsforflyttelser af palæstinensere og apartheid i form af racesegregering er både imod Geneve Konventionen og Rom Statuetten under den Internationale Straffedomstol og betegnes som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. I FN-kritikken fra 2020 blev der udtrykt bekymring for, at den foreslåede annekteringsplan ville skabe et "21. århundredes apartheid".

Hvorfor kan Danmark gøre en forskel?

Snesevis af internationale institutioner som FN, IMF og Verdensbanken har alle dokumenteret, at Palæstina opfylder kriterierne for uafhængighed, ligesom 137 lande verden over har anerkendt Palæstina som en uafhængig og suveræn stat.

Særligt i lyset af eskaleringen af drab, fordrivelser og annektering vil en anerkendelse af Palæstina sende et stærkt politisk signal til parterne om, at en fredsaftale og en to-statsløsning er presserende. 

Samtidig vil det styrke de allerede hårdt prøvede fredskræfter på begge sider. Kun en fred baseret på international lov og respekt for menneskerettighederne kan være varig. 

På trods af annekteringen af Palæstina har Danmark foretaget en milliardinvestering i det israelske våbenfirma Elbit, hvis våbensystemer har været medvirkende til menneskerettighedskrænkelser og overgreb på palæstinensere. Det er bekymrende, og det er på tide, at Danmark tager stilling i forhold til den israelsk-palæstinensiske konflikt på en måde, der står vagt om danske værdier som menneskerettigheder og demokrati.

Hvorfor er I kritiske over for den israelske regering?

Vi er kritiske over for den israelske regering, som er den mest højreorienterede, religiøse og nationalistiske regering, vi har set i årevis. 

Den nuværende israelske regering har åbent sagt, at de ikke vil stoppe bosættelserne på Vestbredden - som er palæstinensisk territorium. Den israelske premierminister har gjort det klart, at opførelsen af bosættelser vil fortsætte. 

Siden starten af 2023 har israelske styrker og bosættere angrebet flere byer, hvor de har skudt og dræbt civile og nedbrændt huse.

Laver MS udviklingsarbejde i Palæstina?

Vi arbejder både på lokalt, nationalt og internationalt niveau. I palæstina er vi til stede på Vestbredden, i Østjerusalem og Gazastriben. 

Siden 2007 har vi støttet den palæstinensiske befolkning i at opretholde et værdigt levegrundlag, særligt med fokus på unge og unge, kvinder og marginaliserede befolkningsgrupper for eksempel internt fordrevne og flygtninge. Vi understøtter befolkningen i at være aktive forandringsaktører og opbygge et civilsamfund, der kan kræve deres rettigheder og holde de lokale palæstinensiske myndigheder til ansvar. 
 

Har Israel ikke ret til sikkerhed som alle andre?

Israelerne har lige så meget krav på sikkerhed som palæstinenserne. Vi i Mellemfolkeligt Samvirke er yderst opmærksomme på, at der stadig er lande i Mellemøsten, som ikke anerkender Israels ret til at eksistere som stat. Det jødiske folk er et af de mest forfulgte folkeslag i moderne verdenshistorie. Gennem århundreder har jøderne, især i Europa, været udsat for blodige angreb på deres ukrænkelige ret til et liv i sikkerhed.

Mellemfolkeligt Samvirke fordømmer alle former for vold rettet mod civile. Israels ret til at eksistere er helt og aldeles uimodsagt fra Mellemfolkeligt Samvirkes side.

Forsvarer israelerne ikke bare sig selv?

Selvom man kunne mene, at Israelerne bare forsvarer sig, er det vigtigt at huske på, at det er Israel, der besætter de palæstinensiske territorier. Oveni er de systematiske overgreb på palæstinenserne så alvorlige, at de af FN betegnes som forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. 

Efter et besøg på Vestbredden i februar 2023 har flere EU Parlamentarikere i udtrykt dyb bekymring over menneskerettighedssituationen i de besatte palæstinensiske områder. Delegationen kritiserede kraftigt bosættervolden og de seneste angreb fra besættelsens militære styrker i Nablus. Ligeledes fordømte de overførslen af den civile administration over de besatte palæstinensiske områder fra militæret til minister Smotrich og kaldte det for “en de jure annektering”.

Der er en stor ubalance når det kommer til konflikten mellem Israel og Palæstina og her viser tabstallene sit klare billede: fra 1. januar 2008 til 26. februar 2023 er omkring 6243 palæstinensere døde i volden under besættelsen af Palæstina. Fra israelsk side er tabet blevet anslået til at være omkring 289 personer. Som en del af eskaleringen af angreb i 2023 er flere byer på Vestbredden blevet angrebet af israelske styrker og bosættere, der har dræbt i alt 60 palæstinensere. I samme periode er 11 personer dræbt som følge af palæstinensiske angreb. 

Hvorfor engagerer MS sig politisk i den israelsk-palæstinensiske konflikt? Jeg troede, I var apolitiske.

Vi er en politisk organisation med en menneskerettighedsbaseret tilgang. Ikke partipolitisk, men politisk, fordi vi gerne vil ændre nogle ting i samfundet. Vi støtter realiseringen af det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse, og derfor giver det al mulig mening at sige fra, når denne ret systematisk krænkes under den israelske besættelse og annekteringen. For os er det et spørgsmål om international ret. Ganske enkelt. Vores udviklingsarbejde i de besatte palæstinensiske områder går hånd i hånd med kampen mod besættelsen og annekteringen af Vestbredden og Østjerusalem og blokaden af Gaza-striben.

Hvad mener MS om Hamas? Kan I anerkende en terrorbevægelse?

MS indtager slet ikke en politisk holdning til fordel for nogen part i konflikten. Og slet ikke til fordel for en bevægelse, der optræder på EU's liste over terrororganisationer. Vi er kun optaget af at forsvare den palæstinensiske civilbefolknings rettigheder. Overordnet set forsvarer vi i konflikten fuldt ud palæstinensernes ret til national selvbestemmelse inden for en sammenhængende og levedygtig stat, som Israel og det palæstinensiske selvstyre har forpligtet sig til at arbejde for siden 1993.

Hvorfor siger I, at bosættelserne er ulovlige?

Israelske bosættelser på Vestbredden og Østjerusalem er ulovlige. De bryder utvetydigt international humanitær lov, og de udgør samtidig en væsentlig hindring for fred mellem Israel og palæstinenserne. Det slog FN's Sikkerhedsråd fast allerede i december 2016 med resolution 2334, som kalder bosættelserne "illegitime" og en "hindring for fred".

Bosættelsespolitikken skaber udbredt fattigdom og fratager palæstinenserne deres jordbesiddelser, som de har haft i generationer. Bosættelserne underminerer mulighederne for en holdbar to-statsløsning langs de såkaldte 1967-grænser.

Hvorfor indsamler I underskrifter?

Med din underskrift er du med til at lægge pres på magthaverne. Gang på gang har vi set, at folkeligt pres virker, når vi vil skabe forandring. Vi tager din underskrift med, når vi vil have magthaverne i tale. Sammen kan vi sørge for, at de lytter. 

 

Hvorfor beder I om telefonnummer?

Støtte og donationer fra mennesker som dig er altafgørende for vores arbejde. Derfor vil vi rigtig gerne ringe til dig og spørge, om du har lyst til at blive medlem. Vi vil også ca. én gang om måneden sende dig en SMS, der giver dig mulighed for at støtte vores arbejde.

Vi ved, at hvis vi ikke spørger, får vi ikke flere medlemmer. Derfor er det ikke muligt at afgive din underskrift uden et telefonnummer. Du kan dog altid frabede dig opkald og SMS'er ved at skrive til medlemsservice@ms.dk.