Billede
Kulminedrift

Fossilfri finans

SKRIV UNDER: Banker, pensionsselskaber og kapitalforvaltere investerer milliarder i selskaber, der bygger nye kulminer og olie- og gasfelter. Stik imod både Parisaftalen og klimavidenskaben. Det kan ikke være rigtigt, når vi står midt i en klimakatastrofe, der er ved at løbe løbsk.

Vi behandler dine oplysninger sikkert. Du vil høre fra os via e-mail, sms, telefon og annoncer om vores aktiviteter, indsamlinger og medlemshvervning, som du altid kan framelde dig via medlemsservice@ms.dk. Vi indsamler informationer til analyser og til at forbedre vores kommunikation med dig. Læs mere i vores datapolitik her.

SKRIV UNDER: Banker, pensionsselskaber og kapitalforvaltere investerer milliarder i selskaber, der bygger nye kulminer og olie- og gasfelter. Stik imod både Parisaftalen og klimavidenskaben. Det kan ikke være rigtigt, når vi står midt i en klimakatastrofe, der er ved at løbe løbsk.

Vi skal alle tage ansvar i klimakampen – og det gør vi. Danskere kører elbiler og sorterer affald som aldrig før. Virksomheder omstiller produktionen, og kommuner investerer i bæredygtige løsninger. Men én sektor slipper uden om: finanssektoren.

Banker, pensionsselskaber og kapitalforvaltere investerer milliarder i selskaber, der bygger nye kulminer og olie- og gasfelter. Stik imod både Parisaftalen og klimavidenskaben.

Den danske finanssektor er ansvarlig for udledninger på over 100 millioner tons CO₂. Det er mere end det dobbelte af hele Danmarks samlede årlige udledning! Alligevel er den ikke omfattet af klimaloven.

Det er på tide, at vi får sat grænser for den sektor, der har mest magt over vores fremtid – men som er helt udenfor klimalovens rækkevidde.

Vores politiske krav

  1. Finanssektoren skal omfattes af klimaloven 
    Det skal ikke være frivilligt for banker og pensionsselskaber at tage ansvar. Det er forsøgt, og det virker ikke.
     
  2. Stop for investeringer i ny fossil produktion 
    Banker og pensionskasser skal ikke have lov til at finansiere selskaber, der udvikler nye kulminer, olie- og gasfelter, og som dermed ifølge både FN og Det Internationale Energiagentur modarbejder Parisaftalen.
     
  3. Mål for reduktion af finanssektorens udledninger 
    Vi kræver, at der sættes et konkret mål: finanssektorens finansierede udledninger skal reduceres med 60-70 % i 2030. 

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor skal finanssektoren med i klimaloven?

Fordi det er her de store penge flyder. Banker og pensionsselskaber finansierer projekter, der kan få enorm betydning for klimaet – både positivt og negativt. Hvis vi skal nå vores klimamål, er vi nødt til at stille krav til dem, der bestemmer, hvor pengene går hen. 

Bidrager finanssektoren virkelig så meget til udledningerne?

Ja. Investeringer i fossile selskaber er knyttet til enorme CO₂-udledninger. Alene danske finansinstitutioner er ansvarlige for over 100 millioner tons CO₂ om året – det er mere end det dobbelte af hele Danmarks samlede udledninger.

Er der ikke allerede mange grønne investeringer i gang?

Jo, og det er positivt. Men samtidig investeres der stadig mange milliarder i fossil energi – og så længe det er tilladt, vil den grønne omstilling blive modarbejdet af pengestrømme i den forkerte retning.

Hvad mener I med, at finanssektoren skal stoppe med at investere i “ny fossil energi”?

Vi kræver, at banker og pensionsselskaber stopper med at finansiere selskaber der udvikler nye projekter, der udvider udvindingen af olie, kul og gas – fx nye oliefelter, kulminer eller kulkraftværker. Det er præcis det, som både Parisaftalen og Det Internationale Energiagentur siger, vi skal stoppe, hvis vi vil holde os under 1,5 graders opvarmning.

Eksisterende fossil infrastruktur vil være en del af energisystemet i en overgang – men der skal ikke bygges nyt. Derfor er det afgørende, at finanssektoren stopper med at kaste penge efter det.

Hvorfor beder I om telefonnummer?

Støtte og donationer fra mennesker som dig er altafgørende for vores arbejde. Derfor vil vi rigtig gerne ringe til dig og spørge, om du har lyst til at blive medlem. Vi vil også ca. én gang om måneden sende dig en SMS, der giver dig mulighed for at støtte vores arbejde.

Vi ved, at hvis vi ikke spørger, får vi ikke flere medlemmer. Derfor er det ikke muligt at afgive din underskrift uden et telefonnummer. Du kan dog altid frabede dig opkald og SMS'er ved at skrive til medlemsservice@ms.dk.

Gør det en forskel, at jeg skriver under?

Ja! Når mange skriver under, kan det lægge pres på politikerne og være med til at skabe reel forandring. Tidligere har store underskriftsindsamlinger spillet en vigtig rolle – blandt andet bidrog et borgerforslag med over 50.000 underskrifter til, at Danmark overhovedet fik en klimalov. Nu vil vi sikre, at også finanssektoren bliver omfattet af klimaloven. Og din underskrift er med til at vise, at kravet har folkelig opbakning.