Fotograf: André Thorup
GHETTOPAKKEN DISKRIMINERER!
SKRIV UNDER OG KRÆV HANDLING.
Beboernes etnicitet er det afgørende kriterie, når politikerne udpeger udsatte boligområder som 'ghettoer'.
Det er problematisk. Det skaber afstand. Og det udskammer mennesker. Både FN og flere eksperter har udtalt, at det er i strid med menneskerettighederne.
Ordet 'ghetto' stigmatiserer en hel gruppe mennesker, bare fordi de bor et bestemt sted.
Vi er i konstant dialog med politikerne. Og med din underskrift er vi ét skridt tættere på målet om at få politikerne til at afskaffe etnicitetskriteriet og droppe ordet 'ghetto' helt.
Vores politiske krav:
- Fjern ghettolistens kriterie om, at andelen af beboere med ikke-vestlig etnisk baggrund overstiger 50%
- Arbejd aktivt for at styrke beboerdemokratiet i udsatte boligområder
- Lav en handlingsplan mod alle former for diskrimination
Skriv under og lad os vise, at vi ikke finder os i, at mennesker diskrimineres på grund af deres bopæl og deres etnicitet!
SKRIV UNDER:
Hvad er ghettolisten?
Ghettolisten er en liste over boligområder, som ifølge Transport- og Boligministeriet kan karakteriseres som ghettoområder og hårde ghettoområder i Danmark. Ministeriet udgiver listen hvert år i december.
Kriterierne for, hvornår et boligområde havner på ghettolisten omfatter bl.a. beboernes etniske baggrund, indkomstniveau, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og tidligere lovovertrædelser.
Hvis et boligområde har været på ghettolisten i fem år, bliver det defineret som et ‘hårdt ghettoområde’.
Den 1. december 2019 var der 28 boligområder på ghettolisten. Heraf blev 15 boligområder karakteriseret som hårde ghettområder - bl.a. Tingbjerg.
Kilde:
Hvordan defineres en ‘ghetto’?
Transport- og boligministeriet definerer et ghettoområde som:
Et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
- Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
- Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
- Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde:
Hvorfor er det et problem, at etnicitet er et kriterie på ghettolisten?
FN har kritiseret etnicitetskriteriet for at være direkte diskriminerende over for mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. De mener, at kriteriet risikerer at marginalisere i forvejen udsatte mennesker yderligere.
Det er en grundlæggende menneskerettighed, at ingen mennesker må blive diskrimineret på grund af deres etniske oprindelse. Alligevel ser vi her en lovgivning, hvor etnicitet er et kriterie, som kan have store konsekvenser for beboere i udsatte boligområder.
Der findes eksempler på, at boligområder svinger mellem at være på ghettolisten, fordi antallet af beboere med ikke-vestlig oprindelse varierer fra år til år. Det gælder fx Korskærparken i Fredericia.
Kilde:
Hvorfor er det et problem, at regeringen har lavet en ghettoliste?
Ghettolisten er problematisk, fordi den diskriminerer mennesker, der er bosat i udsatte boligområder. Det skyldes især tre ting:
1. Ghettolistens kriterie om, at et boligområde kan defineres som en ghetto på baggrund af beboernes etniske baggrund bygger på en diskriminerende opdeling af borgere som ‘vestlige’ og ‘ikke-vestlige’.
2. Ghettopakken underminerer et stærkt beboerdemokrati, hvilket ellers er helt afgørende for udvikling i udsatte boligområder.
3. Ordet ‘ghetto’ er i sig selv stigmatiserende og skaber afstand mellem mennesker, der er bosat i såkaldte ‘ghettoområder’ og resten af samfundet.
Mellemfolkeligt Samvirke mener, at ghettolisten bør afskaffes, da både listen og ordet ’ghetto’ stigmatiserer områdernes beboere.
Men er det ikke en god ting, at regeringen forsøger at løse problemerne med udsatte boligområder?
I Mellemfolkeligt Samvirke anerkender vi selvfølgelig, at mange udsatte boligområder har udfordringer. Vi anerkender også, at der er behov for en særlig indsats i de områder – ellers ville vi jo ikke selv arbejde i udsatte boligområder.
Vi mener, at problemerne dels er en konsekvens af den ulighed, vi som samfund har et ansvar for at løfte os ud af. Ved at beboerne i udsatte boligområder i højere grad bliver involveret i samfundet, er opmærksomme på deres handlemuligheder og demokratiske rettigheder, kan vi også styrke områderne.
Men ghettopakken er den gale medicin til problemet. Vi er enige i målet. Men vi er ikke enige i metoderne til at nå derhen. Vi tror ikke på tvang. Vi tror på beboerdemokrati. Vi tror på præventive tiltag og empowerment af unge, der ellers er ramt af håbløshed. Det er et afgørende tiltag, når beboerne ellers oplever diskrimination og øget eksklusion som konsekvens af ghettoudspillet.
Hvad er ghettopakken?
Ghettopakken er en politisk plan, som blev vedtaget i 2018 under navnet "Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030" af den daværende regering.
Formålet med ghettopakken er at nedbringe antallet af udsatte boligområder i Danmark. Aftalen har bl.a. vagt opsigt, fordi den gør det muligt at tvangsflytte folk og nedrive deres boliger.
Mellemfolkeligt Samvirke tager afstand fra de dele af ghettopakken, som vi mener underminerer et stærkt beboerdemokrati. Det drejer sig om:
1. Rammerne for udarbejdelse af udviklingsplaner, som gør, at beboerne i udsatte boligområder ikke inddrages i vigtige beslutningsprocesser, der har store konsekvenser for, om de kan blive boende i deres boliger.
2. Den lovændring, der gør det lovligt at opsige lejere, hvis formålet er at sælge deres almene bolig.
Kilde:
Hvad er der galt med ordet 'ghetto'?
Ordet ‘ghetto’ er et enormt negativt ladet ord, som stammer fra en tid, hvor man bevidst samlede bestemte etniske grupper eller samfundsklasser i afgrænsede områder.
Vi mener, at brugen af ordet ‘ghetto’ i politiske vedtagelser er med til at legitimere forskelsbehandling og diskriminerende lovgivning såsom ghettopakken og en fortælling om ’dem og os’. Som et minimum mener vi, at betegnelsen ’udsatte boligområder’ er mere passende.
Kilde:
Hvordan mener I, at vi løser udfordringerne?
Vi mener, at ghettolisten bør afskaffes, da både ordet ’ghetto’ og listen i sig selv stigmatiserer områdernes beboere.
Vi vil kæmpe for at afskaffe ordet ‘ghetto’ i lovgivning, offentligheden og især anvendt blandt politikere og andre beslutningstagere. Det er fuldstændig uansvarligt at anvende sin politiske magt til at skabe fordomme og splittelse. Ved at bevæge sig væk fra ghettobegrebet nedbringer man også omverdens negative syn på områderne.
Vi mener, at ghettopakken underminerer et stærkt beboerdemokrati, som ellers er helt afgørende for udvikling i udsatte boligområder. Vi anerkender, at der er problemer i udsatte boligområder, og at der skal arbejdes målrettet for at komme disse til livs. Men tvangsudflytninger og salg af almennyttige boliger er ikke løsningen.
Vi mener, at lokale problemer skal løses lokalt baseret på mest mulig inddragelse af de påvirkede aktører. For udsatte boligområder, der kommer på ghettolisten, er et stærkt beboerdemokrati og empowerment af især unge beboere afgørende for at sikre bedst mulig udvikling i områderne samtidig med overholdelse af folks rettigheder.
Hvordan arbejder I selv med at styrke og inddrage beboerne i udsatte boligområder?
Siden 2015 har vi gennem Lokaldemokratiprojektet arbejdet med unge i udsatte boligområder. Vi arbejder med partnere i Albertslund, Tingbjerg, Bispebjerg, Nørrebro og Brøndby Strand. Derudover arbejder vi med de unge på tværs, når de mødes til nationale arrangementer såsom Folkemødet og Roskilde Festival.
Vi har en vision om at skabe en generation af unge fra udsatte boligområder, der indgår i organiserede fællesskaber, blander sig i beslutningsprocesser og opsøger indflydelse. Vi styrker de unges tro på deres demokratiske rettigheder og deres rolle som ligeværdige medborgere i det danske samfund, der har ret til at blande sig og blive hørt. Vi støtter unge i at organisere sig i stærke handlefællesskaber og indgå i demokratiske processer hvorigennem de kan give deres mening tilkende og opsøge indflydelse.
Jeg har allerede skrevet under på MS.dk/drop-ghettolisten. Kan jeg skrive under igen?
I november 2019 skrev en gruppe unge fra Tingbjerg Ungefællesskab et brev til boligministeren, Kaare Dybvad, hvor de bad ham om at droppe ghettolisten. Brevet gav udtryk for de unges egen holdning til ghettolisten. Mellemfolkeligt Samvirke støtter op om de unges krav, og vi opfordrede derfor vores medlemmer og følgere til at være medunderskrivere på brevet.
Den underskriftsindsamling, du kigger på nu, er baseret på Mellemfolkeligt Samvirkes egne, specifikke krav til politikerne. Du kan derfor sagtens skrive under igen, selvom du allerede har underskrevet de unges brev til Kaare Dybvad. Tak for din opbakning!