Fotograf: André Thorup
GHETTOPAKKEN DISKRIMINERER!
SKRIV UNDER OG KRÆV HANDLING.
Beboernes etnicitet er det afgørende kriterie, når politikerne udpeger udsatte boligområder som 'ghettoer'.
Det er problematisk. Det skaber afstand. Og det udskammer mennesker. Både FN og flere eksperter har udtalt, at det er i strid med menneskerettighederne.
Ordet 'ghetto' stigmatiserer en hel gruppe mennesker, bare fordi de bor et bestemt sted.
Vi er i konstant dialog med politikerne. Og med din underskrift er vi ét skridt tættere på målet om at få politikerne til at afskaffe etnicitetskriteriet og droppe ordet 'ghetto' helt.
Vores politiske krav:
- Fjern ghettolistens kriterie om, at andelen af beboere med ikke-vestlig etnisk baggrund overstiger 50%
- Arbejd aktivt for at styrke beboerdemokratiet i udsatte boligområder
- Lav en handlingsplan mod alle former for diskrimination
Skriv under og lad os vise, at vi ikke finder os i, at mennesker diskrimineres på grund af deres bopæl og deres etnicitet!
SKRIV UNDER:
Hvorfor er det et problem, at etnicitet er et kriterie på ghettolisten?
FN har kritiseret etnicitetskriteriet for at være direkte diskriminerende over for mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. De mener, at kriteriet risikerer at marginalisere i forvejen udsatte mennesker yderligere.
Det er en grundlæggende menneskerettighed, at ingen mennesker må blive diskrimineret på grund af deres etniske oprindelse. Alligevel ser vi her en lovgivning, hvor etnicitet er et kriterie, som kan have store konsekvenser for beboere i udsatte boligområder.
Der findes eksempler på, at boligområder svinger mellem at være på ghettolisten, fordi antallet af beboere med ikke-vestlig oprindelse varierer fra år til år. Det gælder fx Korskærparken i Fredericia.
Kilde:
Hvad er der galt med ordet 'ghetto'?
Ordet ‘ghetto’ er et enormt negativt ladet ord, som stammer fra en tid, hvor man bevidst samlede bestemte etniske grupper eller samfundsklasser i afgrænsede områder.
Vi mener, at brugen af ordet ‘ghetto’ i politiske vedtagelser er med til at legitimere forskelsbehandling og diskriminerende lovgivning såsom ghettopakken og en fortælling om ’dem og os’. Som et minimum mener vi, at betegnelsen ’udsatte boligområder’ er mere passende.
Kilde:
Hvordan mener I, at vi løser udfordringerne?
Vi mener, at ghettolisten bør afskaffes, da både ordet ’ghetto’ og listen i sig selv stigmatiserer områdernes beboere.
Vi vil kæmpe for at afskaffe ordet ‘ghetto’ i lovgivning, offentligheden og især anvendt blandt politikere og andre beslutningstagere. Det er fuldstændig uansvarligt at anvende sin politiske magt til at skabe fordomme og splittelse. Ved at bevæge sig væk fra ghettobegrebet nedbringer man også omverdens negative syn på områderne.
Vi mener, at ghettopakken underminerer et stærkt beboerdemokrati, som ellers er helt afgørende for udvikling i udsatte boligområder. Vi anerkender, at der er problemer i udsatte boligområder, og at der skal arbejdes målrettet for at komme disse til livs. Men tvangsudflytninger og salg af almennyttige boliger er ikke løsningen.
Vi mener, at lokale problemer skal løses lokalt baseret på mest mulig inddragelse af de påvirkede aktører. For udsatte boligområder, der kommer på ghettolisten, er et stærkt beboerdemokrati og empowerment af især unge beboere afgørende for at sikre bedst mulig udvikling i områderne samtidig med overholdelse af folks rettigheder.
Jeg har allerede skrevet under på MS.dk/drop-ghettolisten. Kan jeg skrive under igen?
I november 2019 skrev en gruppe unge fra Tingbjerg Ungefællesskab et brev til boligministeren, Kaare Dybvad, hvor de bad ham om at droppe ghettolisten. Brevet gav udtryk for de unges egen holdning til ghettolisten. Mellemfolkeligt Samvirke støtter op om de unges krav, og vi opfordrede derfor vores medlemmer og følgere til at være medunderskrivere på brevet.
Den underskriftsindsamling, du kigger på nu, er baseret på Mellemfolkeligt Samvirkes egne, specifikke krav til politikerne. Du kan derfor sagtens skrive under igen, selvom du allerede har underskrevet de unges brev til Kaare Dybvad. Tak for din opbakning!