Billede
Sara, Leyla og Olcay fra Gadehavegård og Tingbjerg. Foto: Lasse Bak Mejlvang
Fotobyline
Lasse Bak Mejlvang

Afskaf ghettolisten

Færre lister – flere løsninger: “Ghettolisten” skal afskaffes.

Dine informationer sendes til vores server via en krypteret sikker forbindelse. Læs vores privatlivspolitik og betingelser her.

Færre lister – flere løsninger: “Ghettolisten” skal afskaffes.

Følelsen af at være uønsket. Andenrangsborger i eget land. Udstødt.

Det er, hvad den såkaldte "ghettoliste" får beboere i udsatte boligområder til at føle.

“Ghettolistens” kriterie om, at andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund ikke må overstige 50 % er udskammende og diskriminerende. Selv FN kritiserer Danmark for kriteriet.

Der er mange løsninger på boligsociale problemer. Stigmatisering, nedrivninger og tvangsflytninger er ikke en del af dem.

Vi hjælper ikke beboerne ved at stemple dem, tvinge dem til at flytte og rive deres hjem ned. I stedet bør vi løse problemerne med et aktivt beboerdemokrati og langsigtede indsatser, der løfter områderne og inddrager beboerne.

Skriv under og lad os sammen kræve et Danmark, hvor vi ikke dømmer folk på deres etnicitet. Et Danmark, hvor vi tror på løsninger - ikke lister.

Vores politiske krav:

  1. Afskaf "ghettolisten".

  2. Styrk beboerdemokratiet i udsatte boligområder med bedre inddragelse af beboerne.

  3. Afsæt flere midler til langsigtede, boligsociale indsatser.

  4. Lav en handlingsplan mod alle former for diskrimination.

Hvad er ghettolisten?

Ghettolisten er en liste over boligområder, som ifølge Transport- og Boligministeriet kan karakteriseres som ghettoområder og hårde ghettoområder i Danmark. Ministeriet udgiver listen hvert år i december.

Kriterierne for, hvornår et boligområde havner på ghettolisten omfatter bl.a. beboernes etniske baggrund, indkomstniveau, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og tidligere lovovertrædelser.

Hvis et boligområde har været på ghettolisten i fire år, bliver det defineret som et ‘hårdt ghettoområde’.

Den 1. december 2019 var der 28 boligområder på ghettolisten. Heraf blev 15 boligområder karakteriseret som hårde ghettområder - bl.a. Tingbjerg.

Kilde:

Hvordan defineres en ‘ghetto’?

Transport- og boligministeriet definerer et ghettoområde som:

Et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct., og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

  • Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år.
  • Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
  • Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  • Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde:

Hvorfor har coronakrisen konsekvenser for beboere i udsatte boligområder?

Det økonomiske tab, mange virksomheder har lidt pga. coronakrisen har desværre ført til, at mange mennesker har mistet deres job i løbet af foråret 2020.

Sammenlignet med etniske danskere har mennesker, som er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, i højere grad mistet deres job som konsekvens af coronakrisen.

Og netop antallet af beboere med ikke-vestlig baggrund og andelen af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet er blandt kriterierne for, at et udsat boligområde ender på ghettolisten.

Det, at flere beboere i udsatte boligområder mister deres job pga. coronakrisen kan derfor få den yderste konsekvens, at områderne ender på ghettolisten.

Hvis et udsat boligområde har været på ghettolisten i fire år, bliver det karakteriseret som en hård ghetto. Det kan få konsekvenser for områdets beboere, da det betyder, at flere boliger skal rives ned eller sælges.

De mennesker, der ikke alene har mistet deres job, kan derfor risikere også at miste deres bolig.

Kilde:

Hvad er der galt med ordet 'ghetto'?

Ordet ‘ghetto’ er et enormt negativt ladet ord, som stammer fra en tid, hvor man bevidst samlede bestemte etniske grupper eller samfundsklasser i afgrænsede områder.

Vi mener, at brugen af ordet ‘ghetto’ i politiske vedtagelser er med til at legitimere forskelsbehandling og diskriminerende lovgivning såsom ghettopakken og en fortælling om ’dem og os’. Som et minimum mener vi, at betegnelsen ’udsatte boligområder’ er mere passende.

Kilde:

Hvorfor er det et problem, at regeringen har lavet en ghettoliste?

Der er især tre grunde til, at vi mener, ghettolisten er problematisk:

1. Ghettolistens kriterie om, at et boligområde kan defineres som en ghetto på baggrund af beboernes etniske baggrund bygger på en diskriminerende opdeling af borgere som ‘vestlige’ og ‘ikke-vestlige’.

2. Ghettopakken underminerer et stærkt beboerdemokrati, hvilket ellers er helt afgørende for udvikling i udsatte boligområder.

3. Ordet ‘ghetto’ er i sig selv stigmatiserende og skaber afstand mellem mennesker, der er bosat i såkaldte ‘ghettoområder’ og resten af samfundet.

Mellemfolkeligt Samvirke mener, at ghettolisten bør afskaffes, da både listen og ordet ’ghetto’ stigmatiserer områdernes beboere.

Men er det ikke en god ting, at regeringen forsøger at løse problemerne med udsatte boligområder?

I Mellemfolkeligt Samvirke anerkender vi selvfølgelig, at mange udsatte boligområder har udfordringer. Vi anerkender også, at der er behov for en særlig indsats i de områder – ellers ville vi jo ikke selv arbejde i udsatte boligområder.

Vi mener, at problemerne dels er en konsekvens af den ulighed, vi som samfund har et ansvar for at løfte os ud af. Ved at beboerne i udsatte boligområder i højere grad bliver involveret i samfundet, er opmærksomme på deres handlemuligheder og demokratiske rettigheder, kan vi også styrke områderne.

Ghettopakken er en politisk plan, som blev vedtaget i 2018 under navnet "Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030" af den daværende regering.

Formålet med ghettopakken er at nedbringe antallet af udsatte boligområder i Danmark. Aftalen har bl.a. vakt opsigt, fordi den gør det muligt at tvangsflytte folk og nedrive deres boliger.

Men ghettopakken er den gale medicin til problemet. Vi er enige i målet. Men vi er ikke enige i metoderne til at nå derhen. Vi tror ikke på tvang. Vi tror på beboerdemokrati. Vi tror på præventive tiltag og empowerment af unge, der ellers er ramt af håbløshed. Det er et afgørende tiltag, når beboerne ellers oplever diskrimination og øget eksklusion som konsekvens af ghettoudspillet.

Kilde:

Hvordan arbejder I selv med at styrke og inddrage beboerne i udsatte boligområder?

Siden 2015 har vi gennem Lokaldemokratiprojektet arbejdet med unge i udsatte boligområder. Vi arbejder med partnere i Albertslund, Tingbjerg, Bispebjerg, Nørrebro og Brøndby Strand. Derudover arbejder vi med de unge på tværs, når de mødes til nationale arrangementer såsom Folkemødet og Roskilde Festival.

Vi har en vision om at skabe en generation af unge fra udsatte boligområder, der indgår i organiserede fællesskaber, blander sig i beslutningsprocesser og opsøger indflydelse. Vi styrker de unges tro på deres demokratiske rettigheder og deres rolle som ligeværdige medborgere i det danske samfund, der har ret til at blande sig og blive hørt. Vi støtter unge i at organisere sig i stærke handlefællesskaber og indgå i demokratiske processer hvorigennem de kan give deres mening tilkende og opsøge indflydelse.

Læs mere om Lokaldemokratiprojektet her

Hvad betyder etnicitetskriteriet for ghettolisten?

Etnicitet-kriteriet er centralt for ghettolisten, da kriteriet alene afgør, om et boligområde ”bare” er et ’udsat boligområde’ eller om det er et ’ghettoområde’, der skal på ghettolisten. Så hvis man fjerner etnicitet-kriteriet, fjerner man altså de facto også ghettolisten, da alle udsatte boligområder vil være under samme kategori, nemlig ’socialt udsatte boligområder’, hvor der gælder ens regler.

Etnicitet-kriteriet forskelsbehandler på baggrund af etnicitet, så derfor mener vi, at kriteriet - og dermed også ghettolisten - bør afskaffes.