Billede
Kvinde og hund i skovbrand midt i klimakrisen
Fotobyline
Angelos Tzortzinis/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Angelos Tzortzinis/AFP/Ritzau Scanpix

Klimahandling nu!

Klimakrisen er en katastrofe. Forskerne er enige. Det bliver kun værre, hvis ikke vi får bremset klimaforandringerne.

Dine informationer sendes til vores server via en krypteret sikker forbindelse. Læs vores privatlivspolitik og betingelser her.

Klimakrisen er en katastrofe. Forskerne er enige. Det bliver kun værre, hvis ikke vi får bremset klimaforandringerne.

Konsekvenserne af klimakrisen er her. Hedebølger, skovbrande, oversvømmelser, tørke og tyfoner truer livet for millioner af familier over hele verden.

Vi har kun kort tid til at handle. Klimaet er i nødstilstand, men vi kan nå at ændre det.

Det kræver dog én vigtig ting: Regeringen skal handle på klimakrisen NU!

Tøver vi, så taber vi. Lad os sammen råbe dem op og kræve klimahandling!

Krav til regeringen:

  1. I 2018 flygtede 16,1 millioner mennesker på grund af ekstreme vejrforhold. Klimakrisen er her. Danmark skal gøre som Storbritannien og Irland og erklære klima-nødsituation. Sammen med unge fra hele verden kræver vi handling NU.
     
  2. Danmark skal – som et af verdens rigeste lande – bidrage til, at fattige og klimasårbare lande bliver rustet til at tilpasse sig klimaforandringerne. Danmark skal afsætte mindst 5 milliarder kroner årligt til en klimabistandspulje, som er udover de 0,7 % af BNI, der gives i udviklingsbistand.
     
  3. Danmark skal implementere den klimalov, som regeringen har forpligtet sig på og arbejde aktivt for, at Danmark lever op til Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.  

Hvad bruger I underskrifterne til?

Dan Jørgensen og den danske delegation fik de underskrifter, vi havde samlet i december 2019, med til COP25-mødet i Madrid som et opråb om at erklære nødstilstand for klimaet.

Men selvom vi nu har fået en bindende klimalov, er der stadig brug for, at vi lægger pres på politikerne. De underskrifter, vi modtager efter december 2019, kan derfor stadig gøre gavn.

Selvom et bredt flertal af partier har indgået en aftale om en bindende klimalov, er der nemlig lang vej til at nå Paris-aftalens mål om en temperaturstigning på max 1,5 grader. Blandt de otte partier bag klimaloven, er det nemlig kun to partier, der har meldt ud, at de er klar til at nå i mål med klimaloven uanset prisen. Der er derfor god grund til fortsat at lægge pres på politikerne, så vi får en klimahandlingsplan med konkrete tiltag, der skal få os i mål med at bremse klimaforandringerne.

Gennem din underskrift er du med til at kræve ambitiøs og seriøs klimahandling.

Kilde:

Hvorfor blander Mellemfolkeligt Samvirke sig i en klimadiskussion?

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for at bekæmpe ulighed og ruste fattige og udsatte mennesker verden over til et værdigt liv. Lige nu raser klimaforandringerne, og det er en katastrofe i mange af de lande, hvor vi arbejder. Det er dokumenteret, at verdens fattigste bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, mens det i høj grad er de rigeste lande, der udleder mest CO2.

Mennesker sulter, fordi de ikke kan dyrke afgrøder nok. Børn kommer ikke i skole, fordi deres vej til skole er blevet skyllet væk. Klimaforandringerne er gået fra at være et fremtidsscenarie til at være en realitet for millioner af mennesker i verdens fattigste lande.

Kun 10 procent af den samlede, globale CO2-udledning på forbruger-niveau kan tilskrives den fattigste halvdel af jordens befolkning. Til sammenligning er de rigeste 10 procent af verdens befolkning ansvarlige for omkring 50% af den samlede CO2-udledning på verdensplan. Vi er nødt til at sikre, at der bliver gjort alt for at bremse klimaforandringerne.

Kilde:

Hvad gavner en underskriftindsamling?

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder for et stærkt civilsamfund – både i Danmark og i de andre lande, hvor vi er til stede. Vi tilbyder handlerum for alle, der vil tage et medansvar for global bæredygtig udvikling. Når vi organiserer os og står sammen – hvad end det er med underskriftsindsamlinger eller demonstrationer, har befolkningerne en stærk røst, som politikerne ikke har nogen undskyldning for ikke at lytte til.

I januar 2019 stillede Mellemfolkeligt Samvirke sammen med 10 andre miljø- og udviklingsorganisationer et borgerforslag om, at Danmark skulle gå foran med en ny klimalov. Allerede efter 13 dage havde forslaget samlet de 50.000 underskrifter, der er nødvendige for, at Folketinget skal behandle forslaget.

Storbritannien og Irland erklærede klima-nødsituation efter massivt pres fra befolkningen, herunder gennem demonstrationer og 350.000 underskrifter indsamlet af Greenpeace.

Vi ved derfor fra erfaring, at underskriftsindsamlinger nytter, når det handler om at presse på for politiske forandringer.

Hvilken betydning har det, at Danmark erklærer klima-nødsituation?

At erklære klima-nødsituation er en stærk, symbolsk handling, som viser Danmarks vilje til aktivt at handle på vegne af klimaet over for resten af verden. Hvis Danmark erklærer nødsituation for klimaet, indebærer det, at vi som civilsamfund kan stille den danske regering til ansvar for de løfter, de fremstiller på klimaets vegne. Den danske regering har udtalt, at de ønsker at være blandt de regeringer, der gør mest for klimaet både herhjemme og internationalt. En erklæring om klima-nødsituation vil sende et stærkt signal til andre lande om at følge trop og yde en seriøs indsats for klimaet.

Hvad mener Mellemfolkeligt Samvirke, at Danmark skal gøre?

Vi mener, at Danmark – som et af verdens rigeste lande – skal leve op til vores internationale ansvar. Danmark skal gøre sit yderste for, at Paris-aftalens mål om at holde den globale temperaturstigning under 1,5 grader overholdes. Men vi skal også leve op til vores internationale ansvar og hjælpe fattige og klimasårbare lande med at tilpassse sig klimaforandringerne.

Vi mener derfor, at Danmark bør erklære nødsituation for klimaet, akut sætte handling bag ordene samt afsætte en klimabistandspulje svarende til mindst 5 milliarder kr. årligt udover udviklingsbistanden til at hjælpe verdens fattigste lande til at tilpasse sig klimaforandringerne.

Derudover skal Danmark implementere den klimalov, der blev fremlagt i 2019, som fastslår, at:

  • Danmark skal yde sit bidrag til at nå Paris-aftalens mål
  • Der skal sættes femårige delmål mindst 15 år frem
  • Klimahensyn skal integreres i andre politikker
  • Klimarådet skal styrkes og sikres uafhængighed
  • Danmark skal satse på udvikling af grønne løsninger
  • Danmark skal være drivkraft i international klimapolitik

Borgerforslag.dk, Dansk klimalov nu

Den danske regering, der blev dannet i sommeren 2019, har forpligtet sig til at implementere klimaloven. Nu skal vi se handling bag ordene, og vi skal se, at Danmark vil presse deres kollegaer verden over til også at skride til handling.

Kilde: 

Men der er jo ingen klimaforandringer?

Orkaner, oversvømmelser, tørke. Klimaforandringerne er her.

I udviklingslandene står mennesker i bogstavelig forstand i vand til knæene, mens de kæmper for at redde deres hjem og marker. FN’s klimapanel har for længst slået fast, at den globale opvarmning er menneskeskabt, og det er dokumenteret, at det især er de rige lande, som har skabt klimaforandringerne. Og derfor er det os, der skal betale regningen og hjælpe verdens fattigste, som er dem, der bliver ramt hårdest af klimaforandringerne. Både fordi de bor i de områder, hvor klimaforandringerne raser, men også fordi de har færrest ressourcer til at tilpasse sig.

Kilde: 

Hvordan arbejder Mellemfolkeligt Samvirke med klimaforandringerne?

Mellemfolkeligt Samvirke arbejder sammen med bønder i verdens fattigste lande for at finde langsigtede løsninger, der kan hjælpe bønderne med at overleve tørke, sult og oversvømmelser. Vi har blandt andet hævet hjem 1,8 meter i vejret, installeret toiletter for at reducere sundhedsrisikoen i forbindelse med oversvømmelser og bygget dæmninger, så der stadig kan vokse afgrøder.

Vi har i årevis kæmpet for politisk handling over for de truende klimaforandringer. Det vil være verdens fattigste, der betaler den højeste pris for klimaforandringerne, og derfor har det været en årelang kamp for os at sikre, at de mennesker, vi arbejder sammen med – unge, kvinder og oprindelige samfund - får indflydelse på, hvordan man løser klimakrisen. Løsningerne skal ikke forværre forholdene for verdens fattigste, men forbedre deres liv.

Det er de rigeste lande, der har skabt klimakrisen, og derfor er det kun rimeligt, at de betaler den højeste pris for at få sat en stopper for det truende klimakaos og skabt løsninger på de klimaforandringer, vi allerede står overfor.

Danmark er et lille land. Kan vi overhovedet gøre en forskel?

I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode. Vi er nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet mest. Danmark har én af verdens højeste CO2-udledninger per indbyggere - omkring 17 ton per indbygger afhængig af regnemetoden. FNs Klimapanel har slået fast, at vi har cirka 500 milliarder tons CO2, som vi kan udlede på globalt plan, hvis vi med rimelig sandsynlighed skal undgå, at temperaturen stiger mere end 1,5 grader.

Vi er ganske vist et lille land, og vi kan ikke løse klimaudfordringen alene. Men vi har stærke forudsætninger for at gå foran i omstillingen og inspirere andre lande. Det har vi, fordi danske virksomheder og forskere i mange år har arbejdet med innovation inden for vedvarende energi, energibesparelser og andre klimarelaterede løsninger – til gavn for både klimaet, dansk eksport og jobskabelse.

Kilde: 

Hvad kan verdens ledere gøre?

Klimakrisen er en global krise. Den vil ramme alle, men vi ser allerede, at det går værst ud over verdens fattigste. Udover at erklære en global nødsituation for klimaet nu bør verdens ledere gå sammen om at få Paris-aftalen gjort til virkelighed.

Sammen med hundredvis af organisationer står vi bag The People’s Demands For Climate Justice.

Du kan læse det fulde forslag til, hvad organisationerne bag mener, at der bør gøres for at afværge klimakrisen på Peoplesdemands.org.

Atomkraft? Hvad mener Mellemfolkeligt Samvirke om det?

I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at atomkraft ikke er en holdbar løsning på den klimakrise, vi står i. Den holdning deler vi med en lang række politiske aktører og klima- og miljøorganisationer - både nationalt og internationalt.

Det lyder af og til i klimadebatten, at atomkraft er en hurtig og nem løsning på klimakrisen. Det er ikke tilfældet. Erfaringen viser, at nye atomkraftværker typisk tager 10-20 år at opføre. Dertil kommer en anlægspris, der ofte bliver flere gange større end først antaget. Når vi ser på, hvor hurtigt vi skal handle og have en 70 % CO2-reduktion inden 2030, er den lange anlægstid i sig selv en grund til at kaste blikket på andre løsninger. Men der er endnu mere tungtvejende og alvorlige grunde.

Et andet argument for at afholde sig fra at benytte atomkraft er, at metoden ganske simpelt er usikker og farlig. Også efter et halvt århundredes forskning. Sandsynligheden for alvorlige atomulykker er lille, men konsekvenserne af en ulykke eller flere kan derimod blive helt katastrofale. Der er risici og problemer forbundet med alle led i driften af atomkraftværker. Minedrift giver radioaktiv forurening, der kan ske ulykker under reaktordriften og så er højt beriget uran og plutonium en ganske eftertragtet vare, når det kommer til atomvåben og terrorisme.

Der er også slutdeponeringen af højradioaktivt affald. Her findes stadig ingen gode eller langtidsholdbare løsninger. Plutonium har en halveringstid på 24.000 år og er derfor farligt for alt levende i næsten 250.000 år. Det er uacceptabelt og uansvarligt at efterlade fremtidens mange generationer et så stort problem. Vi kan ikke stole på, at nogen pludselig kommer op med en løsning på dette problem.

En ganske tungtvejende og samtidig lavpraktisk grund til at droppe tanken om atomkraft som redningskrans i klimakrisen er, at det er en politisk dødssejler. Allerede i 1985 sagde Danmark nej til atomkraft. Derudover besluttede et enigt folketing i 2019, at Danmark skal skære kraftigt i støtten til EU’s EURATOM-program og dermed støtten til nye atomkraftværker. Der er intet, der tyder på, at den generelle holdning uden for og på Christiansborg vil ændre sig.

Sidst og ikke mindst har vi gode alternativer i den vedvarende energi. De grønne alternativer er billigere, bliver mere og mere effektive, har politisk opbakning og rummer ikke katastrofale risici. Derfor skal vi sætte fart på den grønne omstilling på en måde, som både er hurtigere, billigere og mere sikker.

Atomkraft er for dyrt, langsomt og fyldt med risici. Det er uansvarligt for fremtidige generationer, og den politiske opbakning er der ikke. Grøn energi er et langt mere holdbart alternativ på alle fronter.

Kilde: