Klimainkasso med en enorm rudekuvert foran Christiansborg
 

HVEM ER KLIMAINKASSO?

Bag Klimainkasso står danskerne og Mellemfolkeligt Samvirke. Vi vil sammen have Danmark til at leve op til sit internationale løfte om at støtte klimatilpasning og grøn omstilling i verdens fattige lande med 5 mia kr. om året.

Lad os stå sammen med de unge og med befolkningerne i de lande, der bliver ramt hårdest af klimakrisens konsekvenser, men som bærer det mindste ansvar for at skabe krisen.

Læs mere

Klimaagenter til topmøde i København
 

MAN SKAL HOLDE, HVAD MAN LOVER

I 2009 var der klimatopmøde i København. Her gav Danmark og de andre rige lande et løfte. Fra 2020 ville vi sende 100 milliarder dollars om året i klimabistand til udviklingslandene. Løftet blev genbekræftet i Parisaftalen. Nu er det 2020 – og vi er milevidt fra de 100 milliarder.

Danmarks andel lyder på 5 milliarder kroner om året, og regeringen siger, at de blandt andet vil finde pengene ved at tage dem fra udviklingsbistanden. Eller ved at give dem som lån. Men det er ikke fair! Vi vil have Danmark til at holde hvad vi har lovet og give 5 milliarder udover udviklingsbistanden.

Læs mere

Klimaagenter til topmøde i København
 
If we don't act, who will
 

KLIMAKRISEN RASER

Klimakrisen raser. Og de lande, der har bidraget mindst til at udlede CO2 i atmosfæren er dem, som mærker konsekvenserne hårdest. Skovbrande, oversvømmelser, tørke og ekstremt vejr truer livet for mennesker i verdens fattigste lande. De er blevet lovet hjælp fra de rige lande – og de kan ikke vente.

De rige lande har et historisk ansvar for at have forurenet vores planet, men de gør langt fra nok for at rydde op efter de ødelæggelser, de har forårsaget”, siger klimaaktivisten Leah Namugerwa. Hun er 14 år og bor i Uganda, hvor de for nyligt har været ramt af ødelæggende regnvejr. Det er bare ét af de steder, hvor der er brug for klimabistand. Der er brug for, at vi holder vores løfter. Der er brug for Klimainkasso.

Læs mere

Hvorfor er dette en vigtig sag for Mellemfolkeligt Samvirke?

Klimakrisen er en global trussel, men den rammer ikke ens alle steder, og de rige og fattige lande har meget forskellige forudsætninger for at beskytte sig. Allerede nu mærker mange lande mod syd klimakrisens konsekvenser i form af skovbrande, oversvømmelser, tørke og hungersnød og millioner drives på flugt fra deres hjem. De rammes af klimaforandringer, som de ikke selv har været med til at skabe, men som de rige lande har forårsaget med overforbrug og stor CO2 udledning gennem generationer. Men de fattige lande har ikke samme ressourcer som os til at tilpasse sig klimaforandringerne og sætte gang i en grøn omstilling. Derfor har Danmark og de andre rige lande et ansvar for at støtte de fattige landes kamp mod klimaforandringerne. I 2009 lovede Danmark og en række andre rige lande at betale 100 milliarder dollars om året i klimabistand til udviklingslandene fra 2020. Danmarks andel er stigende til 5 milliarder kroner om året, og vi skulle begynde at betale fra 2020. Men nu er Danmark ved at løbe fra sit løfte og pengene kommer ikke. Det er ikke i orden. Danmark skal holde sine løfter og betale sin klimagæld. Det er klimaretfærdighed. Læs mere om Danmarks klimagæld 

Gør Danmark ikke allerede ret meget for klimaet og verdens fattigste?

Danmark har i mange år været frontløber i klimakampen og i kampen for fattigdomsbekæmpelse. Men det går den forkerte vej. Andelen af den danske BNI, der anvendes til udviklingsbistand har været dalende de senere år. Og nu er den danske regering også begyndt at bruge udviklingsmidler til at betale klimabistanden. Man tager fra den ene kasse og flytter til den anden – og samlet set bliver støtten til fattigdomsbekæmpelse og klimabistand mindre. Det kan vi gøre bedre. Faktum er, at Danmark har givet et løfte om at give 5 milliarder i klimabistand til verdens fattigste og understreget, at pengene skal være ”nye og additionelle”. Altså, at de ikke må undergrave den eksisterende udviklingsbistand. Det løfte er vi nu ved at løbe fra.  

Er det kun Danmark, eller skal de andre lande ikke også betale?

Alle de lande, der har forpligtet sig på COP15 i København og senere i Paris-aftalen til samlet set at levere 100 milliarder dollars i klimabistand, skal betale. I Mellemfolkeligt Samvirke er vi en del af føderationen ActionAid, og vi arbejder på globalt plan for, at alle lande skal holde deres løfte. Men det fritager ikke Danmark for sit ansvar, at andre ikke lever op til deres.  

Hvor skal pengene komme fra?

5 milliarder lyder af mange penge, og det er det også. Men det er kun en ganske lille del af det danske statsbudget, og det er penge, vi må og skal kunne finde. Lige nu er det de fattige lande, der betaler regningen for den klimakrise, som vi har skabt, og det er ikke fair. Udover pengene på det nuværende statsbudget kan klimabistanden blandt andet finansieres ved:

  • En grøn og retfærdig CO2-skat
  • At droppe subsidier til fossile brændstoffer som olie, kul og gas
  • At beskatte de arbejdsfriindkomster fra de største formuer, fx aktieindtægter
  • Salg af grønne statsobligationer til nulrente
  • Særskat på olieselskaberne
  • Skat på finansielle transaktioner

Hvad skal klimabistanden bruges til?

Klimabistanden skal bruges til at støtte de ramte landes tilpasning til klimaforandringerne. Eksempelvis ved at bygge dæmninger i de lande, der rammes af oversvømmelser eller udvikle landbrugsmetoder, der er modstandsdygtige over for tørke eller oversvømmelser. Den skal også bruges til at støtte landene i den grønne omstilling. Vores planet har ikke råd til, at udviklingslandene skal gennem samme industrialiseringsproces som os, der er baseret på olie, kul og gas. Derfor skal vi støtte den grønne omstilling. Det er til gavn for os alle.

Hvorfor skal de rige lande betale klimabistand?

Verdens rigeste lande har et historisk ansvar for klimaforandringerne. Det er vores produktion og forbrug, der har skabt den situation, vi har i dag, hvor klimakrisen raser. De 10 % rigeste af verdens befolkning er ansvarlig for halvdelen af den globale CO2 udledning. Til sammenligning er de 50 % fattigste mennesker i verden kun ansvarlige for 7 % af den globale CO2 udledning. Derfor er det op til os at tage det største ansvar og støtte de fattigste lande i kampen mod klimakrisen.

Hvorfor hedder det klimainkasso?

Danmark er en dårlig betaler af sin klimagæld. Derfor går vi nu sammen og gør, hvad man normalt gør med dårlige betalere - vi sender Danmark til inkasso. Klimainkasso. Og i inkasso får man rykkere. Vi sender den til Klimaminister Dan Jørgensen, fordi han repræsenterer Danmark på internationale klimatopmøder. Læs hele inkassobrevet her