Billede
Kvinde og barn søger ly under en paraply i Bangladesh' flygtningelejr for rohingyaer Balukhali den 17. september 2017.
Fotobyline
AFP Photo / Fotograf: Dominique Faget

Kæmp for klimakrisens ofre

Der er nu flere mennesker på flugt fra klimakatastrofer end fra krig og konflikt. Cykloner, tørke og oversvømmelser bliver hyppigere, mere voldsomme og rammer verdens fattigste allerhårdest.

Vi behandler dine oplysninger sikkert. Du vil høre fra os via e-mail, sms, telefon og annoncer om vores aktiviteter, indsamlinger og medlemshvervning, som du altid kan framelde dig via medlemsservice@ms.dk. Vi indsamler informationer til analyser og til at forbedre vores kommunikation med dig. Læs mere i vores datapolitik her.

Der er nu flere mennesker på flugt fra klimakatastrofer end fra krig og konflikt. Cykloner, tørke og oversvømmelser bliver hyppigere, mere voldsomme og rammer verdens fattigste allerhårdest.

Vi i Danmark er blandt dem, der udleder mest CO2 per indbygger. Sammen med de øvrige rige lande i Vesten, er vi nødt til at anerkende, at vores rigdom er skabt på bekostning af andre. Og at verdens fattigste, der har gjort mindst for at skabe klimakrisen også er dem, der rammes hårdest.

Skriv under og hjælp os med at presse politikerne til handling. 

Vores krav

Vi stiller tre krav til den danske regering. 

Danmark skal: 

 

  1. Betale sin klimagæld til verdens fattigste
  2. Nedbringe egne CO2-udledninger hurtigere
  3. Gå forrest - og få flere lande til at tage ansvar

Spørgsmål til kampagnen

Hvorfor indsamler I underskrifter?

Med din underskrift er du med til at lægge pres på magthaverne. Gang på gang har vi set, at folkeligt pres virker, når vi vil skabe forandring. Vi tager din underskrift med, når vi vil have magthaverne i tale. Sammen kan vi sørge for, at de lytter.

Hvorfor er klimaretfærdighed vigtigt?

Klimakrisen er tæt forbundet med global ulighed. Det er verdens rige lande, der har skabt klimakrisen, men det er verdens fattigste, der mærker de hårdeste konsekvenser. Lande i det globale syd rammes hårdt at oversvømmelser, tørke og ekstremt vejr, men har kun få ressourcer til at tilpasse sig det forandrede klima. Samtidig er det de grupper, der i forvejen er mest sårbare, der er i størst risiko for at lide nød. Omvendt har Danmark og andre af verdens rige lande opbygget deres velstand. Vi har udledt enorme mængder CO2 og bidraget signifikant til den globale opvarmning. Vi har et historisk ansvar for at bremse klimakrisen og beskytte de mennesker, der er mest udsatte. Og vi har ressourcerne til at tage handling.
 

Hvad er Danmarks klimagæld?

På COP15 i 2009 forpligtede verdens rigeste lande sig på at betale en klimabistand til verdens fattigste lande fra år 2020. Aftalen lød på, at de rigeste lande tilsammen ville betale 100 mia. dollar om året i klimabistand til verdens fattigste lande. Penge, der skal hjælpe de lande, der bliver hårdest ramt at klimakrisen med at tilpasse sig de nye forhold og omstille sig i en grøn retning.

Danmarks del af det globale klimaløfte er 5 milliarder kroner om året i tillæg til udviklingsbistanden. Men vi betaler langt fra det, vi skal, og vi svigter vores ansvar over for de mest udsatte lande. Det må og skal vi lave om på.

Gør Danmark ikke allerede nok for at nedbringe sin CO2-udledning?

Danmark har taget mange gode skridt for at beskytte klimaet med vedtagelsen af Klimaloven og målet om 70% CO2-reduktion i 2030 som det vigtigste. Men vi har fortsat et enormt klimaaftryk, som optager en disproportionel andel af det globale CO2-budget, og vi kan og bør gøre mere for at bremse klimakrisen. Det indebærer blandt andet at sætte fart på den grønne omstilling, så vi hurtigst muligt nedbringer vores udledninger, sætter nye mål, der går endnu videre end 70%, og nedbringer vores udledninger fra international transport med skibsfart, fly og køretøjer, der i dag ikke er omfattet af 70 %-målet.
 

Hvem er klimakrisens ofre?

Klimakrisens ofre er alle de mennesker, der rammes af oversvømmelser, tørke, ekstremt vejr og andre af klimaforandringernes konsekvenser. Det gælder i særdeleshed mennesker i verdens fattigste lande i det globale syd, som mærker de hårdeste konsekvenser, men som bærer det mindste ansvar for at have skabt klimakrisen. Hungersnød, ødelæggelser og konflikt følger i kølvandet på klimaforandringerne, driver mennesker på flugt og koster menneskeliv. De mennesker har brug for vores støtte. De har ret til klimaretfærdighed.
 

Hvad skal klimabistanden bruges til?

Klimabistanden skal bruges til at støtte de ramte landes tilpasning til klimaforandringerne. Eksempelvis ved at bygge dæmninger i de lande, der rammes af oversvømmelser eller udvikle landbrugsmetoder, der er modstandsdygtige over for tørke eller oversvømmelser. Den skal også bruges til at støtte landene i den grønne omstilling. Vores planet har ikke råd til, at udviklingslandene skal gennem samme industrialiseringsproces som os, der er baseret på olie, kul og gas. Derfor skal vi støtte den grønne omstilling. Det er til gavn for os alle.

Hvad skal Danmark gøre for at tage globalt ansvar for klimaet?

Danmark har et omdømme som et grønt foregangsland i international sammenhæng, og vores stemme betyder noget i den globale klimapolitik. Den position kan vi bruge til at inspirere andre lande, og vi kan lægge pres på for at sikre ambitiøse, forpligtende og solidariske mål til de globale klimatopmøder.
 

Hvorfor beder I om telefonnummer?

Støtte og donationer fra mennesker som dig er altafgørende for vores arbejde. Derfor vil vi rigtig gerne ringe til dig og spørge, om du har lyst til at blive medlem. Vi vil også ca. én gang om måneden sende dig en SMS, der giver dig mulighed for at støtte vores arbejde.

Vi ved, at hvis vi ikke spørger, får vi ikke flere medlemmer. Derfor er det ikke muligt at afgive din underskrift uden et telefonnummer. Du kan dog altid frabede dig opkald og SMS'er ved at skrive til medlemsservice@ms.dk.

Jeg har et udenlandsk telefonnummer

Man kan pt. kun skrive under på vores underskriftindsamlinger med et dansk telefonnummer bestående af otte tal. Vi arbejder på en god løsning.