Billede
Børn venter på mad i Gaza
Fotobyline
Doaa El-Baz/Zuma/Ritzau Scanpix

Kræv sanktioner mod Israel

Brud på den humanitære folkeret skal have konsekvenser. Derfor skal Danmark arbejde aktivt for sanktioner mod Israel. 

Vi behandler dine oplysninger sikkert. Du vil høre fra os via e-mail, sms, telefon og annoncer om vores aktiviteter, indsamlinger og medlemshvervning, som du altid kan framelde dig via medlemsservice@ms.dk. Vi indsamler informationer til analyser og til at forbedre vores kommunikation med dig. Læs mere i vores datapolitik her.

Brud på den humanitære folkeret skal have konsekvenser. Derfor skal Danmark arbejde aktivt for sanktioner mod Israel. 

Den humanitære katastrofe i Gaza vokser dag for dag. Over 55.000 mennesker er blevet dræbt, tusindvis er børn. Israels angreb rammer flygtningelejre, skoler og hospitalsområder, hvor familier søger ly. 

Civile bliver dræbt, mens de henter mad og vand, og børn sulter mens tiltrængt nødhjælp tilbageholdes. Der er veldokumenterede overtrædelser af den humanitære folkeret begået af den israelske stat, herunder kollektiv afstraffelse, angreb på civile mål og blokering af nødhjælp. Flere eksperter taler nu om risikoen for etnisk udrensning og folkedrab.

Når civilbefolkninger rammes systematisk, og folkeretten overtrædes, må politikerne reagere. Og her er sanktioner et legitimt og nødvendigt redskab.  

Lige nu er der momentum. Sammen med flere EU-lande har Danmark bedt om, at EU tager spørgsmålet om sanktioner op til overvejelse. Derfor er det nu, vi skal presse på for at holde den danske regering fast på, at Israels handlinger skal have konsekvenser.  

Din underskrift er med til at sende et tydeligt signal. Danmark skal stå på rette side af historien og insistere på, at folkeretten overholdes.  

Hvorfor nytter det at indføre sanktioner mod Israel

I 2024 handlede EU og Israel varer for 42,6 milliarder euro. Det gør aftalen til et vigtigt redskab, hvis EU vil sende et klart politisk signal og lægge konkret pres på Israel for at overholde internationale love og forpligtelser.

Associeringsaftalen mellem EU og Israel har stor betydning for Israels økonomi. EU er Israels største handelspartner. Hele 32 % af Israels handel med varer sker med EU. Mere end en tredjedel af Israels import kommer fra EU, og næsten 29 % af landets eksport går til EU.
Omvendt er Israel en relativt lille handelspartner for EU. Det betyder, at EU har en reel mulighed for at lægge pres på Israel, uden at det får store konsekvenser for EU’s samlede økonomi.

Læs mere om handlen mellem EU's og Israels HER

Danmark skal:

  1. Presse på for en suspendering af EU’s frihandelsaftale med Israel (associeringsaftalen). 
    Israel har i dag særlig adgang til det europæiske marked til en værdi af milliarder, og EU har mulighed for at suspendere denne aftale, hvis ikke Israel respekterer menneskerettighederne. Danmark skal aktivt presse på for, at det sker.
     
  2. Afvikle statslige investeringer, der støtter Israels militær og ulovlige bosættelser. 
    Danmark bør trække alle statslige investeringer ud af virksomheder, som bidrager til Israels militær eller de ulovlige bosættelser.
     
  3. Indføre målrettede sanktioner mod de ulovlige bosættelser  
    Sanktionerne skal rettes mod israelske bosætterorganisationer, ministre og varer fra de besatte områder.
     
  4. Bruge sin stemme aktivt i FN og EU for at skabe internationalt pres for sanktioner. 
    Danmark skal bruge alle kanaler i FN og EU til at presse på for sanktioner. Som medlem af FN’s Sikkerhedsråd og med formandskabet i EU har Danmark en særlig mulighed for at gøre sin stemme hørt.
     
  5. Indføre et øjeblikkeligt forbud mod våbeneksport til Israel. 
    Danskproducerede våbendele indgår i kampfly, der bomber Gaza. Danmark skal leve op til sine internationale forpligtelser og stoppe våbeneksporten til kampflyene. 

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Har sanktioner overhovedet nogen effekt?

Ja. Sanktioner var blandt andet med til at afvikle apartheidregimet i Sydafrika. Når stater handler samlet, kan det lægge massivt pres på regimer, der begår overgreb, ved at gøre det politisk og økonomisk uholdbart at fortsætte. Det har man også set i nyere tid, hvor sanktioner mod Rusland som reaktion på invasionen af Ukraine og mod Syrien på grund af regimets voldelige undertrykkelse af befolkningen har haft betydelige konsekvenser for disse landes økonomier og internationale position.

Hvad er associeringsaftalen og hvorfor bør EU suspendere den?

Associeringsaftalen giver Israel en særlig fordel, når det gælder adgang til EU’s marked og samarbejde. Aftalen bygger blandt andet på forudsætningen om at begge parter overholder menneskerettigheder og demokratiske værdier.

Men Israel begår dokumenterede brud på menneskerettighederne og international ret – bl.a. ved at blokere nødhjælp, angribe civile og ødelægge civil infrastruktur i Gaza, samtidig med at ulovlige bosættelser på Vestbredden udvides. Den Internationale Straffedomstol har udstedt arrestordrer mod Israels premierminister for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Hvis EU skal tage sine egne værdier alvorligt, må aftalen suspenderes, indtil Israel lever op til sine forpligtelser. Alt andet underminerer både folkeretten og EU's troværdighed.

Hvorfor indsamler I underskrifter?

Med din underskrift er du med til at lægge pres på magthaverne. Gang på gang har vi set, at folkeligt pres virker, når vi vil skabe forandring. Vi tager din underskrift med, når vi vil have magthaverne i tale. Sammen kan vi sørge for, at de lytter.

Hvorfor beder I om telefonnummer?

Støtte og donationer fra mennesker som dig er altafgørende for vores arbejde. Derfor vil vi rigtig gerne ringe til dig og spørge, om du har lyst til at blive medlem. Vi vil også ca. én gang om måneden sende dig en SMS, der giver dig mulighed for at støtte vores arbejde.

Vi ved, at hvis vi ikke spørger, får vi ikke flere medlemmer. Derfor er det ikke muligt at afgive din underskrift uden et telefonnummer. Du kan dog altid frabede dig opkald og SMS'er ved at skrive til medlemsservice@ms.dk.