Billede
Amal Amiin, 19 år og fra Holstebro

I Danmark er jeg født - her har jeg hjemme

SKRIV UNDER: Unge, der er født og opvokset i Danmark, skal ikke behandles som fremmede. De skal kunne få statsborgerskab, når de fylder 18 år.

Vi behandler dine oplysninger sikkert. Du vil høre fra os via e-mail, sms, telefon og annoncer om vores aktiviteter, indsamlinger og medlemshvervning, som du altid kan framelde dig via medlemsservice@ms.dk. Vi indsamler informationer til analyser og til at forbedre vores kommunikation med dig. Læs mere i vores datapolitik her.

SKRIV UNDER: Unge, der er født og opvokset i Danmark, skal ikke behandles som fremmede. De skal kunne få statsborgerskab, når de fylder 18 år.

Amal er 19 år. Født og opvokset i Danmark. Hun er lige blevet student fra Holstebro Gymnasium. Men hun er ikke dansk statsborger. Derfor bliver hun behandlet som en fremmed i sit hjemland, Danmark.

”Mit pas er gråt. På forsiden står der FREMMEDPAS med store bogstaver. Der lægges virkelig tryk på fremmed. Da vi var på studietur, skulle jeg som den eneste stille mig i immigrant-køen. Det var virkelig udstillende".

Der er mange eksempler på, at Amal ikke er på lige fod med sine klassekammerater. Mest alvorligt at hun ikke må stemme til folketingsvalg. Mere end hver tiende voksne i Danmark må ikke stemme, fordi de ikke er statsborgere!

Det er et alvorligt demokratisk problem. Det er opstået, fordi kravene til statsborgerskab er blevet umenneskeligt stramme og på nogle punkter helt ulogiske.

Skriv under – unge som Amal skal ikke behandles som fremmede i deres eget land.

Vores politiske krav

  1. Unge, der er opvokset i Danmark, skal automatisk kunne få statsborgerskab, når de fylder 18 år.
  2. At tage en uddannelse skal ikke være en ulempe, når du søger statsborgerskab.

Problemet kort

Mere end hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme, fordi de ikke har statsborgerskab. Antallet stiger stødt år for år. Det er et alvorligt problem. Både for den enkelte og demokratiet. Mange vil gerne, men kan ikke få direkte indflydelse på det samfund, de lever i.

Kravene til statsborgerskab er blevet for stramme – og på nogle punkter absurde. Blandt andet kan uddannelse blive en ulempe. Du lever bedre op til kravene ved at arbejde som ufaglært rengøringsassistent frem for at uddanne dig til ingeniør. Det virker dumt, at det ene skal stille dig bedre end det andet.

 

Amals historie

Amal er dansker - født og opvokset i Holstebro. Men alligevel bliver hun behandlet som en fremmed. Det er mennesker som Amal, du støtter ved at skrive under.

Hør hvad det betyder for hendes liv og hverdag ikke at være dansk statsborger. Se for eksempel, hvordan et fremmedpas ser ud.

Tak til Amal for modet til at stille sig op og dele sin historie.

De har skrevet under

  • 31 minutter 13 sekunder siden
    Kirstine Blok støtter fair statsborgerskab
  • 47 minutter 24 sekunder siden
    Marie støtter fair statsborgerskab
  • 47 minutter 4 sekunder siden
    Anna støtter fair statsborgerskab
  • 49 minutter siden
    Yasmin støtter fair statsborgerskab

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor indsamler I underskrifter?

Med din underskrift er du med til at lægge pres på magthaverne. Gang på gang har vi set, at folkeligt pres virker, når vi vil skabe forandring. Vi tager din underskrift med, når vi vil have magthaverne i tale. Sammen kan vi sørge for, at de lytter.

Hvad mener I med jeres politiske krav?

Første krav: Unge opvokset i Danmark skal automatisk kunne få statsborgerskab, når de fylder 18 år

I dag bor der 77.000 mennesker, der er født i Danmark, men som ikke har statsborgerskab. Tallet er endnu højere, hvis man tæller de mennesker med, der er kommet hertil som børn og er opvokset her. 

Hvis ikke mindst én af dine forældre er dansk statsborger, bliver du ikke selv automatisk dansk statsborger. Du skal i stedet opfylde en lang række krav før, du som 18-årig i første omgang kan søge om permanent opholdstilladelse og sidenhen om statsborgerskab. Derfor kan du, selvom du er født eller opvokset i Danmark, i praksis allertidligst opnå statsborgerskab som 21-årig - og det kun hvis du opfylder en lang række krav. 

Når du skriver under, er du med til at fortælle politikerne, at alle unge skal kunne få statsborgerskab, når de bliver 18 år, hvis de opfylder følgende:

  • Er mellem 18-23 år
  • Har haft bopæl i Danmark i 10 år i alt heraf de seneste 5 år inden erklæringens afgivelse
  • Ikke er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan sidestilles med frihedsstraf.

Andet krav: At tage en uddannelse skal ikke være en ulempe, når du søger statsborgerskab 

Et af mange krav for, at man kan ansøge om dansk statsborgerskab, er, at man skal have været i fuldtidsbeskæftigelse (min. 30 timer/ugen) eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3,5 år ud af de seneste 4 år. Man kan søge om dispensation, hvis man er under 22 år og er indrejst til Danmark, før man fyldte 8 år, men man får det ikke nødvendigvis.

Uddannelse tæller ikke med i dette beskæftigelseskrav. Det betyder, at man er meget bedre stillet ved at tage ufaglært arbejde end ved at tage en uddannelse. Det er ufornuftigt og ulogisk. Uddannelse skaber muligheder for den enkelte og et rigere samfund for alle.

Uddannelse styrker den enkeltes muligheder i livet, det skaber bedre mulighed for beskæftigelse og dermed økonomisk selvstændighed, og det afhjælper Danmarks mangel på arbejdskraft indenfor bl.a. velfærdsfag (læger, sygeplejersker, pædagoger, SOSU), håndværkere og ingeniører. 

Når du skriver under, er du med til at fortælle politikerne, at uddannelse skal tælle med i beskæftigelseskravet.

Hvad skal man opfylde for at kunne få dansk statsborgerskab?

Der er ti betingelser, man skal opfylde, for at kunne få dansk statsborgerskab. Hvis man ikke opfylder alle krav, kan man ansøge om dispensation, og ens sag vil blive taget op i Indfødsretsudvalget.

Man skal:

  1. Skrive under på troskab og loyalitet overfor Danmark, dansk lovgivning herunder grundloven, danske værdier, retsprincipper og demokratiet.
     
  2. Have tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark (enkelte ansøgere er undtaget fra dette).
     
  3. Have 9 års uafbrudt ophold i Danmark (enkelte ansøgere har særlige betingelser).
     
  4. Ikke have begået visse typer kriminalitet. Ved bøder på over 3.000 kr. får man en karensperiode på 4,5 år. Ved flere straffe og bøder forlænges karensperioden med 3 år pr. gang. Hvis man har fået en betinget eller ubetinget fængselsdom, er karensperiode for evigt! 
     
  5. Ikke have forfalden gæld til det offentlige. 
     
  6. Forsørge sig selv. Dertil er der en række sociale ydelser, som man ikke må have modtaget indenfor en bestemt periode, fx kontanthjælp og ledighedsydelse.
     
  7. Som udgangspunkt have været i fuldtidsbeskæftigelse (min. 30 timer/ugen) eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i min. 3,5 år inden for de seneste 4 år.
     
  8. Dokumentere sine danskkundskaber.
     
  9. Bestå indfødsretsprøven, der består af 40 spørgsmål om det danske samfund, kultur og historie (enkelte ansøgere er undtaget fra dette)
     
  10. Deltage i en grundlovsceremoni og give et håndtryk til en repræsentant for det offentlige Danmark fx en borgmester (enkelte ansøgere er undtaget fra dette)

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Hvorfor ser I lovgivningen som problematisk?

Vi mener, det er et alvorligt demokratisk problem, at 10,5% af den voksne befolkning, der bor i Danmark, ikke kan stemme til Folketingsvalg, fordi de ikke har dansk statsborgerskab. Det svækker demokratiet og tilliden til det politiske system, når mennesker, der påvirkes af politiske beslutninger, ikke selv har mulighed for at gøre deres stemme gældende. Derudover kan du uden dansk statsborgerskab generelt ikke leve dit liv på lige fod med resten af befolkningen. Det er fx væsentligt mere besværligt at rejse, at låne penge til et hus, og du nyder ikke den samme statslige beskyttelse. 

 

Det er en lang og svær proces at opnå dansk statsborgerskab. Kravene er enormt stramme. Det gælder også for mennesker, der er født eller opvokset i Danmark, der ser sig selv som danskere og ofte ikke har et reelt forhold til deres såkaldte “hjemland”. De høje krav gør, at det er de mest udsatte, der er mest begrænsede i adgangen til statsborgerskab.

 

Hvis du ikke opfylder alle krav til at få statsborgerskab, kan du søge om dispensation. Det får du gennem Indfødsretsudvalget, og det er et kritisabelt forløb uden forudsigelig proces, som er blevet kritiseret af danske og internationale eksperter. Indfødsretsudvalget består af politikere, der stemmer ud fra politisk overbevisning. Fx har nogle fra udvalget offentligt erklæret, at de konsekvent stemmer imod ansøgere fra muslimske lande. Indfødsretsudvalgets afgørelser er fortrolige, man modtager ikke en begrundelse for et evt. afslag, og man kan ikke klage over en afgørelse. 

Synes I så bare, at alle skal kunne få statsborgerskab?

Nej. Vi synes faktisk, vores politiske krav er meget rimelige. Vi kræver lettere adgang til statsborgerskab for unge, der er født eller opvokset i Danmark, og så kræver vi, at uddannelse tæller med i beskæftigelseskravet, fordi uddannelse er godt for både den enkelte og for samfundet.

Hvorfor er det specielt et problem for unge ikke at have statsborgerskab?

Der bor tusindvis af unge i Danmark, der er født eller opvokset i landet, men som ikke har dansk statsborgerskab. Det har store konsekvenser for dem, for de lever med en uvished om deres fremtid i Danmark: Det land, de føler som deres – og ofte det eneste land, de kender.

  • De er ikke inviteret med i den demokratiske samtale, da de ikke kan stemme ved Folketingsvalget. Det til trods for, at de har levet hele deres liv i det danske samfund, påvirket af politiske beslutninger og den danske lovgivning.
     
  • Mange vil gerne tage en videregående uddannelse, men det kan blive et problem ift. at få statsborgerskab, da du som udgangspunkt skal have arbejdet i 3,5 år indenfor de seneste 4 år for at kunne ansøge.
     
  • De har ofte problemer med at deltage på bl.a. studieture, da det kan være en udfordring at rejse uden det rødbedefarvede pas.
     
  • De kan vinke farvel til udvekslingsophold eller sabbatårsrejse med deres jævnaldrende, for det kan blive et problem ift. at få statsborgerskab, hvis du har været væk fra Danmark i mere end 4 uger i træk.  

Vi mener, at unge, der er født eller opvokset i Danmark ikke skal stigmatiseres som fremmede og udenfor, men skal have bedre mulighed for at blive inkluderet og få dansk statsborgerskab.
 

Hvorfor beder I om telefonnummer?

Støtte og donationer fra mennesker som dig er altafgørende for vores arbejde. Derfor vil vi rigtig gerne ringe til dig og spørge, om du har lyst til at blive medlem. Vi vil også ca. én gang om måneden sende dig en SMS, der giver dig mulighed for at støtte vores arbejde.

Vi ved, at hvis vi ikke spørger, får vi ikke flere medlemmer. Derfor er det ikke muligt at afgive din underskrift uden et telefonnummer. Du kan dog altid frabede dig opkald og SMS'er ved at skrive til medlemsservice@ms.dk.