Billede
Billede af Omar

Stop udvisningerne

SKRIV UNDER: Danmark skal ikke inddrage syrernes opholdstilladelser, splitte familier ad og tvinge dem på udrejsecentre.

Vi behandler dine oplysninger sikkert. Du vil høre fra os via e-mail, sms, telefon og annoncer om vores aktiviteter, indsamlinger og medlemshvervning, som du altid kan framelde dig via medlemsservice@ms.dk. Vi indsamler informationer til analyser og til at forbedre vores kommunikation med dig. Læs mere i vores datapolitik her.

40.612711864407%
47923 HAR ALLEREDE SKREVET UNDER

SKRIV UNDER: Danmark skal ikke inddrage syrernes opholdstilladelser, splitte familier ad og tvinge dem på udrejsecentre.

Syrere, der har søgt tryghed og beskyttelse i Danmark, bliver revet ud af deres hverdag.

Omar flygtede som 10-årig fra Syrien sammen med sine storebrødre. De endte i Danmark, og efter tre år blev de genforenet med deres familie. Efter hele tre år i frygt for aldrig at se sin familie igen, kunne Omar begynde at se fremad. I dag har han et normalt liv med venner, fritidsinteresser og fritidsjob, og han er i gang med sin uddannelse. Et godt og stabilt liv.

Men nu er det slut. Myndighederne vil sende Omar ud af Danmark. Men man kan ikke sende ham tilbage til Syrien, så nu vil man forsøge at sende ham til Irak. Hvorfor? Fordi hans afdøde bedstefar var fra Irak. Omar har aldrig været i Irak. Alligevel mener man, at han har tilknytning til landet.

Sidste år ville man udvise Omars storebrødre på samme måde. Sagen vakte stor forargelse, fik stor mediedækning, og det hele endte med, at hele familien, undtagen Omar, fik deres opholdstilladelse i Danmark tilbage.

Lad os sammen sige fra: Skriv under nu!

Vores politiske krav

  1. Stop udvisninger til Syrien. Før der er sikkert i Syrien, skal ingen vende tilbage. 
  2. Danmark skal følge anbefalingerne fra FN.
  3. Skab internationalt pres for at få Bashar al-Assad dømt for sine forbrydelser. 

Læs mere i vores positionspapir "Bedre og lige beskyttelse af flygtninge i Danmark"

Foto: Jon Spangsvig

Seneste nyt om flygtninge fra Syrien

    13. april 2023

    42 EU-politikere: Stop udvisningerne! Syrien er ikke sikkert, derfor skal Danmark stoppe med at tage opholdstilladelser fra syrere. Sådan lød opråbet fra medlemmer af Europa-Parlamentet på tværs af hele det politiske spektrum.

    Læs brevet til Kaare Dybvad og Mette Frederiksen her.

    20. februar 2023

    Ministeren fik over 85.000 underskrifter: "Stop Udvisningerne" var vores klare budskab til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad, da vi mødtes med ham og overrakte et stort opråb. Vi fortsætter med at samle flere underskrifter for at lægge yderligere pres.

    Video på Instagram: Se hvor meget 85.802 underskrifter fylder på Christiansborgs trappe.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvorfor indsamler I underskrifter?

    Med din underskrift er du med til at lægge pres på magthaverne. Gang på gang har vi set, at folkeligt pres virker, når vi vil skabe forandring. Vi tager din underskrift med, når vi vil have magthaverne i tale. Sammen kan vi sørge for, at de lytter.

    Hvorfor går I ind i denne sag?

    Danmark mener som et af meget få lande, at dele af Syrien er sikkert nok at blive sendt tilbage til. FN, Europarådet samt USA mener det modsatte. Danmarks udmelding om, at forholdene i Damaskus er sikre for tilbagevenden, er derfor kontroversiel og er blevet mødt med stor international modstand. Når intensiteten af krigshandlingerne er markant reduceret i Damaskus og Damaskus-provinsen, så skyldes det, at regimet har slået ned på alt, hvad der hedder opposition og civile. Dermed sætter regimet solidt på magten i Damaskus, og bomberegnen har aftaget. Men det betyder ikke, at det er et sikkert sted at opholde sig. Krig er så meget andet end bare bomber - det er massiv vilkårlig undertrykkelse.

    Utallige rapporter om forholdene i Syrien tydeliggør, at civilbefolkningen i Syrien fortsat udsættes for vilkårlige og alvorlige overgreb begået af enten væbnede oprørere, terrorgrupper eller de syriske myndigheder. Der er derfor stor sandsynlighed for, at syrere vil være i risiko for alvorlige overgreb eller forfølgelse, hvis de sendes tilbage til Syrien. Derudover har Danmark slet ikke en udleveringsaftale med Syrien, så konsekvensen er, at man vil lade mennesker sidde i udrejsecentre på ubestemt tid i stedet for at bidrage til samfundet.  

    Kilder:

    Hvordan kan Danmark udvise syriske flygtninge?

    Blandt de syriske flygtninge har cirka 5.000 fået asyl ud fra Udlændingelovens § 7,3. Denne giver midlertidig beskyttelsesstatus, hvis ens hjemland er præget af voldsudøvelse og overgreb på civile -og IKKE, fordi man er personligt forfulgt. Udlændingestyrelsen udgav i februar 2019 en landerapport med deres vurdering af, at der generelt er forbedring af forholdene i de regeringskontrollerede områder i Syrien, herunder særligt i Damaskusprovinsen. I foråret 2020 blev de første afgørelser truffet om inddragelse af opholdstilladelser,og I starten af 2021 blev tre sager fra Rif Damaskus stadfæstet i Flygtningenævnet. Danmark kan dog ikke umiddelbart tvangshjemsende syrere, da Danmark ikke har en aftale med Assad-regimet om hjemsendelser. Derfor ender syrerne med at blive revet ud af deres hverdag, skoler og jobs for at sidde i årevis på udrejsecentre.

    Hvad siger rapporterne om situationen i Syrien?

    De danske myndigheder træffer afgørelser på baggrund af landerapporter, bl.a. den nyeste udarbejdet mellem Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp. Denne bliver tolket forskelligt. Rapporten anslår, at der er sket forbedringer for de generelle forhold i Damaskus og omegn de seneste år, men at der fortsat hersker vold, overgreb og risiko for konflikt med de syriske myndigheder. Dansk Flygtningehjælp vurderer at situationen stadig er for alvorlig og skrøbelig, og at det endnu er usikkert, om de forbedringer, som myndighederne henviser til, er varige. De anbefaler at afslag på forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelse bør afvente mere stabilitet og større sikkerhed for, at situationen forværres igen. Dansk Flygtningehjælp mener heller ikke, at der i de seneste afgørelser er taget tilstrækkeligt højde for den alvorlige risiko for menneskerettighedskrænkelser. 

    I september 2021 udgav Amnesty International en ny rapport om forholdene for hjemvendte syrere. Rapporten konkluderer meget tydeligt, at ingen af de undersøgte steder i Syrien er sikre nok til at udvise flygtninge til. Både børn og voksne risikerer vilkårlige anholdelser, tortur, voldtægt og systematiske overgreb fra regimet. Alene i august 2021 er 94 civile blevet dræbt af regimet i Syrien – herunder 32 børn.

    Kilder:

    Hvad mener I om udvisninger ift. sikkerhed og konventioner?

    Vi forholder os til internationalt anerkendte rapporter og instanser, herunder FN, som vurderer, hvornår et land er fredeligt nok til, at flygtninge kan vende tilbage. I tråd med FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, mener vi ikke, at Syrien er fredeligt nok til at påbegynde udvisninger.

    Vi mener derfor, at regeringens beslutning om at udvise syriske flygtninge er et udtryk for en usolidarisk flygtningepolitik. Det er modstridende med andre EU-landes vurdering af, at tilstandene i Syrien ikke er sikre. Og vi svigter vores internationale ansvar, i en tid, hvor der aldrig har været flere mennesker på flugt på verdensplan.

    Vi mener, at den nuværende flygtningepolitik sender et dårligt signal med risiko for en negativ glidebane, hvis andre lande skulle følge trop med Danmarks politik. Danmark bør føre en langt mere ansvarlig og solidarisk flygtningepolitik.

    Kilder:

    Hvordan er forholdene i Syrien lige nu?

    FN’s generalsekretær António Guterres beskrev for kort tid siden Syrien som et ”levende mareridt” 

    Syrien har været hærget af krig i 10 år. 400.000 er døde og flere end 12 mio mennesker er sendt på flugt. Landet er en ruinhob – og store dele af befolkningen lever i absolut fattigdom. Situationen bliver fra adskillige organisationer beskrevet som håbløs, usikker og ustabil.  

    Som situationen er lige nu, betragter det syriske regime alle, der er flygtet fra landet, som landsforrædere. Det betyder, at alle, der vender retur til Syrien, risikerer at blive udsat for utallige overgreb, når de vender tilbage til landet. Så længe Assad er ved magten, kan vi ikke lukke øjnene og sende mennesker tilbage til landet.

    Kilder:

    Hvordan bør Danmark forholde sig til Syriens leder Bashar al-Assad?

    Det syriske regime med Bashar al-Assad i spidsen har været uhyre voldsomt og brutalt over for sin egen befolkning. Derfor er det nødvendigt, at Assad ligesom andre diktatorer stilles til regnskab og dømmes for sine krigsforbrydelser. Danmark bør gå forrest for at presse internationalt og arbejde på at få ham dømt. Det kan helt konkret ske ved, at Danmark støtter den internationale advokatgruppe, Guernica37, der repræsenterer syriske flygtninge og arbejder på at få Assad og hans regime bragt for Den Internationale Straffedomstol.

    Læs om Guernica37's arbejde med Syrien

    FN-direktør om Assads brug af kemiske våben mod syriske civile

    Hvad mener Mellemfolkeligt Samvirke om midlertidige opholdstilladelser?

    De ændringer i udlændingeloven, der blev indført i 2015 og 2019 med det såkaldte paradigmeskift, har bl.a. ført til, at opholdstilladelser til flygtninge i Danmark fremover kun gives for to år ad gangen.

    De mest betydelige ændringer skete allerede i 2015, hvor Udlændingelovens paragraf 7, som omhandler opholdstilladelser til flygtninge, blev udvidet med stk. 3.

    Paragraf 7 stk. 3 indebærer, at mennesker, der får tildelt flygtningestatus i Danmark på baggrund af en generelt usikker situation i hjemlandet (fx på grund af krig eller risiko for vilkårlige overgreb på civile), er dårligere stillet end mennesker, der får tildelt flygtningestatus pga. et individuelt beskyttelsesbehov (fx på grund af deres etnicitet, seksualitet eller politiske tilhørsforhold).

    Samtidig blev ordlyden i loven ændret til, at flygtninge fremover kan få inddraget deres opholdstilladelse, hvis der er sket en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet – også selvom forholdene fortsat er ustabile. Før 2015 blev opholdstilladelser ikke inddraget, medmindre der var sket varige og stabile ændringer i hjemlandet. Men med denne ændring i loven kan flygtninge fremover blive sendt hjem, hvis der bare er sket ændringer i hjemlandet.

    I Mellemfolkeligt Samvirke mener vi, at det at være flygtning som udgangspunkt er en midlertidig position. Men når man giver beskyttelse til mennesker, der er på flugt, må det være forventet, at det kan tage mange år, før en krig er slut, forholdene i hjemlandet er tilstrækkeligt forbedrede, og flygtninge kan vende tilbage dertil.

    Vi mener derfor, at det er dybt problematisk, at flygtninges opholdstilladelser kun er gyldige i to år ad gangen. Det sender et signal til både nytilkomne og herboende flygtninge om, at de ikke kan regne med den beskyttelse, de i sagens natur har behov for, når de får asyl i Danmark. I 2021 og 2022 har vi bl.a. set konsekvenserne af de midlertidige opholdstilladelser, da Danmark som et af meget få lande i verden mener, at Syrien er sikkert nok til, at flygtninge kan udvises dertil – trods massiv kritik fra bl.a. FN. Men eftersom Danmark ikke har en officiel udvisningsaftale med Assad-regimet, ender de udviste syrere med at sidde på et udrejsecenter i Danmark på ubestemt tid.

    Frem for at fokusere på, hvordan man hurtigst muligt kan udvise flygtninge, mener vi, at Danmark bør fokusere på at overholde flygtninges rettigheder, så længe de opholder sig her og har behov for beskyttelse.

    Kilder:

    Hvad er der galt med at sende udviste flygtninge på udrejsecentre?

    I mange tilfælde er det slet ikke muligt at sende udviste flygtninge hjem. Det ser vi fx med de udviste syrere, der ikke kan sendes tilbage til Syrien, som situationen er lige nu. Det er bl.a. ikke muligt, da Danmark hverken anerkender eller samarbejder med Assad-regimet, og dermed heller ikke har en aftale om udvisning og modtagelse af syrerne.

    Konsekvenserne er derfor, at mange flygtninge, der står til at blive udvist – heriblandt syrerne – bliver revet ud af deres hverdag, får frataget muligheden for at arbejde, gå i skole og bidrage til samfundet, mens de sidder på et udrejsecenter på ubestemt tid.

    I 2019 var de gennemsnitlige udgifter for én asylansøger indkvarteret på et udrejsecenter omkring 300.000 kr. om året - per person. Det er udgifter, der går udover de indtægter, staten taber ved at fratage udviste flygtninge muligheden for at arbejde og dermed bidrage aktivt til samfundsøkonomien.

    Vi mener, at flygtninge, der får inddraget deres opholdstilladelse, men ikke kan udvises, skal have mulighed for at blive boende dér, hvor de er. På den måde kan de beholde deres hverdag og bidrage til samfundet frem for at sidde i årevis på et udrejsecenter.

    Kilder:

    Hvilke dele af lovgivningen skal ændres?

    Vi mener, at Danmark fortsat skal yde beskyttelse til syrerne. Syrien er i blodig borgerkrig på 10. år og landet er stadig ledet af den diktator, som folk netop flygtede fra. Det er korrekt, at alle opholdstilladelser i udgangspunktet er midlertidige. Men den konkrete situation, syrerne nu er endt i, er politisk bestemt med bevidste udlændingestramninger. Det kan laves om, og vi foreslår følgende: 

    § 7 stk. 3 og lovformuleringen tilbagerulles:

    • I 2015 blev Udlændingeloven udvidet med stk. 3 som gives på grundlag af situationen i hjemlandet. Samtidig blev ordlyden i loven ændret til at man kan få inddraget sin opholdstilladelse, hvis der er sket en ”forbedring af de generelle forhold i hjemlandet” Man kan dermed miste opholdstilladelsen ”uanset at forholdene – trods forbedringerne – fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige”. Forinden blev opholdstilladelser ikke inddraget, medmindre der var sket ”fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet”.

    § 26 vurdering skal tilbage:

    • Samtidig indførtes en ændring vedrørende tilknytning. Tidligere skulle man ved mulig inddragelse af opholdstilladelser vurdere ud fra § 26 om personens tilknytning til Danmark, herboende personer eller familiens enhed. Kriterierne for denne vurdering er langt hårdere efter den nye bestemmelse i udlændingelovens § 19a. I denne vurdering vil udlændingens tilknytning til fx arbejdsmarkedet, herboende familie, deltagelse i foreningslivet og danskkundskaber blive tillagt mindre vægt end hidtil.

    Tilbagerulning af Paradigmeskiftet:

    • I 2019 ændredes hele udgangspunktet for flygtninge i Danmark fra, at de skulle integreres med henblik på at blive her, til at de kun skal være her kortvarigt og sendes tilbage hurtigst muligt. Hovedreglen i forhold til flygtninges og familiesammenførtes opholdstilladelse blev, at en opholdstilladelse inddrages eller undlades forlænget, når det er muligt, med mindre det er i direkte modstrid med Danmarks internationale forpligtelser. Dette inkluderede endda kvoteflygtninge. Integrationsydelse blev omdøbt til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og blev yderligere reduceret.
    Kilder:

    Hvorfor mener Mellemfolkeligt Samvirke noget om flygtninge?

    Danmark var det første land, der underskrev FN’s Flygtningekonvention, da den blev præsenteret i 1951. I dag er vi et af de lande, der møder mest international kritik for den måde, vi behandler flygtninge på.

    Vi ser den politiske linje, vores nuværende regering fører på flygtningeområdet, som et udtryk for Danmarks manglende solidaritet og ansvar i verden. Vi løser ikke problemerne ved at bygge pigtrådshegn. Vi løser dem heller ikke ved at sende mennesker, der har sat livet på spil for at søge beskyttelse, tilbage til usikre forhold. Det skaber kun endnu flere lidelser for de i forvejen hårdtprøvede flygtninge. Situationen kalder på samarbejde og solidaritet med de forfulgte flygtninge - og mellem EU-landene.

    I Mellemfolkeligt Samvirke har vi desuden en lang tradition for at beskytte udsatte mennesker og at bidrage til flygtningedebatten. Faktisk begyndte vi tilbage i 1944 som en forening, der havde til formål at hjælpe tyske flygtninge under Anden Verdenskrig. I dag arbejder vi både med flygtningepolitik i Danmark og internationalt som en del af ActionAid. Vi arbejder bl.a. i Libanon og Jordan med at støtte syriske flygtninge, hjælpe dem med at organisere sig og skabe lokale forandringer. Og i Danmark kæmper vi for at beskytte flygtninge lokalt.

    Kilder:

    Er der overhovedet plads til flere flygtninge i Danmark?

    I slutningen af 2021 var der på verdensplan 26,6 millioner mennesker på flugt. Det er det højeste antal flygtninge, der nogensinde er registreret. Samtidig ser vi med situationen i Ukraine lige nu den hurtigst voksende flygtningekrise på det europæiske kontinent siden 2. verdenskrig.

    Alligevel har Danmark lige nu et historisk lavt antal nye asylansøgere - det laveste antal i mere end 20 år. Der findes ingen præcis oversigt over, hvor mange mennesker med flygtningebaggrund, der er i Danmark. Men i 2020 fik kun 577 mennesker tildelt flygtningestatus. Det tal har været faldende siden 2015.

    Det lave antal asylansøgere og opholdstilladelser til flygtninge er højst sandsynligt et resultat af den stramme flygtningepolitik, som både den nuværende og den tidligere regering har ført de seneste par år.

    Vi mener, at det er usolidarisk, at Danmark ikke gør mere for at tage imod og beskytte flygtninge, når vi lige nu ser det højeste antal mennesker på flugt nogensinde. Vi har en moralsk forpligtelse til at overholde internationale flygtningekonventioner, og vi har både plads og ressourcer til at hjælpe flere flygtninge.

    Kilder:

    Men er det ikke nok, at vi hjælper i nærområderne?

    De lande, der grænser op til områder, som de største grupper af flygtninge og asylansøgere kommer fra, er i forvejen under massivt pres. I alt er der 84 millioner mennesker i verden, der har status som flygtninge, internt fordrevne eller asylansøgere. 85% af dem befinder sig i udviklingslande, der ikke nødvendigvis har de ressourcer, det kræver at beskytte det store antal mennesker på flugt.

    39% af alle verdens flygtninge, asylansøgere og internt fordrevne befinder sig i bare fem forskellige lande (Tyrkiet, Colombia, Pakistan, Uganda og Tyskland). Og Libanon og Jordan alene huser 6% af alle flygtninge og internt fordrevne på verdensplan.

    Libanon – et land, hvis befolkningsstørrelse er sammenlignelig med Danmark – er det land i verden, der har det højeste antal registrerede flygtninge per indbygger. Libanon huser over 1 million flygtninge. Det svarer til, at 1 ud af 8 mennesker i Libanon har flygtningebaggrund, og det faktiske antal mennesker på flugt, der opholder sig i Libanon, er formodentlig endnu højere.

    Til sammenligning har Danmark lige nu det laveste antal asylansøgere nogensinde målt, og antallet af asylansøgere, der får opholdstilladelse i Danmark, er også faldende. Vi mener, at den politiske linje, Danmark i årevis har ført på flygtningeområdet, er usolidarisk over for landene i nærområderne. Det gælder også lande indenfor EU’s grænser, som er under særligt pres – herunder Grækenland. Danmark og resten af EU bør vise international solidaritet og støtte landene i nærområderne ved selv at tage imod flere flygtninge.

    Med andre ord mener vi, at Danmark har både ressourcer og plads til at tage imod flere flygtninge.

    Kilder:

    Hvorfor beder I om telefonnummer?

    Støtte og donationer fra mennesker som dig er altafgørende for vores arbejde. Derfor vil vi rigtig gerne ringe til dig og spørge, om du har lyst til at blive medlem. Vi vil også ca. én gang om måneden sende dig en SMS, der giver dig mulighed for at støtte vores arbejde.

    Vi ved, at hvis vi ikke spørger, får vi ikke flere medlemmer. Derfor er det ikke muligt at afgive din underskrift uden et telefonnummer. Du kan dog altid frabede dig opkald og SMS'er ved at skrive til medlemsservice@ms.dk.

    Jeg har et udenlandsk telefonnummer

    Man kan pt. kun skrive under på vores underskriftindsamlinger med et dansk telefonnummer bestående af otte tal. Vi arbejder på en god løsning.