Tag livet af de absurde facts om ulighed

I MS bekæmper vi fattigdom og ulighed både i verdens fattigste lande, men bestemt også i Danmark - og det er der god grund til. Siden midten af 00’erne er indkomstuligheden i Danmark steget så voldsomt, at vi indtager en tredjeplads på listen over de udviklede lande, hvor indkomstuligheden er steget mest – en tredjeplads, vi deler med USA!

For at komme uligheden til livs underskrev den daværende regering FN’s Verdensmål om at halvere fattigdom i og mellem lande inden 2030. Men blot året efter valgte samme regering at indføre de særligt lave fattigdomsydelser, der har forringet indkomstgrundlaget dramatisk for et stort antal mennesker.

I dagens Danmark lever 250.000 mennesker nu i fattigdom, herunder titusindvis af børn – stik imod FN’s verdensmål. Integrationsydelsen til flygtninge og asylansøgere er endda så lav, at forskere advarer om et fattigdomsniveau, der ikke er set i Danmark siden 2. verdenskrig.

Det betragter vi som dybt uværdigt for et rigt velfærdssamfund som det danske, hvor alle har krav på lige rettigheder og lige muligheder. Og eftersom det er politikerne, der har skabt ulighedskrisen, er det også politikernes ansvar at løse den. Det har de forpligtet sig til som underskriver af FN’s Verdensmål, og det vil vi holde dem fast på.

Kilde:https://www.information.dk/indland/2019/02/forskere-integrationsydelsen-... Kilde: http://kraka.org/sites/default/files/public/uligheden_er_steget_i_danmar...

MS samarbejder bl.a. med organisationen Næstehjælperne – et netværk af mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet. Vi bistår dem bl.a. med lån af lokaler i forbindelse med afholdelse af arrangementer, men også ved at give faglig sparring og plads på talerstolen til debatter og demonstrationer, som MS selv afholder. Helt aktuelt lancerer MS i december en mini-fundraiser til gavn for Næstehjælperne.

Derudover arbejder MS bl.a. sammen med unge mennesker i sociale boligområder, hvor vi støtter dem i at bekæmpe diskriminerende og ulighedsskabende lovgivning, herunder den lave integrationsydelse.

Sideløbende laver MS politisk holdningsarbejde i form af rapporter, møder og debatindlæg for at oplyse om vilkårene for samfundets udsatte borgere og peger på konkrete løsninger for at få politikerne til at komme ulighed og fattigdom til livs – bl.a. at hæve de sociale ydelser samt øge skatten på de rigestes indkomster og formue.

Fattigdomsydelser er en samlebetegnelse for en række særligt lave sociale ydelser, der gives til udsatte borgere i Danmark - herunder folk med flygtningebaggrund og folk, der ikke har mulighed for at arbejde på grund af fysiske handicap og sygdom. De lave ydelser har været med til at skabe de seneste års voldsomme stigning i antallet af fattige i Danmark.

- Integrationsydelsen

Integrationsydelsen er en særligt lav ydelse, som gives i stedet for kontanthjælp til arbejdsløse borgere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv ud af de seneste otte år. Herunder mennesker, der kommer til Danmark på flugt fra krig og undertrykkelse. Ifølge Institut for Menneskerettigheder er der god grund til at antage, at der er familier på integrationsydelse, der har så få midler, at det er i strid med Grundlovens krav om alles ret til et eksistensminimum fra det offentlige.

- Kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget man som borger kan få i samlet støtte fra offentlige ydelser. Loftet rammer særligt børnefamilier og enlige forsørgere hårdt.

- 225-timers-reglen

225-timers-reglen betyder, at mennesker, der har modtaget fuld kontanthjælp, fuld integrationsydelse eller fuld uddannelseshjælp mindst ét år inden for tre år, får nedsat eller mister deres ydelse, hvis de ikke kan dokumentere 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. 225-timers-reglen rammer særligt mennesker med fysiske handicap og psykiske udfordringer.

- Udhuling af sociale ydelser

Med Skattereformen 2012 blev det vedtaget at reducere de sociale ydelser fra 2016 til 2023 med en fast procentsats. Konsekvensen er, at mennesker på sociale ydelser får udhulet købekraften og derved får sværere ved at dække deres udgifter til fx. madindkøb, betaling af regninger og fritidsaktiviteter.

Som led i Danmarks forpligtelse til at opfylde FN’s Verdensmål om at reducere ulighed har Danmarks Statistisk udarbejdet en række danske fattigdomsindikatorer, herunder en indikator for ”relativ fattigdom”. Ifølge indikatoren er en person relativt fattig, hvis vedkommende både har en disponibel indkomst på under 50 procent af medianindkomsten i året samt en nettoformue (ekskl. pension) på under 50 procent af medianindkomsten ved årets start.

Personer i familier, hvor hovedforsørgeren i familien er studerende, samt unge der er flyttet hjemmefra i løbet af året, medregnes ikke.

Relativ fattigdom skal ikke forveksles med absolut fattigdom, hvor basale menneskelige behov, såsom mad og drikke, ikke dækkes.

I MS betragter vi det som yderst vigtigt, at Danmark har en national fattigdomsgrænse, så vi som samfund har et fælles udgangspunkt for at måle og reducere fattigdommen. Her bifalder vi Danmarks Statistiks fattigdomsindikator, hvor en person regnes for fattigdomsramt, hvis vedkommende har været under fattigdomsgrænsen i ét enkelt år frem for tre år, som det var tilfældet under Thorning-regeringen. Det er både i tråd med andre rige landes fattigdomsmålinger, såvel som den seneste forskning på børneområdet, der viser, at blot ét års fattigdom i barndommen kan give store problemer i voksenlivet, bl.a. ringere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er bestemt et skridt i den rigtige retning, men det er ikke tilstrækkeligt. Tilskuddet er blot på 550-700 kroner om måneden for ét barn, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skønnes tilskuddet kun at løfte 6.200 børn over fattigdomsgrænsen – en brøkdel af de titusindvis af børn, der lever i fattigdom i Danmark.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at tilskuddet kun er midlertidigt og står til at udløbe i 2021, hvorefter børnefamilierne vil falde tilbage i fattigdom, hvis ikke regeringens ydelseskommission kommer med holdbare løsninger. Derudover er børnefamilier, der er ramt af 225-timers-reglen ikke omfattet af tilskuddet, selvom de ofte har en indkomst, der ligger på niveau med, eller endda lavere end familier ramt af kontanthjælpsloftet.

Kilde: https://www.ae.dk/analyser/regeringen-loefter-flest-boern-ramt-af-loftet...

Det er bestemt godt, at regeringen har tænkt sig at se nærmere på ydelserne. Men regeringens ydelseskommission regner først med at have fundet en løsning, der skal komme de fattigdomramte til undsætning, i slutningen af 2020, og hvilken løsning har regeringen ikke løftet sløret for.

Særligt for de titusindvis af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, har det alvorlige konsekvenser. Forskning peger på, at blot ét år i fattigdom i barndommen sætter spor i voksenlivet i form af kortere uddannelse, lavere lønninger og ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor tale om en akut fattigdoms- og ulighedskrise, der kræver handling for at sikre børnenes fremtid.

Nej. Ifølge Finansministeriet er kun 250 borgere kommet i fultidsarbejde som en direkte konsekens af kontanthjælpsloftet. Det er et forsvindende lille tal i forhold til målsætningen om at få 700 personer i arbejde. Den store slagside er, at hundredetusinder nu lever i fattigdom. Som Rockwool Fondens forskere har påvist, er effekten af sænkede ydelser på at øge arbejdsudbuddet ”små og usikre.”

Kilde: https://www.information.dk/indland/2019/04/regeringens-kontanthjaelpsref...
Kilde: https://www.information.dk/indland/2019/08/rockwool-fonden-effekterne-da...