
Våbenhvile nu!
SKRIV UNDER: Vi beder den danske regering bruge sin stemme både i EU, i FN, overfor allierede og direkte i dialog med Israel og de palæstinensiske fraktioner i forsøget på at redde liv nu.
Vi behandler dine oplysninger sikkert. Du vil høre fra os via e-mail, sms, telefon og annoncer om vores aktiviteter, indsamlinger og medlemshvervning, som du altid kan framelde dig via medlemsservice@ms.dk. Vi indsamler informationer til analyser og til at forbedre vores kommunikation med dig. Læs mere i vores datapolitik her.
SKRIV UNDER: Vi beder den danske regering bruge sin stemme både i EU, i FN, overfor allierede og direkte i dialog med Israel og de palæstinensiske fraktioner i forsøget på at redde liv nu.
Mere end to millioner mennesker er fanget under israelsk blokade i Gaza, afskåret fra basale fornødenheder som mad, elektricitet, vand og brændstof. Bomberne har ramt private hjem, skoler og civile, og vi hører tragiske beretninger om hele familier, journalister og læger, der har mistet livet. Hospitaler med udmattet og traumatiseret personale står over for akut mangel på medicinske forsyninger. Dødstallet og antallet af sårede stiger dramatisk hver eneste dag.
Vi står midt i en humanitær katastrofe. Vi kan ikke længere se på. Danmark skal presse på for en våbenhvile så liv kan blive reddet og så nødhjælp kan komme tilstrækkeligt ind i Gaza.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor indsamler I underskrifter?
Med din underskrift er du med til at lægge pres på magthaverne. Gang på gang har vi set, at folkeligt pres virker, når vi vil skabe forandring. Vi tager din underskrift med, når vi vil have magthaverne i tale. Sammen kan vi sørge for, at de lytter.
Hvad er Mellemfolkeligt Samvirkes holdning til den seneste eskalering af vold omkring og i Gaza?
Drab, bortførelser og overgreb på civile kan ikke legitimeres. Vi fordømmer på det kraftigste Hamas' grusomme angreb, kidnapninger og drab. Ligesom vi fordømmer Israels voldsomme angreb på civile og kritisk infrastruktur i Gaza, tvungen fordrivelse af en million mennesker, og blokade af mad, strøm og varmekilder. Kollektiv afstraffelse af civile er en krigsforbrydelse.
Hvad er det besatte palæstinensiske område?
Det besatte palæstinensiske område dækker over Vestbredden (inklusive Østjerusalem) og Gaza-striben. Områderne har været besatte af Israel siden 1967.
Hvorfor arbejder Mellemfolkeligt Samvirke i Gaza?
Siden 2007 har befolkningen i Gaza levet under en blokade, som gør det umuligt at besøge og forlade Gaza via land, hav eller luft. Dette begrænser i høj grad basale fornødenheder som mad, medicin og byggematerialer i at komme ind i Gaza.
Blokaden gør livet næsten umuligt for de 2 millioner mennesker, der bor der – over 1,2 millioner af dem er flygtninge. De har ringe eller ingen adgang til væsentlige ressourcer såsom elektricitet, vand og kloakering.
Halvdelen af befolkningen i Gaza er børn, der ikke kender til et liv uden blokaden. Børnene er særligt hårdt ramt. Fire ud af fem børn i Gaza lever med depression, dyb sorg og i konstant frygt. Deres uddannelse er også hårdt påvirket: Næsten 250 skoler blev beskadiget under krigen i 2021, mange efter at være blevet repareret eller genopbygget fra krigen i 2014, hvor mere end 250 skoler blev ødelagt eller beskadiget.
Blokaden, gentagne eskalationer, krige og stigende fattigdom har haft en ødelæggende indvirkning på Gazas økonomi. Næsten 50 % af befolkningen i Gaza er arbejdsløse, hvilket giver Gaza den højeste arbejdsløshed i verden. Inden for denne sammenhæng støtter vi den palæstinensiske befolkning i at opretholde et værdigt levegrundlag i en umulig situation, særligt med fokus på børn, unge, kvinder og marginaliserede befolkningsgrupper for eksempel internt fordrevne og flygtninge. Vi understøtter befolkningen i at være aktive forandringsaktører og opbygge et civilsamfund, der kan kræve deres rettigheder og holde de lokale palæstinensiske myndigheder til ansvar samt engagere unge om et alternativ til Hamas og radikalisering.
Hvorfor arbejder Mellemfolkeligt Samvirke på Vestbredden?
Mange palæstinensere der bor på Vestbredden, står over for ringe eller ingen adgang til grundlæggende rettigheder såsom vand, elektricitet, sundhed, sanitet, uddannelse eller levebrød og er ude af stand til at bygge hjem eller infrastruktur. 750.000 mennesker har brug for humanitær bistand, og den palæstinensiske befolkning står over for systematiske menneskerettighedskrænkelser, herunder ulovlige nedrivninger, tvangsfordrivelse og vilkårlige arrestationer. Få har tilstrækkelig adgang til retssystemet. Et system af checkpoints og lukninger begrænser i høj grad bevægelsesfriheden. Mere end en halv million israelere bor i 237 "bosættelser" på Vestbredden, inklusive Østjerusalem, som alle er ulovlige i henhold til international lov.
Hvorfor er en humanitær korridor ikke nok?
En kortvarig humanitær korridor er utilstrækkelig og kan slet ikke yde nødhjælp nok til de mange mennesker, der har behov for det. FN og en lang liste af verdens humanitære organisationer har opfordret til en humanitær våbenhvile, der kan sikre livreddende hjælp både i form af vand, mad, medicin, brændstof, hygiejneprodukter, sikker adgang for sundhedspersonale og nødhjælpsarbejdere, og reparation af kritisk infrastruktur som vandrør og hospitaler.
Hvilket arbejde støtter Mellemfolkeligt Samvirke i Palæstina?
Mellemfolkeligt Samvirke har arbejdet i Palæstina i årevis, hvor vi samarbejder med vores søsterorganisation ActionAid Palæstina og lokale civilsamfundsorganisationer om programaktiviteter både på Vestbredden og i Gaza. Vores årlige støtte til Vestbredden og Gaza er på ca 7,4 mio dkk. Vi samarbejder om at styrke unge palæstinenseres lederskab og indflydelse for skabe et retfærdigt og bæredygtigt samfund som kan modstå kriser. Det gør vi ved at sikre palæstinensere adgang til offentlige tjenester, sikre at særligt unge kan påvirke beslutningsprocesser og ved at sikre særligt palæstinensiske kvinder og unge beskyttelse og basale menneskerettigheder.
Konkret arbejder ActionAid Palæstina og lokale partnere på at støtte unge mennesker i at forstå og forsvare deres rettigheder og fremme deres lederskab og aktivisme gennem kapacitetsopbygning og dokumentation. Det sker blandt andet ved at støtte unge til bedre at forstå de politiske, økonomiske, klimamæssige og sociale forhold de lever under i forbindelse med Israels langvarige besættelse og svagt præsterende palæstinensiske myndigheder. Det sker også ved at styrke ungdomsledet kriseberedskab i de mest berørte samfund i Gaza og Vestbredden. Og endelig også ved at støtte unge i at dokumentere menneskerettighedskrænkelser samt manglende serviceydelser fra myndigheder og humanitære aktører side.
Konkrete eksempler på aktiviteter:
-
Vi støtter unge i at analysere hvilke offentlige ydelser der udbydes og hvor der er mangler
-
I Gaza støtter vi unge kriseberedskabsgrupper som er trænet i at respondere i kriser såsom under bombeangreb
-
Ligeledes i Gaza støtter vi et kvindecenter i at yde støtte til kvinder, som har været udsat for kønsbaseret vold
-
I Gaza støtter vi en lokal aktør, som leverer sundhedsydelser til palæstinensere
-
I Betlehem har vi i mange år trænet unge i organisering omkring demokrati og menneskerettigheder – det arbejde er nu udbygget med yderligere seks tilholdssteder for unge på både Vestbredden og i Gaza
-
Vi understøtter analyser af hvilke miljø og klimamæssige udfordringer besættelsen og klimaforandringer generelt betyder for palæstinensere
Hvad er konsekvenserne af eskaleringen af vold for kvinder, unge og børn?
Vi er yderst bekymrede for konsekvenserne af yderligere vold mod kvinder, børn og unge. Vores kollegaer i de besatte palæstinensiske områder har fortalt os, at børn er rædselsslagne for lyden af bombardementer. De har set billeder af dræbte børn i deres nabolag. De er bange for at gå i skole, fordi deres kvarterer er blevet ødelagt, og de bor blandt murbrokkerne af sammenfaldne bygninger.
Unge mennesker i Gaza har allerede overlevet fire krige og lider ofte af psykiske lidelser. Kvinder, der bor i Gaza og flygtningelejrene på Vestbredden, vil også bære hovedparten af denne eskalerende vold. En enorm husholdnings- og omsorgsbyrde vil falde på deres skuldre for at tage sig af de sårede, for at klare ødelæggelsen af hjem, offentlig infrastruktur, sundhedstjenester og adgang til rent vand.
Støtter Mellemfolkeligt Samvirke Hamas? Eller nogen terrorgrupper?
Nej, Mellemfolkeligt Samvirke støtter ikke Hamas. Vi er en uafhængig, politisk, ikke-partipolitisk og menneskerettighedsfokuseret organisation. Vi arbejder med lokale partnere og yder assistance direkte til lokalsamfund. Vi finansierer ikke vold af nogen art. Vi har arbejdet i de besatte palæstinensiske områder siden 2007 og samarbejder med lokale kvinder og unge ledede grupper, som er transparente og ansvarlige, for at hjælpe de mest udsatte og marginaliserede mennesker.
Vi støtter det palæstinensiske folks langsigtede ret til selvbestemmelse, en ende på besættelsen, blokader og respekt for international lov. At udtrykke denne støtte betyder hverken, at vi støtter ledelsen af Hamas i Gaza eller udfordrer Israels ret til tryghed og sikkerhed.
Hvad er Mellemfolkeligt Samvirkes holdning til raketter, der bliver affyret ind i Israel?
Hamas er ansvarlige for civile dødsfald og kvæstelser forårsaget af raketbeskydning mod Israel. Raketterne der affyres fra Gaza ind i Israel er upræcise, og deres brug er i strid med international humanitær lov, som forbyder brugen af våben, der af natur er vilkårlige.
Hvad er Mellemfolkeligt Samvirkes holdning til israelere kidnappet til Gaza?
Vi fordømmer på det kraftigste Hamas' grusomme angreb, kidnapninger og drab. At udføre eller true med at udføre en gidseltagning er forbudt i henhold til international humanitær lov. Enhver tilbageholdt, herunder kombattanter, skal behandles humant og med værdighed.
Alle parter skal respektere deres forpligtelser i henhold til international humanitær lov og stoppe drab, kidnapninger og angreb på civile.
Hvad er Mellemfolkeligt Samvirkes holdning til ulovlige bosættelser?
Mellemfolkeligt Samvirke mener, at den eneste måde at sikre bæredygtig fred er ved at stoppe den militære besættelse, standse den uretfærdighed og uværdige behandling som palæstinensere udsættes for på den besatte Vestbred, Østjerusalem og Gaza, og sikre ligestilling for palæstinensere overalt. Det gælder også retten til at vende tilbage til deres hjem, hvor de eller deres familier engang boede.
Israelske bosættelser på Vestbredden og Østjerusalem er ulovlige. De bryder utvetydigt international humanitær lov, og de udgør samtidig en hindring for fred mellem Israel og palæstinenserne. Det slog FN's Sikkerhedsråd fast i december 2016 med resolution 2334, som kalder bosættelserne "illegitime" og en "hindring for fred".
Bosættelsespolitikken skaber udbredt fattigdom og fratager palæstinenserne deres jordbesiddelser, som de har haft i generationer. Bosættelserne underminerer mulighederne for en holdbar to-statsløsning langs de såkaldte 1967-grænser.
Hvorfor beder I om telefonnummer?
Støtte og donationer fra mennesker som dig er altafgørende for vores arbejde. Derfor vil vi rigtig gerne ringe til dig og spørge, om du har lyst til at blive medlem. Vi vil også ca. én gang om måneden sende dig en SMS, der giver dig mulighed for at støtte vores arbejde.
Vi ved, at hvis vi ikke spørger, får vi ikke flere medlemmer. Derfor er det ikke muligt at afgive din underskrift uden et telefonnummer. Du kan dog altid frabede dig opkald og SMS'er ved at skrive til medlemsservice@ms.dk.
Jeg har et udenlandsk telefonnummer
Man kan pt. kun skrive under på vores underskriftindsamlinger med et dansk telefonnummer bestående af otte tal. Vi arbejder på en god løsning.
Hvad med gidslerne?
Det internationale samfund og den danske regering må arbejde for forhandlinger, der kan sikre frigivelse af de gidsler, som holdes fanget i Gaza. Samtidig må man arbejde for frigivelse af uretmæssigt fængslede palæstinensere særligt palæstinensiske børn fra israelske fængsler.
Hvad er den langsigtede løsning på konflikten?
Det internationale samfund må lægge pres på Israel og øvrige parter i regionen for at opnå en forhandlet løsning, der sikrer både Israels ret til sikkerhed og palæstinensers ret til frihed, selvbestemmelse og grundlæggende rettigheder.