VÆR MED I VORES SOLIDARITETSGRUPPE
Brænder du for social retfærdighed? Og har du lyst til at engagere dig i emner, såsom menneskerettigheder, anti-diskrimination og anti-racisme? Så kom og vær med i Mellemfolkeligt Samvirkes Mangfoldighedsgruppe!
Gruppen er et socialt fællesskab, som i flok forsøger at belyse og forandre diskriminerende strukturer og adfærd i samfundet, hvad end det handler om køn, seksualitet, etnicitet, religion m.m. Gruppen har eksempelvis tidligere arbejdet med oplysning omkring kravene til at opnå dansk statsborgerskab og hvordan dette hæmmer unge fra at tage en uddannelse. Derudover har gruppen givet sig i kast med et projekt der skal udforske og belyse forholdene på danske asylcentre.
Hvem er du?
Vi forventer, at du har lyst til at deltage i et månedligt møde med andre engagerede frivillige, som planlægges efter hvad der passer gruppens medlemmer bedst.
Hos Mellemfolkeligt Samvirke får du ikke kun mulighed for at gøre en forskel, men også for at udfolde dig og udvikle dine ideer. Du bliver en del af et fællesskab med andre engagerede frivillige, og du styrker din viden og dine evner inden for formidling og politiske kampagner. Og vigtigt af alt får du mulighed for at gøre en positiv indflydelse på andres liv og samfundet som helhed.
Så kom og vær med til at skabe forandring!
Bliv frivillig nu
Når du udfylder formularen, vil du blive kontaktet og høre mere om mulighederne som frivillig i Mellemfolkeligt Samvirke.
