Vær med til at kæmpe for madretfærdighed

Brænder du for en mere lige og retfærdig fødevareproduktion, som ikke er afhængig af at ødelægge økosystemer og misbruge arbejdskraft? Så kom og vær med i vores madretfærdighedsgruppe!

Er du interesseret i hvem der producerer din mad og måden det bliver gjort på?

Måske du er passioneret om omlægningen af det danske stor-skala landbrug eller måske du finder det dybt uretfærdigt hvordan eksempelvis kaffe og chokolade bliver dyrket under forfærdelige arbejdsvilkår før det bliver importeret til Danmark?

Så kom og vær med i vores madretfærdighedsgruppe!

I denne gruppe er der plads til mange forskellige vinkler og perspektiver på mad; som kulturelt udtryk, som (u)etisk forbrugsvare, som socialt samlingspunkt, udtryk for økonomisk ulighed og hvad end mad og fødevarer ellers kan rumme!

Gruppen varierer mellem at afholde aktiviteter, som handler om madretfærdighed og fødevareproduktion og at afholde mere strategiske møder, som indebærer bl.a. planlægning af disse aktiviteter. 

Derudover fungerer møderne også som mulighed for at tale om hvad gruppen synes er spændende at fordybe sig i og hvad de kommende aktiviteter kan indholde. Aktiviteter og møder ligger skiftevis af hinanden med ca. 3 ugers mellemrum, men kan variere alt efter hvad gruppen finder ud af i fællesskab.

Gruppens tidligere aktiviteter indebærer besøg på lokale gårde, hvor der er blevet givet en hånd med i produktionen og lært om forholdene på et små-skala jordbrug i Danmark. Derudover har gruppen udviklet sit helt eget quiz-spil om forskellige fødevarer og deres til tider usynlige spor i mennesker, økosystemer og værdikæder undervejs deres rejse fra frø til færdige produkter i et supermarked.

Så hvis du synes det lyder spændende og godt kunne tænke dig at lære mere om hvad vi putter på vores tallerken, så kom med til gruppens næste møde eller aktivitet! Find begivenhederne på Facebook under Mellemfolkeligt Samvirke.

Bliv frivillig nu

Når du udfylder formularen, vil du blive kontaktet og høre mere om mulighederne som frivillig i Mellemfolkeligt Samvirke. 

  • Aktuelle Din info
  • Interesser
  • Fortæl om dig selv
  • Gennemført